Det er helt nødvendigt, at både statsministeren og partilederne uden for regeringen leverer varen, hvis duellerne i folketingssalen skal blive en succes, mener Folketingets formand.

Flere politikere på Christiansborg har svært ved at se lyset i de spørgetimer med statsministeren, som Folketinget har indført i år.

Men Folketingets formand og en hovedkræfterne bag initiativet, Mogens Lykketoft (S), mener, at nyskabelsen, som tirsdag finder sted for sidste gang på denne side af nytår, allerede har opnået et af sine hovedformål.

»Vi har fået en langt større mediebevågenhed på den spørgetime end på resten af, hvad der foregår i Folketinget. Ved at vælge den her form, har vi fået en mere intens medieinteresse, og det er et demokratisk fremskridt,« siger han.

Ifølge Mogens Lykketoft er det op til statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og partilederne at sikre, at den politiske nyskabelse kan blive en succes fremover:

»Jeg håber, at det kan blive lidt mere livligt, end det har været. Det er åbenbart meget, meget svært for danske parlamentarikere at overtage bare en lille smule af den britiske stil i deres samtaleform,« siger han og uddyber:

»Det er ikke bare fordi, det skal være underholdende og morsomt, men en kombination af en større informationsværdi og lidt flere morsomme udviklinger vil være det, der kan fastholde interessen og gøre den til et varigt plus i Folketingets ansigt over for befolkningen,« forklarer Mogens Lykketoft.

Ifølge Folketingets formand er det ligeledes vigtigt, at politikerne ikke bare lader de samme spørgsmål og svar køre i ring.

Han henviser til en helt bestemt runde af spørgetimen, hvor oppositionens leder, Lars Løkke Rasmussen (V), gentagende gange stillede det samme spørgsmål til Thorning omkring hendes viden om solcellesagen uden at få et svar.

»Hvis der er noget, man ikke vil svare på, fordi man ikke vil sige noget forkert, så skal man sige det med det samme - det gælder ikke bare statsministeren, men alle ministrene,« siger han og forsætter:

»Fordi det har ikke nogen mening i forhold til befolkningen, hvis statsministeren og oppositionens leder bliver med at stå og spille pingpong uden at komme ud af stedet.«