»Mener regeringen, at det er uforeneligt med at være »dansker« at være indvandrer eller efterkommer af indvandrere fra et ikke-vestligt land, som en vedtagelse i Folketinget lod forstå?« Det vil De Radikale have svar på i Folketinget i dag.

BT debat har talt med de to integrationsordfører fra Dansk Folkeparti og Radikale Venstre, Martin Henriksen (DF) og Sofie Carsten Nielsen (R) og spørger, om Folketinget har gjort danskhed til et spørgsmål om herkomst.

Martin Henriksen anklager Radikale Venstre for at kører danskhedssagen op og manipulerer:

»Man kan godt blive dansker, selvom man har udenlandsk baggrund. Det er et spørgsmål om, hvorvidt man bevæger sig i retning af det danske samfund og tager dansk kultur til sig. De eneste, der stiller spørgsmål ved det, er De Radikale og venstrefløjen, som bliver ved med at påstå, at vi har sagt noget, vi ikke har sagt. Folketinget har ikke sat spørgsmålstegn ved, om ikke-vestlige indvandrere kan blive danske. Folketinget har på baggrund af tal, som Danmarks Statistik og forskere bruger, vedtaget, at der er områder i Danmark, hvor personer med ikke-vestlig baggrund udgør flertallet. Det er et eksempel på, at politikere kører en sag op ved at manipulere det, der er blevet sagt og skrevet,« siger han.

»Der er statistisk set områder i Danmark, hvor danskere er i mindretal. Går du som dansker ud i de områder og får oplevelsen af at være i mindretal, er det nok også sådan, det er. Selvfølgelig kan der godt være nogle af dem, der står opført i statistikken som havende ikke-vestlig baggrund, der bevæger sig i retning af det danske samfund, og som man vil opfatte som danskere. Men det er noget, de selv afgør,« siger han.

Sofie Carste Nielsen er uenig og mener, at Folketinget sender et kedeligt signal:

»Den 7. februar vedtog Folketinget med et meget smalt flertal, at danskhed pludselig defineres ved herkomst fremfor at være et spørgsmål om grundlæggende værdier, statsborgerskab, sprog og kultur. Den vedtagelse sendte et ekstremt kedeligt signal til mennesker med anden etnisk baggrund. Adoptivbørn er for eksempel klar over, at de har en anden etnicitet, men betragter sig selv som danskere. Efterkommere af flygtninge med en anden etnisk baggrund betragter sig selv som danskere og gør hver dag en indsats for at bidrage til det danske samfund. Der var altså en stor gruppe danskere i Danmark, der fik at vide, at de ikke længere kunne betragte sig selv som danske. Det vil vi gerne lave om,« siger hun.

»Vi er også bekymrede over, at der er områder i Danmark, hvor andelen af indvandrere og efterkommere af indvandrere med rødder i ikke-vestlige lande er over 50 procent. Det skal vi gøre noget ved. Men det handler ikke om, hvorvidt de er danskere. Det må være folks adfærd og ikke deres oprindelse, der definerer, hvorvidt deres tilstedeværelse i et område er bekymrende,« siger hun.