Anker Boye har talt usandt

LO skrev kendt politikers valgprogram

Anker Boye

(Foto: Claus Fisker) Se stort billede

Fagforeningen LO har for 100.000 kroner fået Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten i Odense til at føre deres politik.

B.T. kan i dag afsløre, at det er LO Odense, der har udformet det valgprogram, som de tre partier går til byrådsvalg på til november. Dokumentet med valgløfterne er oprettet under navnet 'LO Odense oplæg til valg' af LO-konsulent på Fyn Claus Jørgensen dagen før, at S, SF og Enhedslisten underskriver det fælles program den 25. juni i år.

DEBAT: MÅ LO KØBE SIG TIL INDFLYDELSE PÅ S-POLITIK?

- Det er os hos LO, der formulerer det program med 13 punkter, som vi synes valget skal handle om for vores medlemmer. Herefter inviterer vi S, SF og Enhedslisten, der efter små ændringer møder op hos os og skriver under, siger Helle Nielsen, der er formand for LO i Odense.

Var det en betingelse, at de skrev under på jeres program, før I gav dem 100.000 kroner?

- Ja, det hænger da lidt sammen. Vi er meget ærlige om, at vi har givet pengene for at få gennemført vores synspunkter. Vi vil gerne have en socialdemokratisk borgmester igen i Odense, siger hun.

Dermed talte Odenses tidligere borgmester og spidskandidat for Socialdemokraterne Anker i Boye usandt, da han søndag på TV2 Nyhederne fortalte, at det var LO, der tilsluttede sig netop deres politik.

- De kan tilslutte sig det, vi står for som parti, og det, vi lokalt står for i Odense. Det er det, de har gjort, og det er vi meget glade for, sagde Anker Boye i går til TV2-Nyhederne.

Professor i forvaltningsret Claus Haagen Jensen fra Copenhagen Business School mener, at det er klodset af Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten.

- Det er total gak, at de tre partier går ind og underskriver en politik som en interesseorganisation har skrevet og efterfølgende får 100.000 kroner. Normalt vil det være fagforeningen, der tilslutter sig et partis politik og så betaler et beløb til støtte i valgkampen. For mig at se forærer de jo deres politiske modstandere en mulighed for at angribe dem, siger han, der dog ikke mener, at aftalen er ulovlig.

Anker Boye ringede i går ikke tilbage med en kommentar.

 

Lige nu på B.T. PLUS

Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad

Danske dagligvarer er Europas dyreste

06/02
Sundhed
Se om dine p-piller hører til de farligste

Se om dine p-piller hører til de farligste

26/07 15 kr
Mad og vin
Magtskifte i vinens verden

Magtskifte i vinens verden

04/02 5 kr
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: