Løkke lader sig hverken rokke af meldinger fra EU eller DF. Han arbejder fortsat for dansk Europol-aftale.

København. Muligheden for en dansk parallelaftale om Europol er hverken blevet bedre eller værre af EU-Kommissionens første næstformand, Frans Timmermans, udtalelser om, at Danmark ikke skal gøre sig forhåbninger om en aftale.

I hvert fald ikke hvis man spørger manden, der forhandler på Danmarks vegne, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V):

- Hvis det var umuligt, ville jeg konkludere, at det var umuligt. Og jeg har også noteret mig, hvad Frans Timmermans har sagt. Men altså ? jeg fører jo en dialog med kommissionens formand, og han har ikke udtalt sig i denne sag, siger Løkke.

- Det rokker ikke ved, at jeg arbejder på at få det umulige til at ske.

Meldingen fra EU har fået flere partier til at erklære sig klar til en ny folkeafstemning om Europol, så dansk politi kan fortsætte i det europæiske politisamarbejde efter 1. maj 2017.

Her bliver Europol overstatsligt, og så spænder retsforbeholdet ben for dansk deltagelse.

Men for at Dansk Folkeparti skal stille sig på ja-siden i en kommende folkeafstemning om Europol, kræver partiet en folkeafstemning om medlemskabet af Schengen-samarbejdet. Det forbyder medlemslandene at indføre permanent grænsekontrol.

Spørgsmål: Hvis ikke det lykkes at få en parallelaftale, er det så en helt klar betingelse for dig, at DF skal bakke op om en folkeafstemning og anbefale et ja, for at du udskriver en folkeafstemning?

- I øjeblikket er vi i plan B. Plan A var, at vi tilbød danskerne at stemme ja til en tilvalgsordning, hvor vi med afsæt i gamle protokoller kunne få det, som vi ville have det ? tilvælge de ting, vi godt kunne lide, og holde os ude af resten, siger Løkke.

- Det sagde danskerne nej til, og det respekterer vi. Derfor er plan B så at prøve at se, om det kan ske alligevel. Det er det, jeg bruger min energi på, før jeg kommer til plan C.

Op til folkeafstemningen sidste år garanterede DF, at Danmark kunne forblive i Europol, selv om danskerne stemte nej til at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning.

Garantien gik på, at selv hvis Danmark ikke kunne få en parallelaftale, så kunne man få en ny folkeafstemning udelukkende om Europol.

En folkeafstemning udelukkende om Europol vil knytte Danmark tættere til Schengen-samarbejdet. Derfor kræver DF en folkeafstemning om Schengen-deltagelsen, hvis partiet skal anbefale vælgerne at stemme ja i en ny Europol-afstemning.

/ritzau/