Danskerne peger i en ny Megafon-måling på Helle Thorning-Schmidt (S) som deres fortrukne valg til statsministerposten, hvis det eneste alternativ hedder Lars Løkke Rasmussen (V). Det skriver tv2.dk.

I målingen, der er lavet for TV 2 og Politiken og bygger på 1.135 besvarelser, peger 49 procent på Helle Thorning-Schmidt som deres foretrukne statsministerkandidat, mens 31 procent foretrækker Lars Løkke Rasmussen.

18 procent af de adspurgte svarer, at de to kandidater er lige gode eller lige dårlige.

Afstanden mellem de to partiformænd har ifølge tv2.dk ikke ændret sig ret meget i forhold til seneste lignende måling, der blev gennemført fra 28. maj til 2. juni.

Her pegede 47 procent på Helle Thorning-Schmidt, mens 27 procent pegede på Lars Løkke Rasmussen.

BNB