Tyrkiets premierminister er glad for, at EUs optagelsesforhandlinger med Tyrkiet genstartes. Men han skal ikke regne med, at Tyrkiet bliver medlem af EU foreløbigt, siger Lars Løkke Rasmussen.
BRUXELLES: Selv om EU er parat til at genstarte optagelsesforhandlinger med Tyrkiet som led af en aftale, hvor Tyrkiet skal bremse strømmen af flygtninge og migranter på vej mod EU, så kan statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ikke forestille sig, at Tyrkiet bliver medlem af EU de første rigtig mange år.
»Det har jeg svært ved at se for mig. Men det er ikke det samme som, at det ikke giver god mening at være i dialog med Tyrkiet omkring en række ting. Det Tyrkiet, vi kender i dag, bliver ikke medlem af Europa. Men Tyrkiet er et stort naboland, som vi har en interesse i at have ordentlige forhold til, og det er derfor, at man nu tager hele diskussionen omkring fx visumliberalisering op uden på nogen måde at gå på kompromis med reglerne. Vi skal ikke visumliberalisere, medmindre Tyrkiet lever op til de standarder, vi sætter,« siger statsministeren ved ankomsten til topmødet mellem EU og Tyrkiet søndag aften i Bruxelles.
Udover i første omgang at åbne ét af de mange kapitler i optagelsesforhandlinger og sætte skub i processen, der kan føre til visumfri indrejse for tyrkere i EU, så er EU-landene villige til at lægge tre milliarder euro - eller godt 22 milliarder kroner - på bordet, som skal forbedre forholdene for de flere end to millioner flygtninge i Tyrkiet, så de ikke sætter kursen mod EU.
»Jeg tror, at det kan gøre en forskel. Det er i hvert fald sådan, at det er tænkt. Det er jo en noget-for-noget-aftale, hvor vi stiller op med nogle ressourcer, og Danmark bidrager også, mod at tyrkerne gør noget mere, og det er i virkeligheden på to fronter. Det ene handler om at skabe nogle mere anstændige levevilkår for de flygtninge, som er i Tyrkiet, så det i sig selv ikke ansporer dem til at sætte sig yderligere i bevægelse. Og den anden del er jo at passe bedre på deres grænser,« forklarer Lars Løkke Rasmussen.
Statsministeren vil dog ikke gætte på, hvor stor en effekt aftalen kan få. I år har flere end 600.000 krydset grænsen fra Tyrkiet til Grækenland illegalt - langt størstedelen ad søvejen - ifølge EUs grænseagentur Frontex.
»Det tør jeg slet ikke sige noget om. Det afhænger helt af, hvordan den her aftale nu iværksættes i Tyrkiet. Det er Tyrkiet, der sidder med handlemulighederne her. Får vi den her aftale i dag, og det gør vi jo, så har vi på Europas vegne rakt en hånd frem med ressourcer, der kan underbygge, at man kan passe på sine grænser op mod Europa og give de flygtninge, som bor i Tyrkiet, nogle bedre vilkår, så de ikke af den grund sætter sig i bevægelse. Og hvis tyrkerne griber de muligheder, så vil det få en effekt, men det løser ikke hele det her flygtningeproblem,« siger Lars Løkke Rasmussen.
Han understreger, at det aldrig alene kan være Tyrkiets opgave at passe på Europas grænser. EU må selv kunne passe på sine ydre grænser. Og der kan ikke slækkes på kravene til Tyrkiet i forhandlingerne om visumliberalisering eller på den helt lange bane optagelse.
»Vi skal ikke være naive omkring det her. Vi har brug for Tyrkiet i den her situation, hvis vi skal tage presset fra flygtninge- og migrationsstrømmen af Europa. Det har vi. Men Tyrkiet har også sine udfordringer med menneskerettigheder, demokrati og andet, og der skal vi selvfølgelig finde den balance, hvor vi giver en håndsrækning her - det er i vores egen interesse - men altså også fastholder den kritiske røst over for tyrkerne,« siger statsministeren.
Hvordan de tre milliarder euro skal findes, er der ikke enighed om endnu, men EU-Kommissionen har foreslået, at den finder 500 millioner euro i sit budget, mens EU-landene så bidrager med de øvrige 2,5 milliarder euro. Danmarks andel vil i givet fald være 358 millioner kroner, som Lars Løkke Rasmussen melder, at Danmark er parat til at levere.
»Der er 2,2 mio. flygtninge i Tyrkiet, og på alle måder er det klogere, at vi giver en håndsrækning til at de kan behandles ordentlig der, end at vi ikke gør det, for så ser vi bare en fortsat en tilstrømning mod Europa.«
