Regeringen vil give danskerne mulighed for at få udbetalt efterløn skattefrit, ligesom der venter en højere folkepension, hvis man bliver længere på arbejdsmarkedet.
Regeringen har tirsdag eftermiddag præsenteret et nyt udspil til, hvordan det skal gøres mere attraktivt for danskerne at blive længere tid på arbejdsmarkedet.
Ovenpå et massivt pres fra DF-formand Kristian Thulesen Dahl og Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, valgte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sidste søndag at droppe regeringens planer om at hæve danskernes pensionsalder.
Derfor var regeringen nødsaget til at finde på nye veje til at få ældre danskere til at udskyde pensionisttilværelsen og blive længere tid på arbejdsmarkedet – uden tvang.
Resultatet er et pensionsudspil, »Flere år på arbejdsmarkedet«, med i alt 13 tiltag – otte har som mål at øge tilskyndelsen til, at danskerne bliver længere på arbejdsmarkedet.
Konkret vil regeringen bl.a. give de danskere, der har indbetalt til efterløn, mulighed for at få udbetalt deres bidrag skattefrit.
Derudover vil regeringen give mulighed for at få udbetalt en højere folkepension, hvis man arbejder længere.
I dag får man et tillæg til sin folkepension, hvis man vælger at udskyde den og forlade arbejdsmarkedet senere, som udbetales resten af livet. Regeringen foreslår, at man kan vælge at få udbetalt den højere pension over ti år, hvor tillægget til folkepensionen gøres tilsvarende højere i de enkelte år.
Ifølge udspillet vil det betyde, at folkepensionen bliver ca. 11 pct. højere i ti år, hvis man udsætter sin folkepension med bare ét år.
Finansminister Kristian Jensen (V) kalder udspillet »ambitiøst« og betoner under præsentationen, at andelen af danskere over 60 år, som vælger at blive længere på arbejdsmarkedet, er steget markant.
»Den udvikling skal vi understøtte yderligere,« siger han.
Men finansministeren understreger samtidig, at udviklingen ikke er ligeså positiv som i landene omkring os – han peger særligt på Norge og Sverige.
»Derfor ønsker vi at tage en række initiativer til at gøre det mere attraktivt at blive længere på arbejdsmarkedet,« siger Kristian Jensen.
»Arbejdsmarkedet har brug for seniorerne, og det har samfundsøkonomien også. Hver gang en dansker vælger at blive lidt længere på arbejdsmarkedet, er det med til at styrke holdbarheden af pensionssystemet til glæde for dem, der har behov for at trække sig tilbage,« lyder det fra finansministeren
Se de 13 punkter herunder. Artiklen fortsætter under faktaboksen.
Kristian Jensen præsenterer tilbagetrækningsudspillet sammen med erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) og økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll.
Udspillet præsenteres sammen med VLAK-regeringens 2025-plan, »Vækst og velstand 2025«, samt Økonomisk Redegørelse.
Regeringen vil skære mere i integrationsydelsen
Regeringen lægger i sit udspil desuden op til, at man kun kan få udbetalt sin fulde pension, hvis man har opholdt sig i Danmark i 9/10 af perioden, fra man er fyldt 15 år, til pensionsalderen.
Derudover lægger regeringen op til at sænke integrationsydelsen med to pct. for at få flygtninge og asylansøgere »hurtigere ind på arbejdsmarkedet«, fastslår Kristian Jensen.
Samtidig vil regeringen afskaffe dansktillægget og i stedet indføre en danskbonus. Udlændinge, der består danskprøve 2, kan fremover få udbetalt en skattefri bonus på 6.000 kr.
De resterende fem punkter i pensionsudspillet handler om, at det bedre skal kunne betale sig for danskerne at spare op til deres pension. Det er tidligere blevet beskrevet, at det for to millioner danskere ikke kan betale sig at lægge penge til side til alderdommen.
Regeringen vil indføre en obligatorisk pensionsopsparing for lønmodtagere og modtagere af overførselsindkomst, som i dag kun i et begrænset omfang indbetaler penge til deres pension.
Derudover skal danskerne have mulighed for at spare mere op uden modregning i folkepensionen. Regeringen vil forhøje beløbet, der kan indbetales på en aldersopsparing, samt give mulighed for, at opsparingerne kan udbetales som livsvarige ydelser eller over en længere periode som ratepension.
Aldersopsparing er en pensionsform, som ikke modregnes i folkepensionen eller andre offentlige ydelser. Regeringen vil hæve indbetalingsgrænsen fra 29.600 kr. til 55.000 kr. efter skat i de sidste fem år før folkepensionsalderen, »hvor samspilsproblemet er størst«, som det hedder i udspillet.
VLAK-regeringen forventer, at udspillet vil øge beskæftigelsen med 5-10.000 personer, hvilket er en del lavere end de 14.000 danskere, som den daværende V-regeringen i efteråret lagde op til at få i job med sin helhedsplan.
Forskellen skyldes de droppede planer om at hæve pensionsalderen, hvilket også betyder, at det er langt mere usikkert, hvor mange flere danskere der vil vælge at arbejde længere, end det var i efterårets helhedsplan.
Grunden til, at regeringen vil have flere danskere til at arbejde længere, er, at danskerne i dag lever langt længere, end man havde forventet, da man sidst justerede pensionsalderen med Velfærdsaftalen i 2006.
Derfor er der lige nu en generation af årgange, der får en del flere år på pension end både generationerne før dem og efter dem vil få.
F.eks. vil de årgange, der er født i 1950erne og 60erne, få tre til fire år mere på folkepension, end årgangene født efter årtusindskiftet, viste en oversigt fra Finansministeriet for nyligt.
Hvis vi kigger til vores nabolande Sverige og Norge, er en langt større andel af de 60-64-årige der i arbejde. Hvis den samme andel af de 60-64-årige danskere var i arbejde, anslår Finansministeriet, at det ville svare 40-45.000 flere i job.
