Børn risikerer at blive tvangsbortadopteret på et forkert grundlag, og forældres retssikkerhed undergraves. Regeringen bliver mødt af hård kritik, fordi den vil gøre det nemmere at bortadoptere børn uden forældrenes tilladelse.
Flere børn skal bortadopteres uden mor og fars tilladelse. Det mener regeringen, der med et lovforslag vil gøre det lettere at slette familiebåndet mellem samfundets mest udsatte forældre og deres børn. Men forslaget, som skal vedtages om få uger, får nu usædvanlig hård kritik, skriver Berlingske.
For skal børn kunne bortadopteres mod forældrenes vilje, fordi det ifølge kommunale medarbejdere er »sandsynligt«, at de aldrig vil komme til at kunne tage sig af barnet?
Ja, mener socialminister Manu Sareen (R), der understreger, at det kun skal ske i situationer, hvor det er for barnets bedste. Nej, mener en række organisationer, der advarer mod, at forældre risikerer at miste deres barn på et usikkert grundlag.
En af dem er Advokatrådet, der kalder regeringens plan for »grundlæggende uacceptabel«, da den på »fundamentale områder« bryder med borgernes retssikkerhed.
Problemet er, at kommunerne får lov til at tvangsbortadoptere børn, hvis de kan »sandsynliggøre«, at forældrene »varigt« vil være ude af stand til at varetage omsorgen for deres børn. I dag kræves det, at kommunerne kan »godtgøre« - det vil sige bevise - at det er tilfældet.
»Det stødende ved dette forslag er, at det er børn, det handler om. Man kan ikke bare nøjes med at have på fornemmelsen, at forældrene ikke kan eller i fremtiden ikke vil blive i stand til at tage sig af deres barn. Det bryder med fundamentale retssikkerhedsprincipper,« siger Marianne Bruun Jensen, som er Advokatrådets sagkyndige på området.
Også nybagte forældre skal lettere kunne få bortadopteret deres børn mod deres vilje.
»Med forslaget lægger regeringen op til, at eksempelvis forældre med stofmisbrug kan få bortadopteret deres børn, allerede mens de er spæde. Men bare fordi man er misbruger, er det jo ikke det samme, som at man altid vil være det og aldrig kan blive en god forælder,« siger Marianne Bruun Jensen.
I dag må en kommune ikke bortadoptere et barn under et år uden forældrenes tilladelse, hvis forældrene i fremtiden kan komme til at spille »en positiv rolle for barnet i forbindelse med samvær«. Men også den regel slettes i regeringens lovforslag. Det er »stærkt problematisk«, lyder det fra Benny Andersen, formand for Socialpædagogernes Lands-forening.
»Hvis der er sandsynlighed for en god kontakt senere i livet, er det jo helt uforståeligt, at man ikke skal have ret til at kunne oprette den og forblive forældre, og at man alligevel uden samtykke fra forældrene kan bortadoptere et barn væk,« siger han.
Kritikken bakkes op af både Foreningen Far og Gadejuristen, der samstemmigt »på det kraftigste« advarer mod regeringens ønske.
Det 36 sider lange lovforslag rører ved noget af det mest fundamentale i dansk socialpolitik: Forældrenes ret til at kende deres børn på den ene side og børns ret til en god tilværelse væk fra familien på den anden.
Men hvor kritikerne fokuserer på forældrenes retsstilling og risikoen for, at børn bliver bortadopteret, selv om det ikke var nødvendigt, taler tilhængerne af den nye lov om, at en tvangsadoption er den bedste beskyttelse af børn, der ellers vil vokse op i samfundets absolut mest belastede familier.
»Tvangsadoption er absolut sidste mulighed. Det kan være et spædbarn, der er født med et alkoholsyndrom, og som er ved at udvikle tilknytningsforstyrrelser. Det kan være den treårige, der selv har lært at skifte bleen, fordi ingen andre gør det, eller det kan være den otteårige, hvis mor er hjemløs eller psykisk syg, og hvor der ikke er udsigt til bedring,« lyder det fra Manu Sareen, socialminister og ansvarlig for den nye lovændring.
Han understreger, at tvangsbortadoption kun skal bruges i sjældne tilfælde. Men oftere end i dag hvor der er blevet tvangsbortadopteret ti børn i Danmark siden 2009.
Spørgsmål: Men hvad er det for et problem, en tvangsbortadoption løser, som en varig anbringelse ikke løser?
»Vi ved, at mange har glæde af at være adopteret til en familie. Man søger normaliteten. Det er meget bedre at have stabilitet frem for at være anbragt hele tiden med mulighed for afbrud,« siger socialminister Manu Sareen.
Landsretten behandler lige nu en sag om Rødovre Kommune, der vil tvangsbort-adoptere en otteårig pige, som er datter af en mentalt handicappet mor, selv om moderen fra fødslen har sagt ja til at lade datteren bo og blive opdraget i hendes nuværende plejefamilie. En tvangsbortadoption vil medføre, at den biologiske mor og mormor mister deres nuværende ret til at se pigen en gang om måneden.
»De fjerner os, som man fjerner blyant med et viskelæder. Vi er ikke stofmisbrugere. Vi er ikke kriminelle. Min datter har en hjerneskade, ja, men vi er en ressourcestærk og god familie. Det gør sindssygt ondt og er meget ubeskriveligt,« siger Janne Madsen, som er pigens mormor.
Ifølge bemærkningerne til regeringens lovforslag kan både »misbrugere« og »mentalt retarderede« blive omfattet af ændringerne, og Janne Madsen frygter, at flere familier i fremtiden vil komme til at stå i en lignende situation. Venstres familieordfører, Tina Nedergaard (V), vil ikke kommentere den konkrete sag, men understreger, at det ikke er hensigten.
»For så vidt at man rammer handicappede, som ikke på nogen måde vil gøre skade på deres børn, det kan man på ingen måde i min optik,« siger Tina Nedergaard, som bakker op om regeringens forslag.
Som barn var Bente Nielsen selv anbragt på døgninstitution i fire år, inden hun som niårig kom i familiepleje. I 12 år har hun været leder af Baglandet i Aarhus, der rådgiver nuværende og tidligere anbragte børn, unge og voksne. Hun kalder regeringens forslag »en glidebane«.
»Jeg er bange for, at man kommer til at tvangsadoptere nogle børn helt fra deres forældre, som ikke skulle have været fjernet. Hvor forældrene kunne være kommet sig over deres problemer. I langt de fleste tilfælde har de biologiske forældre en værdi for barnet, også selv om forældrene har et misbrug eller er psykisk syge. Børnene vil hele tiden håbe på, at der sker et mirakel, og de kan komme hjem til deres forældre igen,« siger Bente Nielsen, som i dag er formand for Landsforeningen for nuværende og tidligere anbragte, Tabuka.
På Christiansborg deler flere partier den bekymring.
»Man kan frygte, at der med det her forslag åbner sig en ladeport for, hvornår man kan tvangsbortadoptere børn. Man øger jo sandsynligheden for, at børn bliver tvangsbortadopteret, selv om det ikke er det bedste for dem,« siger Pernille Skipper (Ø), Enhedslistens retsordfører, der har kaldt socialministeren i samråd om sagen.
Ifølge lovforslaget skal biologiske forældre i »særlige tilfælde« have lov til at skabe kontakt til deres bortadopterede barn. Men der står intet om, hvad »særlige tilfælde« dækker over.
Senere på ugen afholder Folketingets socialudvalg en lukket eksperthøring om regeringens lovforslag med besøg fra en embedsmand fra Socialministeriet »med indgående kendskab til området«, som der står i oplægget. Ifølge SFs medlem af udvalget, Trine Pertou Mach (SF), fordi der er en række ubesvarede spørgsmål:
»Hvad er det, man gerne vil opnå? Hvad er målet? Hvem er det, man vil tvangsbortadoptere, som ikke er blevet det i dag? Det ved vi reelt ikke.«
Ifølge socialminister Manu Sareen er det et problem at kommunerne i dag har svært ved at løfte bevisbyrden i sager om tvangsbortadoption. Regeringens forslag vil »fjerne en barriere« i forhold til at tvangsbortadoptere udsatte børn, som der står i lovforslaget.
Formand for KLs Social- og Sundhedsudvalg, Thomas Adelskov (S), er glad for regeringens planer og afviser, at tvangsbortadoptioner vil blive hverdagskost med den nye lov.
»Der vil komme flere sager, men der vil ikke ske en eksplosion i antallet. Dertil kommer, at vi ikke mener, at man skal se en tvangsbortadoption, som en dårlig ting. Det kan være helt relevant, og i de tilfælde, hvor vi i dag ikke kan tvangsadoptere, men hvor vi gerne vil, mener vi, at det er til skade for barnet,« siger Thomas Adelskov.
De seneste års alvorlige sager om seksuelt misbrug og vanrøgt af børn, såsom Rebild-sagen og Tønder-sagen, har fået folks øjne op for, at der findes børn i Danmark, som af deres forældre udsættes for de mest grufulde opvækstvilkår.
Selv om det ifølge socialministeren ikke er dem, lovændringen er møntet på, mener Venstres familieordfører, Tina Nedergaard, at misbrugssagerne har været med til at skubbe på en holdningsændring, hvor barnets tarv vejer tungere end forældrenes rettigheder.
»Kendskabet til sagerne bekræfter mig i, at vi er nødt til at have så vidtgående en mulighed, som tvangsbortadoption er. Men det er ikke på grund af de her sager, at vi stemmer ja til lovforslaget, for vi har allerede lovgrundlag for at gribe ind i situationer, hvor der har fundet misbrug sted,« siger Tina Nedergaard.
Udsatte børns rettigheder og tarv blev allerede opprioriteret i forhold til hensynet til forældrene med Barnets Reform i 2011. Og det er den udvikling, som et flertal i Folketinget nu bygger videre på, mener Kuno Sørensen, psykolog i Red Barnet, som bakker op om, at det skal være lettere at tvangsbortadoptere børn.
Han erkender, at der er en usikkerhed forbundet med at skulle vurdere, om forældre, der på nuværende tidspunkt ikke kan drage omsorg for deres barn, vil være i stand til at gøre det på et tidspunkt ude i fremtiden.
»Det er et valg, som ligger i det her lovforslag. At man gennem psykologiske undersøgelser og den livsførelse, forældrene hidtil har haft, kan sandsynliggøre, at det aldrig bliver anderledes. Et barn kan jo ikke vente 15 år på, at forældrene udvikler sig og bliver klar til forælderrollen.«
