Kristian Jensen melder sig klar til kampvalg om formandsposten i Venstre. Hans rivaler lurepasser, og imens holder alle vejret og ser, om Løkke snubler over sine egne ben.

Tre uger efter regeringskrisen står statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fortsat uendelig svagt.

Mens problemerne tårner sig op foran den smalle Venstre-regering, har der bredt sig en nagende tvivl i Venstres folketingsgruppe om, hvorvidt Løkke er den rette til at lede partiet.

I går meddelte udenrigsminister Kristian Jensen, at han stadig har en ambition om at blive formand for Venstre, når den tid kommer.

»Hvis man ville sidde som næstformand i Venstre gennem snart syv år uden at have ambition om at træde op på den øverste skammel, så skulle man tage at stoppe og overlade posten til nogle andre,« sagde han i Jyllands-Posten søndag.

Han er klar til at tage et kampvalg, hvis andre tør udfordre ham, tilføjede han.

Det fremgår af avisen, at Kristian Jensen fremsatte sine opsigtsvækkende bemærkninger for knap tre uger siden under en rejse til Nigeria. På det tidspunkt var dramaet om regeringens landbrugspakke på sit højeste, og ingen kunne vide, om Løkke ville gøre alvor af sin trussel om at udskrive valg.

Men selv om Jyllands-Posten har siddet på Kristian Jensens udtalelser i 18-19 dage, er de alligevel ret usædvanlige.

Ryster tøsedrengen af sig

I Venstre er der ikke tradition for, at man udfordrer en siddende statsminister eller antaster en siddende partiformands autoritet.

Den erfarne politiske kommentator Hans Engell er ikke i tvivl om, at det kan få en betydning internt i partiet, at Kristian Jensen i god tid før et Løkke-farvel fastslår, at han er klar til at blive formand.

»Løkke står uendelig svagt i meningsmålingerne, og regeringen er lige kommet ud af en stor krise. Derfor sender det et signal om, at Løkke ikke er en langtidsløsning,« siger Hans Engell.

Kristian Jensens opfordring til sine eventuelle rivaler om, at de bare kan komme an, er i særlig grad henvendt til unge ministre som Inger Støjberg, Søren Pind, Peter Christensen og Troels Lund Poulsen. Næste gang vil han ikke lade sig kyse.

I Venstre husker man stadig, hvordan Kristian Jensen under et stormfuldt hovedbestyrelsesmøde i Odense Congres Center i juni 2014 undlod at vælte Løkke, da han havde chancen.

»Dengang kom han til at ligne en tøsedreng, for da Løkke kiggede ham hårdt i øjnene, så turde han alligevel ikke at tage kampen. Det skabte et billede af, at Kristian Jensen ikke har viljen til magt,« siger Hans Engell.

Rivalerne sadler op

Det har længe stået klart, at Søren Pind, Inger Støjberg, Peter Christensen, Lars Chr. Lilleholt og Troels Lund Poulsen ikke vil have Kristian Jensen som formand. Når det er sagt, er det imidlertid ret uklart, hvem de egentlig foretrækker som ny formand, den dag Løkke trækker sig. Lige nu lurepasser de og vil sikkert gøre det i en rum tid. Der findes nemlig dem i Venstres gruppe, der tolker Kristian Jensens udtalelser som en klar fejl. At han simpelthen dummede sig ved at svare på et spørgsmål, som han bare skulle have afvist.

Sikkert er det imidlertid, at folk er ved at positionere sig, så man står stærkest muligt, den dag magtspillet åbnes og udspilles på den store scene.

BT erfarer, at gruppeformand Søren Gade over for en kreds af personer har tilkendegivet, at han agter at stille op som en kompromiskandidat, hvis Inger Støjberg udfordrer Kristian Jensen.

Det har dog ikke været muligt at få denne oplysning bekræftet af Søren Gade selv.

Krybben er tom – hestene bides

Mange ser lige nu dystert på Løkkes muligheder for at holde sammen på partierne i blå blok.

Et valg til efteråret er en reel mulighed, medmindre regeringen pludselig finder en større pose penge til at imødekomme Liberal Alliances ufravigelige krav om en skattereform.

Men det ser mere end svært ud.

I sidste uge offentliggjorde finansminister Claus Hjort Frederiksen en analyse, der viste, at regeringens økonomiske råderum frem til år 2020 er skrumpet fra 15 mia. kr. til 10 mia. kr. Årsagen er de historisk lave oliepriser, der har fået statens indtægter fra nordsøolien til at styrtdykke.

Mens Hjort har gjort et stort nummer ud af, at Danmark er blevet fattigere, har kommunerne krævet kompensation fra staten, hvis de skal finde boliger til flygtninge.

Løkkes hovedpine er, at for hver gang han stiller et krav, mødes han med et modkrav, som han ikke kan honorere.

Trumfen er spillet

Hvor svagt han reelt står, kan bedst illustreres med, at han otte måneder inde i valgperioden allerede har brugt sit ultimative våben. Det gjorde han, da han truede den konservative formand Søren Pape Poulsen med valg, hvis ikke han trak sin mistillid til fødevare- og miljøminister Eva Kjer Hansen tilbage.

Hvad har Løkke nu at true med i resten af valgperioden, spørger man i Venstre? Intet.

Bluffnummeret virkede ikke.

Det er i dette lys, man skal se den nagende tvivl, der som en pæleorm er ved at æde sig igennem benet på den taburet, Løkke sidder på.

Socialdemokraterne har også bemærket, at noget er i gære i Venstre.

»De hygger sig i Venstre. Kristian Jensen klar til kampvalg om formandsposten i Venstre,« skriver den politiske ordfører Nicolai Wammen på Twitter.