Løkke vil se den "rygende pistol" i læksag

Lækagesagen er en "belastning for alle", mener statsministeren, som nu kræver at få beviserne lagt på bordet.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) opfordrer alle til at fremlægge beviserne i sagen om lækagen af de hemmelige oplysninger om jægerkorpset.

Samtidig forsvarer Lars Løkke Rasmussen forsvarsminister Søren Gades (V) spindoktor, Jacob Winther, som anklages for at have lækket oplysningen om, at specialstyrkerne i 2007 skulle sendes til Irak.

- Sagen er en belastning for alle. Derfor kan jeg også kun opfordre dem - som mener, at de er i besiddelse af et eller andet bevis eller smoking gun - om at få den frem på bordet. Alt andet er utilstedelig. Helt principielt er det helt urimeligt, at folk skal gå på arbejde med en mistanke hængende over sig og uden mulighed for at bevise sin uskyld. Det kendetegner et retssamfund, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist, siger statsministeren efter et møde i Folketingets Udenrigspolitiske Nævn.

Statsministeren afviser, at han skulle have bedt forsvarsministeren om en hurtig undersøgelse, og han har tillid til den igangværende politiundersøgelse. Modsat en såkaldt auditørundersøgelse er der imidlertid ikke vidneansvar i politiundersøgelsen.

- Vi har jo politiet til at efterforske den slags sager. En lækage fra Udenrigspolitisk Nævn er en strafbar handling. Det er politiet, som er sat i verden for at sikre, at den slags afdækkes, siger Lars Løkke Rasmussen.

- Jeg har fuld tillid til forsvarsministeren, og han har spurgt sin pressechef om denne er kilden og har fået svaret, at det er han ikke. Derfor er der jo ikke nogen sag. Politiet efterforsker sagen, og det er et almindeligt retsprincip, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist, siger statsministeren.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Mad og vin

Sunde kager med god samvittighed

11/02 15 kr
Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: