Udenrigsminister Martin Lidegaard skal med sine kolleger i EU diskutere en stærkere indsats mod terrorisme. Der skal især sættes ind i Mellemøsten, hvor blandt andet borgerkrigen i Syrien tiltrækker unge ekstremister, der kan ende som terrorister.
Efter terrorangrebet i Paris i forrige uge er bekæmpelse af terroren både i EU og uden for unionens grænser rykket helt frem på dagsordenen ved mandagens udenrigsministermøde i Bruxelles. Det er masser at gøre, men det allervigtigste er ifølge udenrigsminister Martin Lidegaard (R), at vi fortsætter med at leve vores demokratiske liv og ikke lader os kue af terroren, skriver B.dk.
»Det allerbedste vi kan gøre, når vi oplever det, vi har oplevet i Frankrig, det er at reagere med at leve vores liv og vores demokrati, som vi gjorde før. Vi skal ikke være naive, og vi skal passe på os selv og vores befolkninger. Men vi skal ikke lade os kue, vi skal ikke lade os tyrannisere til at begynde at gå på kompromis med vores ytringsfrihed eller vores demokratiske værdier,« siger Martin Lidegaard ved ankomsten til mødet.
Det er ifølge udenrigsministeren »den bedste vaccination mod terrorisme«.
»For terroren virker kun, hvis vi lader os kue. Men hvis vi ikke lader os kue, så kan vi vise folk, der overvejer terrorisme, at det ikke er et instrument, der virker,« siger Martin Lidegaard.
Mens EUs justits- og indenrigsministre har taget hul på diskussionen om, hvordan overvågningen og grænsekontrollen kan styrkes i EU uden at krænke folks almindelige retsfølelse, så er udenrigsministrenes fokus at komme terrorismen til livs, hvor den udspringer uden for Europa.
»Vi har bekæmpet »foreign fighters« før begivenhederne i Frankrig, og nu kommer vi til at bekæmpe det endnu mere. Det gælder både inden for Europas grænser, hvor vi har en diskussion mellem justitsministrene om, hvordan vi styrker efterretningstjenesternes arbejde. Men det er også vigtigt at bekæmpe »foreign fighters« uden for Europa, for langt de fleste af de her terrorceller kommer fra lande i Mellemøsten og det nordlige Afrika. Og hvis vi skal terrorismen og ekstremismen til livs, så kræver det også indsatser i de lande,« siger den danske udenrigsminister.
Det handler om at gøre politiefterforskning og politiindsatsen stærkere i skrøbelige stater, om uddannelsesindsatsen samt ikke mindst om at skabe sociale og økonomiske indsatser, der giver et alternativ til at tilslutte sig terroristgrupper. Ikke mindst i Syrien hvor Islamisk Stat (IS) har vokset sig stor og stærk i et enormt område i den nordøstlige del af det borgerkrigshærgede land.
»Jeg talte så sent som i sidste uge med FNs forhandler i forhold til Syrien (Staffan de Mistura, red.), om, hvad vi kan gøre. Det haster med at få etableret den fastfrysning af kampene, især omkring Aleppo i Syrien. Under alle de her terrorangreb ligger nogle enorme uløste konflikter i Mellemøsten, der har fostret det kaos, som terrorismen er født af. Hvis ikke vi får bugt med de konflikter, så får vi heller ikke bugt med terrorismen. Så enkelt kan det siges. Det politiske, diplomatiske spor i de kriser er derfor helt afgørende, og der er brug for, at både Rusland og Iran bidrager til det. Og der tror jeg, at EU kan spille en rolle i at lægge et pres på de nationer,« siger Martin Lidegaard.
Også Tyrkiet spiller en afgørende rolle som grænseland til både Syrien og Irak.
»Tyrkiet er et nøgleland, når det handler om at bekæmpe »foreign fighters«, både i forhold til at få dem registreret, i forhold til at stoppe dem og få dem pågrebet. Vi har oplevet et stærkt udvidet samarbejdet med Tyrkiet på det område, og jeg ser gerne, at det bliver endnu stærkere, og det tror jeg også, at EU nu vil have en forventning om,« siger Martin Lidegaard.
I slutningen af januar mødes EUs justits- og indenrigsministre for at speede indsatsen mod terrorisme op.
