Meget er på spil, når regeringen på torsdag sammen med lønmodtagerne og arbejdsgiverne tager de første skridt ind i den labyrint, der kaldes trepartsforhandlingerne. Hvis det ikke lykkes at finde hinanden med en løsning på integrationen, kan det splitte Danmark, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Foto: Asger Ladefoged
Meget er på spil, når regeringen på torsdag sammen med lønmodtagerne og arbejdsgiverne tager de første skridt ind i den labyrint, der kaldes trepartsforhandlingerne. Hvis det ikke lykkes at finde hinanden med en løsning på integrationen, kan det splitte Danmark, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Foto: Asger Ladefoged

»Det her... Det er alvor.«

Lars Løkke Rasmussen (V) gør ikke meget for at skjule, at Danmark står i en svær situation. Eller for at nedtone hvor galt det kan gå, hvis ikke der tages drastiske skridt.

Han har kun været statsminister i lidt mere end et halvt år, men allerede nu har den historiske flygtninge- og migrantkrise vokset sig så stor, at den griber ind i alt, hvad hans regering foretager sig.

Og på torsdag, når trepartsforhandlingerne begynder, handler det ifølge statsministeren om at sikre, at krisen ikke kommer til at udgøre et permanent og grundlæggende problem for det danske samfund. For vores økonomi, vores værdier, vores tryghed, vores »sammenhængskraft« i bredest mulige forstand.

Det er nemlig alt det, der er på spil, hvis ikke der findes veje til at integrere de mange flygtninge markant bedre på det danske arbejdsmarked, end det har været tilfældet igennem de seneste årtier, lyder budskabet fra start til slut, da Løkke tager imod Berlingske på sit kontor på Christiansborg.

»Hvis ikke det lykkes os at få de mennesker, der kommer i dramatisk antal, i arbejde i større omfang end historisk, vil det knække vores sammenhængskraft i alle dimensioner,« siger Lars Løkke Rasmussen og indleder med de økonomiske perspektiver:

»Vores befolkningstal alene står til at vokse ekstraordinært med noget, der ligner 100.000 mennesker frem mod 2020 med de tal, vi nu regner med. Hvis de mennesker bliver parkeret på kanten og skal forsørges, så er der nogle regnestykker, der ikke længere går op, og så står vi med en enorm, økonomisk udfordring. Så vil vi se det økonomiske råderum, vi har kæmpet så hårdt for at tilvejebringe, og som vi gerne vil bruge på kollektiv velfærd eller nær velfærd i form af skattelettelser, blive brændt af. Det er økonomien i det.«

Men der er langt mere end økonomi på spil, mener statsministeren. Der er også »den sociale, menneskelige sammenhængskraft«. Det »kulturelle og værdierne«:

»Hvis vi så breder det ud og går ind og ser på kriminalitetsstatistikker og alt muligt andet, så står det også klart, at får vi det ikke håndteret, så kommer det også til at gøre noget ondt ved os i al almindelighed,« lyder det, før Løkke kommer til det »tredje aspekt«.

»Og det er, at jo mere uløst, problemet er, desto større risiko er der for, at vi, der var her først, eller som er her allerede, bliver polariserede i vores holdninger og vores syn på mennesker. Vores, altså danskernes, accept af de her mennesker kan komme under angreb, og rent menneskeligt vil det marginalisere en gruppe, som jo egentlig kommer med en kultur, hvor man klarer sig selv, men som i stedet havner i sådan et behandlersystem, hvor man sidder fast på offentlig forsørgelse.«

Det vil splitte Danmark?

»Ja, det vil splitte Danmark. Og det vil splitte vores økonomi og sprænge vores regnestykker i stykker«.

Løkke holder en pause.

»Jeg synes jo, man må sige, at vi indtil nu har formået at håndtere situationen, uden at det er sprunget mellem hænderne på os. Men det kan jo ske, for det har vi set andre steder. Derfor skal det bringes under kontrol.«

Ikke mere af det samme

Lars Løkke Rasmussen mener ikke, det er et unødvendigt eller overdrevet skræmmebillede, han fremmaner. Det er den virkelighed, vi står overfor, og som det er nødvendigt at tale åbent om.

»For det er nøglen til at løse det. Og en succesrig trepartsaftale er altså ikke en aftale, hvor vi bare gør lidt mere af det samme,« som han siger.

Spørgsmålet er, hvad en succesrig trepartsaftale er, hvis det står til statsministeren. Er det en indslusningsløn, der gør det muligt for virksomheder at ansætte flygtninge til en markant lavere løn end den danske mindsteløn? Eller en slags elevordning, hvor flygtninge indsluses i virksomheder som en slags lærlinge, sådan som fagforbundet FOA foreslog i Politiken fredag?

