»Jeg er ikke nogen helgen. Jeg er ikke sådan en, der aldrig begår fejl. Man skal opføre sig som om, der er kamera på en hele tiden,« siger Rikke Karlsson.

Hun forlod DF i Europa-Parlamentet i 2015 i protest mod at den ellers populære stemmesluger Morten Messerschmidt ikke ville give hende adgang til regnskaberne for en fond og et parti, han ville involvere hende i. Og sidste efterår trak Messerschmidt sig fra sin post som formand fra DFs EU-gruppe efter at Rikke Karlsson havde anmeldt ham for identitetstyveri.

Nu er hun så selv afsløret i misbrug af EU-midler, men hun fastholder, at hun har var i god tro, da hun brugte såkaldte blyantspenge til at lønne sin søn og sin sekretær.

»Jeg har ikke afsløret Morten Messerschmidt, for han er ikke dømt for noget endnu. Jeg er aldrig kommet med beskyldninger, og der er en verden til forskel, for jeg har hele tiden sagt, at man gerne må se mine regnskaber. Med hensyn til Messerschmidt, sad i jeg i hovedbestyrelsen i en klub, som jeg ikke vidste eksisterede, og hvor jeg ikke kunne få at vide, hvad pengene blev brugt til.. Derfor gik jeg til pressen. Det betyder jo ikke, at jeg er et totalt rent menneske, der aldrig gør noget galt. Men jeg har ikke svindlet og jeg harikke prøvet at skjule noget. Jerg har været i god tro.«

Du indømmer, at du er kommet til at misbruge EU-midler?

»Ja. Jeg lægger mig da fladt ned. Jeg kan ikke gøre andet. De første to måneder, hun var ansat, kunne min sekretær Jeanette ikke få løn. Og hun kunne heller ikke få det medtilbagevirkende kraft. De tilbød så at give hende en meget lav praktikantløn, ca. 600 euro. Og jeg havde det indtryk at jeg godt måtte runde op med to gange 15.000 kr. fra mine blyantspenge. Men nu har jeg så fået at vide, at de penge ikke må bruges som lønkroner. Og jeg kan kun sige undskyld, det må I undskylde. Hvad kan jeg gøre ellers.«

Folk vil måske sige, hun er ikke bedre selv?

»Det ved jeg da ikke om de vil. Og hvis bare alle ville lægge alting åbent frem, så blev verden måske et bedre sted. Jeg var fuldt overbevist om, det var i orden.«

Men tænker du nu jeg burde have undersøgt det grundigere?

»Blyantspenge-reglerne er for vide, når det er op til den enkelt politikers egen etik og moral. Ja, jeg har begået en fejl, men jeg har været i god tro. Jeg havde talt med Parlamentetet om det, fordi jeg var usikker på, hvad jeg måtte. Min søn er fotograf og jeg ville gerne have lavet en film, og jeg ville gerne være tryg. Jeg synes, det er frygteligt at blive filmet og fotograferet, og jeg synes altid, medierne bringer sådan nogle grimme billeder af mig. Men ham kendte jeg jo og ham kunne jeg være afslappet med. Han lavede en hel fotoreportage med mig, og hvis andre skulle have lavet det, havde det været langt dyrere. Jeg talte med revisoren i går, og der står ikke noget om at man ikke må lave en enkeltstående opgave med familiemedlemmer. Jeg var i fuldstændig god tro om, at det måtte jeg godt. Han har aldrig lavet noget for mig siden.«

Tænkte du ikke, at det kunne se dumt ud at hyre din søn?

»Nej, det må jeg erkende. Det var en lille lukket opgave. Jeg havde reelt haft udgifter på det, og så syntes vi, at det var ok at trække det fra. Vi havde fået at vide, at de der blyantspenge, dem kunne man bruge til alt, hvad der har med ens parlamentariske virke at gøre. Men så er listen alligevel ikke udtømmende. Hvis jeg havde købt tøj, ville et være gået igennem. Men det har jeg aldrig gjort. Jeg har handlet i god tro. Og nu kan jeg da også godt se at hold da kæft, så kan der komme overskrifter om det, men ved du hvad, jeg har været åben omkring det her. Jeg er forkæmper for åbenhed, og så kan der komme konsekvenser. Så får jeg nogle tæsk, og det er da ikke nemt for mig. Men hver eneste gang, nogen har ringet og spurgt om de må se mine regnskaber, har jeg sagt ja, værsågod,« siger Rikke Karlsson.

Rikke Karlsson lagde selv en undskyldning ud på Facebook onsdag aften, dadet var gået op for hende, at hun havde overtrådt regler i tre tilfælde - de to lønningertil hendessøn, og lønnen til sekretæren. Det var gået op for hende efter at hun i et stykke tid havde stillet sigvtil rådighed for to journalister fra Nordisk Film, der arbejder på et program om blyantspengetil DR2, og stillede en ræke kritiske spørgsmål.

»De interesserede sig også for min husleje. I 2015 og -16 har jeg betalt husleje til mig selv hjemme i Rebild. Det er fordi jeg har ret til kontorhold. Men jeg brtaler selv huslejen i min lejlighed i Bruxelles. Der er også nogle der trækker fra for kontorhold der, men min lejlighed er meget lille.

Folk siger også, at du bevidst vælger at køre til Bruxelles i stedet for at flyve, for at få flere penge ud af det?

»Ja, jeg har gjort det i en periode, men der sparer jeg faktisk Parlamentet for penge. Vi kunne køre alle tre, mig, sekretæren og min assistent og bruge bilen som kontor. Hvis jeg skulle flyve, skulle jeg medto fly, det ville tage lige så lang tid og væte meget dyrere. Vi flyver altid på Premium Economy, hvor man kan aflyse biletterne, og det er langt dyrere. Der er jo også reparationer og slid på bilen. Selvfølgelig får jeg kørepenge, men det er den samme takst man kører efter alle steder, når man køre til arbejde.«

Ifølge BTs kilder får man dog betydeligt mere i kørepenge, end man konkret bruger, så man kan få et overskud på flere tusinde kr. for hver tur.