Det gør ondt på udenrigsminister Martin Lidegaard at skære i bistanden til verdens fattigste, men det er en nødvendighed for at løse Danmarks asylproblem, siger han.

Det er en ubehagelig nødvendighed at tage penge fra ulandsbistanden for at afhjælpe de økonomiske problemer med flygtningestrømmen.

Sådan siger udenrigsminister Martin Lidegaard (R) om, at regeringen foreslår at tage 2,5 milliarder kroner fra udviklingsbistanden og bruge pengene til at betale den ekstra milliardregning, som et stigende antal flygtninge medfører.

Selv om det er en svær beslutning at træffe, så kalder udenrigsministeren det for normal praksis i ekstraordinære situationer.

»Det er ulykkeligt at skulle finde så mange penge så hurtigt, men det er den normale procedure i sager som denne, og det er samme praksis, som Sverige for eksempel anvender. Men jeg vil slå fast, at det altid er kedeligt at skære i hjælpen til de fattigste,« siger Martin Lidegaard.

Politiken skriver torsdag, at de omkring 20.000 asylansøgere, der forventes i 2014 og næste år ifølge Finansministeriet vil udløse en ekstra regning på cirka 4,5 milliarder kroner udover det beløb, som regeringen afsatte til asylområdet i finanslovsforslaget fra august. 2,5 milliarder skal tages fra udlandsbistanden, mens resten skal findes på andre af statens konti, foreslår regeringen.

Forslaget har allerede mødt stor modstand i Folketinget både fra støttepartierne og oppositionen, mens flere nødhjælpsorganisationer kalder regeringens asylplan for forkert, kortsigtet og en dårlig investering.

Den radikale udenrigsminister medgiver, at beslutningen gør ondt, men en ekstraordinær situation kræver en særlig løsning.

»Vi har et helt ekstraordinært flygtningepres, og det er desværre nødvendigt at gøre noget utraditionelt, da vi ikke har haft så mange flygtninge siden Anden Verdenskrig, men derfor er det stadig drøn ubehageligt at gøre,« siger Martin Lidegaard og påpeger, at situationen var anderledes, da de Radikale i 2010 stemte imod, da den daværende VK-regering ville hente 300 millioner kroner til asylområdet fra bistandsmidlerne:

»Der er forskellige måder at gøre op på, hvad man anvender og ikke anvender. Der er nogle finere detaljer, som jeg hverken skal eller kan gøre rede for. Den praksis, vi benytter nu, er den praksis, som der altid har været, og som tidligere radikale ministre også før har lagt op til,« siger Lidegaard.