Selv om Venstre har udnævnt sig som erhvervslivets beskytter i forhandlingerne om finansloven, så er danske virksomheder blevet pålagt adskillige skatter under den tidligere statsminister. Hykleri, kalder Socialdemokraterne det.

Danske virksomheder blev under Lars Løkke Rasmussens regering pålagt 101 nye skatter og afgifter. Det viser en gennemgang, som Skatteministeriet har lavet af regeringens skatterbyrder, skriver Politiken.

I alt indførte VK-regeringen 131 nye skatte- og afgiftstiltag, men når finansloven skal gøres færdig, bliver det med Venstre som erhvervslivets beskytter, som partiet benævner det: »Skattestoppet betød i næsten 10 år (...), at virksomhederne trygt kunne foretage investeringer i vished om, at de ikke blev pålagt øgede skatter og afgifter«. Og erhvervsskattelettelser er et hovedkrav.

Men den tryghed kan erhvervslivet ikke genkende.

- Det illustrerer desværre, at der også var forhøjelser af virksomhedernes omkostninger under den tidligere regering. Hver gang, der blev lagt byrder på erhvervslivet, har vi gjort opmærksom på, at det er den forkerte vej at gå, siger den administrerende direktør i Dansk Erhverv, Jens Klarskov, til Politiken.

Og det istemmer Tine Roed, direktør i Dansk Industri.

- Som udgangspunkt havde VK-regeringen et skattestop, som vi var glade for. Det ændrer imidlertid ikke det faktum, at vi oplevede en lang række indgreb af negativ karakter på afgiftssiden. Selskaberne oplevede, at de forudsætninger, de havde gjort deres investeringer under, blev ændret, siger hun til Politiken.

Ifølge avisen kommer mange af de ekstra skatter og afgifter til virksomhederne fra skattereformen i 2009, Forårspakke 2.0.

Hos Socialdemokraterne, der som regeringsparti skal forhandle finanslov på plads inden for det næste stykke tid, lyder det, at Løkkes mange skatter udstiller Venstres hykleri.

Venstres gruppeformand, Kristian Jensen, der var skatteminister i syv år frem til 2010, erkender, at erhvervslivet stod for en del af finansieringen af skattereformen fra 2009. Han mener dog, det var til erhvervslivets eget bedste.

- Man kan ikke bare kigge på antallet af paragraffer, der bliver ændret. Hvis du kigger på de stigninger, der kom for erhvervslivet, hænger de nøje sammen med, at vi fik sænket marginalskatten. Det gav en klar forbedring af vores konkurrenceevne, en klar forbedring af vores erhvervsklima og en klar forbedring for danskerne, siger Kristian Jensen til Politiken.