Det første har statsministeren noteret sig, at der hos arbejdsmarkedets parter er »en aversion mod«, men det sidste kalder Løkke for »interessant« og et udtryk for, at der er en »ægte interesse i« at »udvikle nogle nye redskaber«.

Men derfra er han ikke meget for at diskutere konkrete løsningsmodeller.

»For jeg har ikke nogen ambition om at starte med at støde folk fra mig.«

Lars Løkke Rasmussen vil dog gerne tale mere overordnet om, hvad det er for problemer, trepartsforhandlingerne set med hans øjne skal adressere. Nemlig det bureaukrati, der præger de nuværende ordninger til at få flygtninge i arbejde.

Selv om skiftende regeringer de seneste 30 år har haft som erklæret mål at bringe ikke-vestlige indvandrere i job, er under halvdelen af den gruppe i dag i beskæftigelse, og efter tre år er det kun knap hver tredje, der er selvforsørgende.

Bureaukratiske benspænd

Flere – blandt andre finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) – har peget på de høje, danske mindstelønninger som et af de centrale problemer, der forhindrer flygtninge i at komme ind på arbejdsmarkedet. Simpelthen fordi de ikke har kvalifikationerne til at gøre sig lønnen værd.

Men det er Løkke ikke ubetinget enig i. Han peger på, at man allerede i dag har ordninger, der tager højde for, at flygtninge ikke med det samme kan komme ind på arbejdsmarkedet til en fuld mindsteløn. Eksempelvis virksomhedernes mulighed for at ansætte dem i løntilskudsjob eller virksomhedspraktik, hvor lønnen er helt eller delvist betalt af det offentlige.

Problemet er snarere ifølge statsministeren, at de eksisterende ordninger er alt for svært tilgængelige for mange særligt mindre virksomheder. Derfor, lyder analysen, bruges ordningerne oftest kun af store virksomheder med det »nødvendige virksomhedsbureaukrati« eller af rene »ildsjæle«.

Vi er derfor nødt til at udvikle nogle modeller, der kan gøre det muligt at ansætte en enkelt flygtning eller to »mere spontant og umiddelbart« i stedet for de nuværende og alt for »bureaukratiserede værktøjer«, lyder meldingen fra statsministeren.

»Jeg er meget insisterende på, at vi skal have noget, der virker fuldskala, for det, vi har i dag, fungerer bare ikke. Det baserer sig på dialog og aftale mellem arbejdsgiveren, jobcenteret og en række andre aktører og får derfor ikke nok volumen, selv om det forfølger det rigtige formål. Derfor er vi nødt til at udvikle nogle værktøjer, der skærer igennem det og gør det nemmere og mere relevant for den store underskov af virksomheder, der ikke har overskuddet til at tænke i de her bredere samfundshensyn,« siger Løkke.

»De barske vilkår i jernindustrien er bare sådan, at hvis man er en lille virksomhed med ti ansatte, som er i hård konkurrence med andre på nogle marginaler, så har man bare ikke det administrative overskud, som tingene er i dag. Så skal man i hvert fald være meget, meget dedikeret. Derfor skal vi have det bredt ud, så det virker alle steder,« siger statsministeren.

Løkke anerkender dog, at det ikke kun er den »underskov« af virksomheder, der i dag har svært ved at tage flygtninge ind med eksempelvis løntilskud, som kan løse integrationsproblemet. Ifølge statsministeren skal formålet med de kommende forhandlinger også være at få åbnet for nogle nye typer af job.

»Der er et potentielt privat arbejdsmarked, som jo er alt fra, at folk får gjort rent derhjemme til, at de får ordnet deres have. Det arbejdsmarked findes også derude, men er i dag karakteriseret ved at være forbeholdt dem, der har en meget høj betalingsevne, og noget af det rimeligvis også sort. Men der må også være noget, man kan aktivere i det felt, hvis man skaber de rigtige rammer omkring det,« siger han.

Integration er første trin

Det var under valgkampen i juni måned, at Lars Løkke Rasmussen for første gang lancerede idéen om at indkalde til trepartsforhandlinger for at løse fremtidens udfordringer. Dengang pegede han på fem områder, som drøftelserne kunne tage udgangspunkt i – eksempelvis bestræbelserne på at få en mere offentlig sektor og på at få flere i arbejde bredt set.

Flygtninge og integrationen af dem var ikke et selvstændigt punkt.

