Lotte Hansen: Trist afslutning på SF-valg

Skræmmekampagner kan ramponere og splitte SF, og Astrid Krag-fløjen bør indstille deres forsøg på karaktermord, mener den anden formandskandidat Annette Vilhelmsen

Valgkampen om formandsposten i SF spidser derfor til, og det personopgør, som partiet har forsøgt at undgå, er brudt ud.

Det kan blive starten på en trist afslutning på en ellers 'irriterende kedelig' valgkamp, mener BTs politiske kommentator Lotte Hansen.

For Annette Vilhelmsen har fået nok af, at fremtrædende SF'ere advarer mod at stemme på hende.

- Når der kører en linje med skræmmekampagner, der handler om, hvor farlig jeg er, så giver det ikke et styrket SF. Vi har et kæmpe ansvar for, at SF kommer godt igennem det her. Jeg synes ikke, at det er fair at fremstille mig som farlig og utroværdig, siger Annette Vilhelmsen til b.dk.

Læs også: Vilhelmsen advarer mod splittet SF

Og sådan en melding lukker ikke for spændingerne i partiet. Tværtimod, forklarer Lotte Hansen.

Mislykket forsøg på at dæmpe uenigheder

- Den kan åbne mere op for dem. Det er et udtryk for, at Vilhelmsen er frustreret og nu svarer tilbage. Hvis det trapper op, er det starten på en trist afslutning på valgkampen, siger hun.

Bt.dk kunne onsdag berette, at mange Christiansborg-journalister har modtaget SMS'er fra begge fløje, hvor de sviner modparten til.

Læs også: Formandsvalget spidser til: Nu sviner de hinanden til

Og begge fløje skærper nu tonen, siger Lotte Hansen.

- Det viser, at SFere også er politikere, og at de gerne vil vælges. Der er meget på spil i valgkampen, og det er også blevet et personopgør. Man har gjort alt for, at det ikke skulle ske, men man kan åbenbart ikke dæmpe de politiske lidenskaber hos SF, siger hun med henvisning til den måde vælgermøderne har været skruet sammen på.

Her skal tilhørerne stille deres spørgsmål til kandidaterne skriftligt.

Kedelig valgkamp

- Det sikrer, at kandidaterne ikke skændes for åben skærm. Samtidig har man givet håndslag på ikke at lancere personangreb under valgkampen for at sikre, at den kører i ren stil, siger Lotte Hansen.

- Valgkampen har indtil nu i al sin fredsommelig nærmest været irriterende kedelig. Kandidaterne har været meget enige i det meste, mens alle har vidst, at spændingerne lå der. Nu kommer personopgøret og spændingerne frem alligevel.

Og personangrebene må stoppe, mener Annette Vilhelmsen. Hun siger til b.dk, at hun er offer for et forsøg på karaktermord.

- Jeg synes ikke, at det er fair at fremstille mig som farlig og utroværdig, siger hun.

Sidste møde på kandidaternes vælgerturne er på Søndag på Christiansborg i København.

Læs også:

Prøv BT 1 måned for 98 kr + adgang til avisen på mobil og iPad.

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her