KØB PLUS!

Lone Dybkjær forlader folketinget

De radikale har brug for nyt blod til at løfte partiet ud af de dårlige meningsmålinger. Derfor meddeler Lone Dybkjær nu­ - efter mere end 35 år i dansk og europæisk politik - at hun ikke genopstiller ved næste valg.

De radikale har brug for nyt blod til at løfte partiet ud af de dårlige meningsmålinger. Derfor meddeler Lone Dybkjær nu­ - efter mere end 35 år i dansk og europæisk politik - at hun ikke genopstiller ved næste valg.

Dermed hjælper hun det generationsskifte på vej, som flere yngre radikale har skreget efter den seneste tid. Blandt andre stifterne af Det Unge Kuld, der ikke har lagt skjul på, at de har været uenige i den stil, som den radikale gruppe har ført.Med Lone Dybkjærs kommende farvel til dansk politik forlader en politiker, som både har været minister, europaparlamentariker og statsministerfrue, Folketinget.

Og det på et tidspunkt, hvor de radikale er i bund i meningsmålingerne. Men det er den nu 68-årige Lone Dybkjær ikke så nervøs over.

- Jeg er sikker på, at vi nok skal komme til at ligge bedre i målingerne, for jeg har prøvet det hele før. Jeg har prøvet, at det var dårlige tider, og at det blev gode tider, og omvendt. Jeg har en meget stærk tro på de radikales levedygtighed, siger Lone Dybkjær til Politiken Søndag.

Men det bedste er selvfølgelig at have indflydelse. Det erkender hun blankt og ser tilbage på tiden med fodnotepolitikken som en gylden tid. Dengang sad de radikale i regering med de borgerlige, men kunne skabe alternative flertal med Socialdemokraterne og SF.

- Det var jo en god tid. For vi havde jo enorm indflydelse. Ikke bare på den alternative politik, men også i den forstand, at vi havde et flertal med firkløverregeringen. Det var en gylden tid - før og efter har vi kaldt for grumsede perioder. Det var en meget operationel periode, siger hun til Politiken Søndag.

I spillet om magten følger ofte en hård tone og personlige omkostninger. Og mens Lone Dybkjær husker 80’erne som en gylden tid, så var 90’erne den tid, hun måtte tage personlige kampe.

Et af de klareste eksempler var uenigheden med den dengang socialdemokratiske formand, Svend Auken. Uenighederne førte siden til en formandsopgør i Socialdemokratiet, der i sidste ende placerede Lone Dybkjærs mand, Poul Nyrup Rasmussen, i Statsministeriet.

- Jeg vil ikke sige, at tingene ikke var personlige - for det var de jo - men man må se på, om man ikke kan indkapsle det og komme videre. Svend er en god person i den forstand, at han også er i stand til at tilgive, og det er vigtigt i politik, at man kan komme videre. Det synes jeg, at vi er kommet. Jeg hører heller ikke til dem, der synes, at man kan bruge nag til så meget, siger Lone Dybkjær.

Læs også: