Der er interne uenigheder i regeringen om den nye beskatning af boligejere
Der er udbrudt magtkamp mellem finansminister Kristian Jensen (V) og de to regeringspartinere De Konservative og Liberal Alliance. Derfor udskyder regeringen endnu engang en aftale om beskatning af boligejerne.
Venstres finansminister, Kristian Jensen, havde ifølge BTs oplysninger fået strikket et kompromis sammen, som ville kunne samle bred støtte om hovedelementerne med støtte fra såvel Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og De Radikale. Men kompromiset blev tilsyneladende ikke accepteret af den samlede regering, da den holdt møde onsdag.
For De Konservative gælder det særlige, at de fik skrevet ind i det fælles regeringsgrundlag, at grundskylden skulle fastfryses de næste tre år. Det er en mærkesag for partiet, der har brug for en vindersag over for kernevælgerne i Hovedstadsområdet og det nordsjællandske op til kommunalvalget. Samtidig ønskede regeringen en ejendomsværdiskat på 0,6 pct uanset boligens værdi, hvilket også ville gavne de mest velstående.
Men kort før Påske måtte regeringen opgive at komme igennem med sit samlede forslag, fordi Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti ikke ville være med. Så nu skal Konservative og Liberal Alliance tilgodeses på anden vis og det tager tid, fortæller den konservative finansordfører, Rasmus Jarlov (K).
»Det er nu engang sådan, at når regeringen ikke kan komme igennem med sit politiske grundlag, så skal der først forhandles et nyt. Det er vi fortsat igang med, og der skal nok komme et rigtig godt udspil. Men nu er ministeren rejst, så forhandlingerne bliver tidligst genoptaget i næste uge,« siger Rasmus Jarlov (K).
Kilder tæt på forhandlingerne fortæller, at kompromiset lægger op til at erstatte en 'fastfrysning' af grundskylden med en 'indefrysning', så stigninger i grundskylden først skal betales, når huset eller ejerlejligheden skal sælges på et tidspunkt.
Boligøkonom Morten Skak fra Syddansk Universitet vurderer umiddelbart, at en indefrysning af grundskylden vil få flere ældre mennesker til at blive boende i deres bolig.
»Men det betyder så også, at der ikke kommer så mange boliger til salg og det vil betyde prisstigninger. Hvis man indfører et 'knæk' i ejendomsværdiskatten vil det blive dyrere at bo i disse boliger og det vil betyde, at priserne ikke vil stige så meget. Men det er også de færreste boliger, der ligger i den prisklasse,« siger Morten Skak.
Samtidig er Venstre indstillet på at indføre en form for grænse for, hvornår ejendomsværdibeskatningen skal være højere end 0,6 pct. Venstre havde selv oprindeligt foreslået, at ejendomsværdiskatten skulle stige til 1 pct for den del af boligens værdi, der overstiger 6 mio. kr. Begge dele er mere spiselige for både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti end regeringens oprindelige forslag, og derfor er forventningen hos disse partier også, at det vil være muligt at nå frem til et samlet kompromis.
Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht er i venteposition.
»Regeringen har sagt, at de ville komme med et nyt udspil, så det er det, vi sidder og venter på,« siger Benny Engelbrecht.
