Efter et rekordlangt 212 minutters pressemøde kom Løkke ud af pressens kløer. Strategien hed tydeligvis ærlighed, udholdenhed og overskud, mener analytikere.
I syvende sæson af den amerikanske politiske TV-serie »The West Wing« er der opstået en krise hos en af præsidentkandidaterne. Det lokale atomkraftværk har været nær nedsmeltning, og nu må Arnold Vinick, en varm fortaler for a-kraft, redde sit omdømme. Han gør det ved at stille sig veloplagt op foran a-kraftværket og trække de glubske journalister gennem verdens længste pressemøde. Strategien: Fremstå ærlig. Undskyld, men virk stærk. Hav overskud. Tal, til omgivelserne segner.
Hvis der var lagt en strategi – og det var der – bag Lars Løkke Rasmussens (V) 212 minutter lange pressemøde søndag eftermiddag, lignede den fiktionens til forveksling. Planen har uden tvivl været, at intet spørgsmål måtte stå ubesvaret tilbage, intet bilag ligge urørt, mener rådgivende retoriker Trine Nebel:
»Hans strategi har været, at han bagefter kan sige til alle fremtidige kritiske journalister: »Du havde chancen på danmarkshistoriens længste pressemøde; du kunne bare have spurgt eller kigget i bilagene«. Og det, at han stod et maraton af den kaliber igennem, har potentiale til at skabe en gejst internt hos Venstre, som vil være stolt af at have så udholdende og stærk en formand,« siger Trine Nebel.
Undskyldning uden konsekvens
En, der var tilfreds blandt mange Venstrefolk, var Søren Pind:
»I kan mene, hvad I vil. Han er min formand. Og det er jeg stolt over. Det her er et demokrati. Er folk uenige, så er der andre muligheder,« skrev Pind på Twitter i en opdatering, som mange andre Venstre-folk sekunderede.
Politisk kommentator Hans Engell gav i gårsdagens Berlingske Løkke 40-50 pct. chance for at komme helskindet gennem søndagen. Efter at have set pressemødet kalder Engell det »en klog strategi« dels at tage sig ubegrænset tid, dels at opdele pressemødet i to dele, hvor det mindst farlige problemfelt, GGGIs økonomiske rod, blev adresseret, før turen kom til Løkkes personlige pengehåndtering:
»Han svarede generelt godt efter en lidt nervøs start. Men han har ikke løst det grundlæggende problem, at der har været brugt voldsomt mange penge på rejser, hoteller og limousiner. Hans forklaring omkring GGGIs betaling af datterens flyrejse virkede ikke særligt troværdig. Ligesom det er svært at forstå, at han på den ene side undskyldte sit store forbrug, men ikke vil drage nogen konsekvens af det,« siger Hans Engell.
Trine Nebel vurderer, at Lars Løkkes rutine kom ham til gode ved pressemødet, men dertil har han formentlig været særskilt opmærksom på, hvis ikke ligefrem trænet i, at styre sit temperament og i stedet slå på sin menneskelighed:
»Jeg lagde især mærke til de ophold, han gjorde i sin indledning. Pauser i folks tale kan få hårene til at rejse sig på vores arme, de understreger en oprigtighed. De første par gange, han nævnte sin datter, virkede også utrolig oprigtigt. Problemet var, at han kom til at overgøre det. Patos, som retorikere kalder det, virker ekstremt stærkt, men giver bagslag, når det bliver overbrugt. Da tænkte man »jo jo, du svigtede løftet til din datter, men har du ikke også svigtet skatteborgerne?« siger Trine Nebel.
