Mange danskere vil hellere lette skatten i bunden
SF vil have færre danskere til at betale topskat, når regeringen har gennemført sin skattereform. Men danskerne vil meget hellere have lettelser i bunden, viser ny måling.
SF vil have færre danskere til at betale topskat, når regeringen har gennemført sin skattereform. Men danskerne vil meget hellere have lettelser i bunden, viser ny måling.
Det vakte stor genlyd både i og uden for Christiansborg, da SF som det første regeringsparti gjorde det klart, at topskattegrænsen skal sættes op. Også Socialdemokraterne og De Radikale slog fast, at det lyder som en fornuftig idé.
Men mange danskere ser hellere, at det er de lavtlønnede, der bliver begunstiget ved en kommende skattereform, skriver metroXpress. Ifølge en meningsmåling som YouGov har foretaget for gratisavisen, så foretrækker 47 procent af de adspurgte danskere at skattereformen skal sænke bundskatten eller øge beskæftigelsesfradraget. Kun 20 procent vil sætte topskattegrænsen op. Dertil kommer 11 procent, som mener, at topskattesatsen på 15 procent skal sættes ned. Direkte adspurgt om, hvordan regeringen vil imødekomme de 47 procent af danskerne, der ønsker lettelser i bunden, svarer statsminister Helle Thorning-Schmidt (S):- Jeg tror godt, jeg kan afsløre, at når man lægger en skattereform frem, så indeholder den ikke kun et element.Det svar peger ifølge politisk redaktør på DR Ask Rostrup mod en skattereform, som både hæver topskattegrænsen og øger beskæftigelsesfradraget. Bundskatten bliver derimod ikke lettet, idet regeringen alene vil sænke skatten på arbejde. Det diskvalificerer en lettelse af bundskatten, som også ville komme kontanthjælpsmodtagere og andre på overførselsindkomster til gode, forklarer Ask Rostrup til metroXpress
BNB