GGGI-redegørelsen, som bliver præsenteret tirsdag, får ifølge DR personalemæssige konsekvenser for to-tre topembedsmænd i Udenrigsministeriet.

Ifølge DR bliver der ikke tale om fyringer, men redegørelsen vil indeholde en skarp kritik og medføre andre »personalemæssige konsekvenser«.

Redegørelsen blev iværksat efter, at tidligere udviklingsminister Christian Friis Bach (R) trak sig fra posten, efter det kom frem, at han havde medvirket til at vedtage de rejseregler, som sendte organisationens formand, Lars Løkke Rasmussen (V), på førsteklasses rejser.

Siden har de radikales Rasmus Helveg Petersen overtaget jobbet som udviklingsminister.

BNB