Mathias Tesfaye, klummeskribent på BT.
Mathias Tesfaye, klummeskribent på BT. Foto: Ida Guldbæk Arentsen

Jeg er stor tilhænger af børnearbejde. At store børn sætter varer på hylderne i super-markedet, langer rundstykker over disken søndag morgen - tjener sine egne penge

Jeg husker stadig min første rigtige lønseddel. Jeg stod og stirrede på bundlinjen: 800 kroner! Det var vanvittigt mange penge for en dreng, der indtil da måtte samle flasker for at kunne købe slik og sodavand og fodboldkort.

Jeg tænker ofte tilbage på mit eget møde med virkeligheden på arbejdsmarkedet. Den tid har lært mig lige så meget som min skolegang. Jeg forstod, at aviserne skulle afleveres inden deadline – også selvom det regnede. At kunderne forventede noget af mig, fordi de faktisk havde betalt for deres avis. Og at lommepenge ikke falder ned fra himlen.
Nu har jeg selv fået to drenge og valgt til folketinget. Jeg vil nu gerne give den næste generation glæden ved at arbejde.

Derfor bliver jeg trist, når jeg kan se, at færre søger mod erhvervsuddannelserne, og at mange unge får masser af lommepenge fra far og mor og derfor ikke behøver et fritidsjob. Ligesom det ærgrer mig, at det kun er halvdelen af skolerne, der sender eleverne i erhvervspraktik. Hvorfor dog det? Vi uddanner i forvejen alt for få håndværkere og SOSU-assistenter. Måske ville flere få øjnene op for praktisk arbejde, hvis ikke de sad med deres iPad og skolebøger og rene hænder og tynde arme dagen lang.

De mange unge der ikke kommer i erhvervspraktik bliver snydt for en kæmpe oplevelse. Det går ikke. Alle skolebørn skal da have mulighed for at komme ud på en virksomhed i en uge. Flere unge skal have et fritidsjob. Og alle burde have mulighed for at komme i brobygning på en handelsskole, SOSU-skole eller teknisk skole. Her kan de lære om erhvervsuddannelserne og få mulighed for at snuse lidt til forskellige fag.

Store børn skal ganske enkelt opleve den boblende fornemmelse af lykke, når det faktisk lykkedes at lappe en cykel, plante en hæk eller tilberede et måltid. Det kan du ikke læse om i bøgerne.
Vi ved fra undersøgelser, at skolelærerne er rigeligt gode til at fortælle de unge om den boglige vej på gymnasiet, mens mange af dem har svært ved at vejlede om arbejdsvejen. Derfor er det særligt vigtigt, at de unge præsenteres for arbejdslivet i de ældste klasser. Ellers ved børnene jo ikke hvilken uddannelse de skal vælge, og så søger alt for mange blindt mod gymnasiet. Vi skal hjælpe de unge med at slå automatpiloten fra. Det er fint, hvis nogle unge drømmer om at blive overlæger. Men så skader det ikke, at de også har prøvet bare en uge i praktik som SOSU-assistent.

Jeg ved godt, at mange tænker, at erhvervspraktik er spild af tid. Fordi, at der så er en uge mindre i 8. klasse til at bøje tyske udsagnsord og lære om det periodiske system af grundstoffer i kemi. Men kære ven. Prøv engang at tænk tilbage: Kan du huske, hvor du selv var i praktik? Ja, selvfølgelig kan du det! Men kan du huske, hvad du lærte i uge 39 i 8. klasse. Nej, selvfølgelig kan du ikke det.

Din uge på en arbejdsplads i 8. klasse har fæstnet sig i hukommelsen, fordi det betød noget for dig. Fordi du mødte en ny virkelighed. Måske endda fik lidt snavs på fingrene. Lad os give nutidens unge den samme oplevelse. Så må de stressede læseplaner i fysik og biologi og dansk tekstanalyse lægges til side i en uge. Og bare rolig, kære forældre. Ingen stress. Jeres dejlige børn skal nok nå det hele alligevel.

SMS

Hitter på Facebook