S og SF langer ud efter statsministeren

Løkke er en tøsedreng

Lars Løkke Rasmussen

Lars Løkke Rasmussen (V) skader Danmarks interesser, når han udskyder folkeafstemningen om de danske forbehold i EU i sit nye regeringsgrundlag, mener Socialdemokraterne og SF. (Foto: Jens Nørgaard Larsen) Se stort billede

Danmark bliver hægtet af EU's indsats mod international kriminalitet på grund af Løkkes valgtaktik. Udskydelsen af EU-afstemningen er uansvarlig, mener S og SF.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skader Danmarks interesser, når han udskyder folkeafstemningen om de danske forbehold i EU i sit nye regeringsgrundlag.

Det mener Socialdemokraterne og SF, der tidligere har foreslået, at man bare stemmer om retsforbeholdet og forsvarsforbeholdet hurtigst muligt. Så kan euroen vente.

- Der er flertal i befolkningen for et ja, og han har opbakning fra Radikale, SF og Socialdemokraterne, men end ikke dét vil han bringe til folkeafstemning. Det er uansvarligt, siger medlem af EU-Parlamentet Dan Jørgensen (S)

- Når vi skal bekæmpe trafficking, styrke det internationale politisamarbejde og bekæmpe grænseoverskridende, organiseret kriminalitet, så bliver det altså uden Danmark, siger han.

Parlamentsmedlem for SF Emilie Turunen er frustreret over, at Danmark langsomt bliver hægtet af fremtidens styrkede politisamarbejde i EU. Hun tror, at statsministeren simpelthen er bange for at tabe regeringsmagten, hvis der kommer en EU-afstemning inden næste folketingsvalg.

- Jeg kan simpelthen ikke se, hvorfor han ikke skulle gøre det. Det er endda regeringens politik at komme af med de forbehold. Så der er kun tøsedreng tilbage på bundlinjen, siger Emilie Turunen.

Dan Jørgensen deler den vurdering og mener, at statsministerens "mangel på selvtillid" er problemet.

- Det er udtryk for, at han overhovedet ikke stoler på sine egne evner og bestemt ikke glæder sig til at møde vælgerne, siger Dan Jørgensen.

/ritzau/

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: