Terrorbevægelsen Islamisk Stat (IS) er lige nu i færd med at sende krigere forklædt som bådflygninge til Europa. Vurderingen er, at de skal bruges til at udføre angreb i Europa.

Det fortæller BBC.

Debatten om bådflygtninge har på det seneste skabt voldsom debat i Danmark, hvor et af de centrale spørgsmål er, om de mange tusinde flygtninge, der krydser Middelhavet, skal sendes retur til Afrika, eller om Europa i højere grad skal tage imod dem.

Lørdag rettede den radikale folketingspolitiker, Zenia Stampe, et følelsesbetonet angreb mod danskerne, som hun kaldte for ‘bekvemmelighedsegoister’, efter en måling i Jyllands-Posten havde vist, at et flertal af danskerne vil sende bådflygninge retur på Middelhavet og anbringe dem i lejre uden for Europa.

Læs også:

Læs også:

Debatten om bådflygtninge ser nu ud til at tage en ny drejning, efter det britiske medie BBC søndag kan fortælle, at IS tilsyneladende har overtaget kontrollen med en del af de smuglerbåde, hvori adskillige tusinde bådflygninge ankommer til Europa.

Abdul Basit Haroun, som er regeringsrådgiver i Libyen, siger til den britiske nyhedsstation, at der skjuler sig adskillige IS-militante personer på de propfyldte flygtningebåde, der krydser Middelhavet.

Ifølge FN har 60.000 personer alene i år taget den farefuldte færd over Middelhavet.

Læs også:

Oplysningerne er baseret på samtaler, Haroun har haft med bådejere i Nordafrika, som nu er kontrolleret af IS.

Ifølge bådejerne kræver terrorbevægelsen bl.a. 50 pct. af smuglernes indtjening. Dertil sender bevægelsen altså også egne krigere til Europa forklædt som flygninge.

»IS bruger bådene til at få personer til Europa. Det europæiske politi ved ikke, hvem der er fra IS, og hvem der er normale flygtninge,« forklarer Abdul Basit Haroun til BBC.

Haroun vurderer, at IS-krigerne skal bruges til udføre angreb i Europa.