Lars Løkke Rasmussen spiller nu det ultimative trumfkort over for sine støttepartier: Han vil kun være statsminister, hvis han får plads til at forfølge sine politiske mål om blandt andet lavere skat i bunden. Thulesen Dahl, Barfoed og Samuelsen undrer sig over hans udmelding.

Dansk Folkeparti står i alle målinger til at blive rekordstore, og både Liberal Alliance og de Konservative var sidste søndag i medierne med skarpe topskattekrav.

Alligevel skærper Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen (V), nu tonen over for sine tre støttepartier – og han trækker i den anledning det ultimative trumfkort, nemlig sit statsministerkandidatur, skriver Berlingske.

For ganske vist kan det godt være, at der efter næste folketingsvalg er et borgerligt flertal – det er bare ikke nogen given ting, at det også bliver ham, der står i spidsen for det.

»Jeg vil ikke være statsminister for enhver pris. Hvis jeg skal være statsminister, skal jeg have plads til at føre min politik ud i livet, og selv om jeg godt ved, at alle skal give og tage, og at Venstre ikke har monopol på sandheden, så er der nogle betingelser, som jeg vil insistere på er opfyldt. Og så må det jo være op til de andre partier, om de ønsker mig som statsminister, eller om de hellere vil have en anden,« siger han i et interview med Berlingske.

De betingelser, som Lars Løkke Rasmussen taler om, er blandt andet, at de offentlige udgifter skal holdes i ro, og at det er »udelukket«, at han vil være statsminister for en regering, der ikke indfører en lavere offentlig udgiftsvækst end den, regeringen i dag lægger op til. Det skal nemlig skabe økonomisk råderum til at opfylde en anden af de prioriteter, han har: At lave skattelettelser i bunden af indkomstskalaen for at øge gevinsten ved at påtage sig et arbejde fremfor at være på overførselsindkomst.

»Jeg vil have plads til at forfølge det mål, der handler om at skabe en større grad af rimelighed for folk, der laver noget, og som klarer sig selv, med det sigte at få flere til at gøre det. Hvis det skal kunne lade sig gøre, er udgiftsstoppet (nulvækst, red.) det klare udgangspunkt og den grundplatform, jeg ønsker at stille mig op på, hvis jeg skal være statsminister. Og hvis jeg ikke kan få lov til at stille mig derop, så må de andre partier jo stille en anden derop. Det er faktisk sådan, jeg har det,« siger Lars Løkke Rasmussen.

»Jeg kan ikke garantere, hvor langt vi kan komme ud af den vej, jeg vil forfølge. Men hvis jeg ikke kan få benzin til at drive den motor, der skal føre os derud, så forsvinder perspektiverne for mig at se i at blive statsminister,« fortsætter han.

Lars Løkke Rasmussens opsigtsvækkende udmelding er interessant af to grunde:

For det første fordi den nulvækst – også kaldet udgiftsstop <saxo:ch value="226 128 147"/> som han lægger op til, ikke just er Dansk Folkepartis kop te. Faktisk ønsker DF en offentlig vækst på 0,8 procent om året, hvilket er mere end de 0,6 procent, regeringen lægger op til, og som Lars Løkke nu siger, at det er »udelukket«, at han kommer til at overtage som statsminister. For det andet fordi det, Løkke ønsker at bruge pengene fra udgiftsstoppet på, blandt andet er en klar prioritering af skattelettelser i bunden fremfor i toppen, hvilket fik partiformændene Lars Barfoed (K) og Anders Samuelsen (LA) til at udtrykke stærk kritik af V-formanden i Berlingske sidste søndag.

For nylig har Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl (DF), sågar også krævet, at der bliver indført såkaldt kædeansvar for virksomhederne for at modvirke social dumping, og i fredags gentog DF i hårde vendinger deres stærke ønske om at opføre grænsebomme. Begge ting er noget, der ligger Venstre og Lars Løkke Rasmussen særdeles fjernt. Alt sammen – Dansk Folkepartis styrke i meningsmålingerne og høje grad af profilering – har ført til, at spørgsmålet om, hvad Thulesen Dahl mon vil være med til, i tilfælde af at Lars Løkke Rasmussen bliver statsminister, ofte er stillet i de danske medier. Men med den nye melding sender Løkke et stærkt signal om, at det også er et oplagt spørgsmål at stille, hvad han personligt vil være med til. At det godt kan være, at Dansk Folkeparti er store, og at Liberal Alliance og de Konservative kan ende med de afgørende mandater, men at det altså stadigvæk er ham, der er statsminister og sidder for bordenden.

DF-formand Kristian Thulesen Dahl modtager dog budskabet med undren.

»Lars Løkke lægger op til, at han kun vil være statsminister efter et valg, hvis han kan få lov at føre en bestemt politik på nogle bestemte områder. Men vi agter altså ikke på en valgnat at udstede en garanti for, at han kan føre sin økonomiske politik ud i livet i fire år. Det vil vi ikke binde os til. Og så må det på valgnatten jo så være op til ham, om han ønsker at påtage sig opgaven,« siger Thulesen Dahl, der også mener, det er alt for tidligt at tænke på tiden efter et valg.

Spørgsmål: Men kan du garantere dine vælgere, at du ikke lægger stemmer til nulvækst?

»Nej, det kan jeg ikke. Jeg vil ikke udstede nogle garantier. Jeg kan love, at Dansk Folkeparti vil bruge de mandater, vi får, til at arbejde for den politik, vi ønsker at gennemføre.«

De to andre borgerlige partiformænd, Anders Samuelsen og Lars Barfoed, vil noget grundlæggende andet end Kristian Thulesen Dahl i blandt andet den økonomiske politik. Men forundringen over Lars Løkkes udtalelser deler de med DF-formanden.

»Det er Lars Løkkes egen beslutning, om han vil være statsminister eller ej. Det kan vi andre jo ikke presse ham til. Og hvis han ikke vil, så må vi jo finde en anden at pege på. Jeg har ikke noget imod at lette skatten i bunden – vi vil lette den meget mere end Lars Løkke – men vi vil også lette den i toppen,« siger Anders Samuelsen til Berlingske, og Lars Barfoed følger trop:

»Det er jo Lars Løkkes egen beslutning, på hvilke præmisser han ønsker at være statsminister. Jeg kan bare sige, at de Konservative ikke kommer til at lægge ryg til Venstres politik. Vi kommer til at lægge ryg til en regering med Lars Løkke i spidsen – men vi vil også have indrømmelser. Og der er det ingen hemmelighed, at vi på nogle områder vil mere end Venstre,« siger Barfoed.

Regeringen har med sidste års vækstplan lagt op til en offentlig vækst frem mod år 2020, som årligt svarer til 0,6 procent af BNP.

Finansminister Bjarne Corydon (S) mener, at Lars Løkkes budskab sammenholdt med Kristian Thulesen Dahls manglende garanti for, at der ikke kommer nulvækst, er bekymrende.

»Det her viser med al tydelighed, at der ikke eksisterer et reelt og økonomisk ansvarligt alternativ til den nuværende regering i Danmark. Og det viser, at Kristian Thulesen Dahl er på vild flugt fra sin velfærdspolitik. Det er dybt utroværdigt,« siger Corydon.