Statsminister Lars Løkke Rasmussen har lovet ikke at melde Danmark ind i EUs fælles asylpolitik, hvis danskerne stemmer ja ved folkeafstemningen. Og han er »personligt ked af«, at DFs Kristian Thulesen Dahl ikke stoler på løftet.

Et af de spørgsmål, der optager danskerne forud for EU-folkeafstemningen 3. december, handler om, hvorvidt et ja på sigt vil føre til dansk deltagelse i EUs asyl- og indvandringspolitik. Det vil det ikke, lover statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der i en TV-debat på TV 2 News forklarer, at et bredt flertal har »blandet blod« på det løfte.

Tidligere har statsministeren udtalt, at løftet gælder »indtil solen brænder ud«. Men lige lidt hjælper det i forhold til at overbevise regeringens største støtteparti, Dansk Folkeparti.

I en live TV-debat fra Børssalen, som Dansk Erhverv og TV 2 News lørdag har holdt, er formand Kristian Thulesen Dahl (DF) fortsat meget skeptisk.

»Historien er fuld af lovprisninger om, at vi stemmer om en lille del, og så efter nogle år må EU bestemme meget mere, end man lige troede, og så kommer det bag på alle,« siger han og nævner blandt andet EU-borgeres ret til danske sociale ydelser såsom børnechecken.

Kristian Thulesen Dahl frygter, at et flertal i Folketinget en dag ønsker at vælge EUs asyl- og indvandringspolitik til, og at de vil gøre det uden at spørge danskerne direkte til råds i en folkeafstemning. Men der er ingen grund til bekymring, lyder det fra statsministeren.

»Jeg kan garantere, at man kan regne med de aftaler, der laves på Christiansborg,« siger han og tilføjer:

»Det, du gør her, som gør mig personligt ked af det, er, at du sætter spørgsmålstegn ved det danske folkestyre. Du sætter spørgsmålstegn ved, om man kan have tillid til en bred kreds af politiske partier hen over midten, der blander blod på, at hvis det skulle komme på tale, så skal vi have en ny folkeafstemning.«

Kristian Thulesen Dahl spørger dertil, hvorfor partierne bag garantien, Socialdemokraterne, Venstre og de Konservative, ikke har gjort løftet juridisk bindende. Det har de ikke, for »det er ikke så simpelt«, lyder det fra Løkke.

Et andet emne i debatten handlede om, hvorvidt Danmark kan komme med i det europæiske politisamarbejde, Europol, hvis danskerne stemmer nej torsdag. Her understregede nej-partiet Liberal Alliances partileder, Anders Samuelsen (LA), at Danmark først ryger ud af Europol i sommeren 2017, hvis vi stemmer nej. Der er altså halvandet år til at forhandle en anden løsning på plads.

»Der er ingen af de andre lande, der har en interesse i at holde os ude af Europol-samarbejdet, derfor finder vi selvfølgelig også en løsning,« siger han.

Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen (S), understregede i forlængelse af det, at ingen af de partier, der anbefaler et nej, kan garantere, at Danmark med et nej kan blive i Europol.

Samtlige partier er enige om, at det er godt for Danmark at være med i et grænseoverskridende politisamarbejde.

Danskerne skal torsdag 3. december stemme ja eller nej til at omdanne det danske retsforbehold til en tilvalgsordning.