Skulle lederposten hos både Venstre og Socialdemokraterne skifte hænder og i stedet gå til de næstkommanderende i de to partier, ville Venstre formentlig have nemmest ved at trække nye vælgere til.

En ny Epinion-måling lavet for DR Nyheder viser nemlig, at Venstres næstformand, Kristian Jensen (V), har større vælgertække end den socialdemokratiske kronprinsesse, justitsminister Mette Frederiksen (S).

Satte Kristian Jensen sig på formandsposten hos Venstre i stedet for Lars Løkke Rasmussen (V), ville 27 procent af vælgerne være mere tilbøjelige til at sætte kryds ved Venstre ved næste folketingsvalg, viser målingen. Omvendt ville kun 13 procent hælde mere mod at stemme socialdemokratisk, hvis Mette Frederiksen overtog S-lederskabet fra statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).

BNB