Alligevel er det i første omgang det eneste, trepartsforhandlingerne skal handle om. Men Løkke gør det klart, at regeringen forestiller sig en »mere permanent samarbejdsform« med forhandlinger om andre temaer senere – eksempelvis spørgsmålet om praktikpladser, »ordentlige forhold på arbejdsmarkedet« og opkvalificering af den danske arbejdsstyrke.

Forudsætningen for det er dog, at der landes en integrationsaftale i de kommende forhandlinger, siger statsministeren nu, selv om han understreger, at han ikke har lyst til at »starte i det negative hjørne«.

»Vores udgangspunkt er det positive, at det skal lykkes. Vi lægger op til et egentlig trepartsforløb, hvor vi starter med integrationen, og når vi så har løst det – eller bidraget til at løse det – så kan vi gå i gang med nogle af de andre ting. Så hele forløbet er fra min side med den ambition, at vi trin for trin lykkes, og i det ligger selvfølgelig også, at hvis ikke vi kan stå sammen om at komme op på det første trin, så kommer vi selvfølgelig heller ikke op på det næste,« siger Løkke.

Så en integrationsaftale under trepartsforhandlingerne er adgangsbilletten til videre drøftelser om andre spørgsmål?

»Vi lægger op til et længerevarende trepartsforløb, hvor integration kun er det første. Og kan man skære den skive succesfuldt af, kan man gå i gang med at skære den næste skive,« lyder det.

Adspurgt ønsker Lars Løkke Rasmussen dog ikke før forhandlingerne at opstille kriterier for, hvad der vil gøre en eventuel trepartsaftale succesfuld.

Rockwool Fondens Forskningsenhed har opgjort, at den ikke-vestlige indvandring hvert år koster det danske samfund mere end 16 milliarder kroner.

Ifølge Løkke er det dog ikke problemerne med ikke-vestlig indvandring generelt, der skal håndteres med trepartsforhandlingerne.

Forhandlingerne skal finde løsninger på det »akutte problem« med »dramatisk« høje indrejsetal, vi står med her og nu, lyder meldingen.

»Vi kommer helt sikkert til at skulle arbejde generelt med integration. Men det, vi står med nu, er, at vi får tusindvis af mennesker ind, som ikke engang har en prognose for at leve op til den alt for lave beskæftigelsesfrekvens, vi ser generelt for ikke-vestlige indvandrere. Det er en ekstraordinær situation, som kræver nogle ekstraordinære løsninger,« siger Lars Løkke Rasmussen.

SMS

Tophistorier

Pernille Vermund er højrefløjens nye darling: ’Jeg bliver jo nok set som en, der spiser børn til morgenmad’

Pernille Vermund er højrefløjens nye darling: ’Jeg bliver jo nok set som en, der spiser børn til morgenmad’

Flere sårede i Malmø efter blodigt skuddrama: 'Jeg hørte omkring 20 skud'
Malmø søndag aften. Politiets teknikere undersøger en bil i forbindelse med en skudepisode tidligere på aftenen i den sydlige del af Malmø.

Flere sårede i Malmø efter blodigt skuddrama: 'Jeg hørte omkring 20 skud'

Fransk skuespillerinde blev beskyldt for affære med Brad Pitt: Nu er hendes kæreste rasende
Den franske skuespiller Marion Cotillard sættes i forbindelse med Brad Pitt efter bruddet med Angelina Jolie. Men hendes mand tager hende i forsvar og skyder med skarpt mod pressen. (Arkivfotos. Det er Brad Pitt og Angelina Jolie til højre.)

Fransk skuespillerinde blev beskyldt for affære med Brad Pitt: Nu er hendes kæreste rasende

Skrækindjagende klovn luskede rundt i skov: Nu er manden bag masken afsløret og anholdt

Skrækindjagende klovn luskede rundt i skov: Nu er manden bag masken afsløret og anholdt

Van der Vaart kom på tavlen i FCM-sejr: Sådan følte han da han scorede i Superligaen
Rafael van der Vaar scorede for FCM i sejren over AC Horsens: »Det føles dejligt, og det var tilmed et vigtigt mål,.«

Van der Vaart kom på tavlen i FCM-sejr: Sådan følte han da han scorede i Superligaen

’Bedrag II’ åbner snydeflot
Natalie Madueño er tilbage som superadvokaten Claudia.

’Bedrag II’ åbner snydeflot

Annette Heick: Danskerne kaffe-hygger 'for meget' - og møder for sent op

Annette Heick: Danskerne kaffe-hygger 'for meget' - og møder for sent op

BTs sportschef: Derfor bør OB ikke fyre Kent Nielsen

BTs sportschef: Derfor bør OB ikke fyre Kent Nielsen

Hitter på Facebook