Udenrigsministeren vil ikke mødes med Tibets åndelige leder, Dalai Lama, fordi det vil være i strid med spillereglerne aftalt med Kina. Hvilke spilleregler er det, spørger Dansk Folkeparti.
Når tibetanernes buddhistiske leder, Dalai Lama, besøger Danmark, vil regeringen ikke rulle den røde løber ud.
Det fastslår udenrigsminister Martin Lidegaard (R), der henviser til, at Danmark bedst støtter tibetanernes kamp mod Kinas overgreb gennem den såkaldte kritiske dialog med det kinesiske regime.
Desuden, understreger Lidegaard, vil et møde med Dalai Lama være i strid med »de spilleregler«, der gælder for den dansk-kinesiske dialog.
»Jeg er bange for, at vi forpasser vores mulighed for at påvirke Kina, hvis vi ikke respekterer de spilleregler, vi har sat for dialogen«, påpeger Lidegaard over for Ritza, skriver Berlingske.
Og det er en forklaring, der vækker undren og kritik i og uden for Folketinget.
»Hvad er det for spilleregler, udenrigsministeren taler om? Er de aftalt skriftligt eller mundtligt med kineserne? Det må han gøre rede for. Hidtil har regeringen og de partier, der støtter den danske kinapolitik, jo sagt, at det udelukkende er regeringen, der bestemmer, hvem danske ministre skal mødes med,« siger Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen.
Også formanden i Støttekomiteen for Tibet, Anders Højmark Andersen, undrer sig. Han understreger, at der ikke er opstillet spilleregler i den »fredsaftale«, som Kina og den daværende VK-regering med bred politisk opbakning indgik for fem år siden. I den såkaldte verbalnote, som Danmark skrev under på i 2009, anerkender Danmark for første gang officielt og formelt, at Tibet er en del af Kina.
Men ifølge støttekomiteen forhindrer aftalen med Kina – som blev indgået efter Kinas protester over daværende statsminister Lars Løkke Rasmussens møde med Dalai Lama på Marienborg – ikke, at danske ministre kan mødes med Dalai Lama.
»Tværtimod fremhævede de partier, der forsvarede regeringens verbalnote om Tibet i 2009, at verbalnoteteksten netop undgik at give indrømmelser, der betød, at regeringen ikke længere ville kunne modtage Dalai Lama,« fastslår Anders Højmark Andersen.
»Det er en ny politik,« mener formanden for støttekomiteen.
Det mener Søren Espersen fra Dansk Folkeparti og udenrigsordføreren i Liberal Alliance, Mette Bock, også.
»Det er et tilbageskridt, og det er flovt for Danmark. Det er ikke kønt, at et land, der hylder menneskerettighederne og demokratiet, på den møde bøjer sig, og hvor meget substans er der i regeringens såkaldte værdikamp, hvis det kun er skåltaler?« siger Mette Bock.
Berlingske forsøgte i går at få udenrigsministeren til at uddybe, hvilke spilleregler han henviser til, når han ikke vil mødes med Dalai Lama. Men det var ikke muligt at få et interview med Martin Lidegaard, der derfor har sendt en skriftlig kommentar.
Heri nævner han ikke spillereglerne med et ord, men udenrigsministeren afviser, at der er ændret i politikken over for Kina og Tibet, og så tillægger han det en betydning, at regeringen ikke har modtaget en formel anmodning fra den tibetanske leder.
»Dalai Lamas besøg i Danmark i februar 2015 er arrangeret af syv danske organisationer og virksomheder med interesse for buddhistisk filosofi. Dalai Lama har ikke anmodet om et møde med regeringen. Hvis regeringen modtager en anmodning om et møde, vil den rådføre sig med Udenrigspolitisk Nævn, sådan som også den tidligere regering gav tilsagn om,« skriver Martin Lidegaard.
Det er rigtigt, at Tibets åndelige leder ikke personligt har anmodet regeringen om et møde. Det er Støttekomiteen for Tibet, der i et brev har anmodet statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og udenrigsministeren om »at invitere Dalai Lama til et møde, når han besøger Danmark 11.-12. februar«.
»Det er snart fem år siden, at en dansk statsminister senest mødtes med det tibetanske folks vigtigste repræsentant. Sådanne møder er vigtige for tibetanerne, der er optagede af at blive hørt, og af at der lægges et politisk pres på Kina om at gå i forhandlinger med Dalai Lamas repræsentanter og forbedre menneskerettighedssituationen i Tibet,« hedder det i brevet.
Desuden udtalte Helle Thorning-Schmidt i sin tid i opposition, at hun ville modtage Dalai Lama, hvis hun blev statsminister, påpeger støttekomiteen. Og da Dalai Lama besøgte Danmark i 2009, og daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen modtog Dalai Lama som privatperson, gentog Helle Thorning-Schmidt, at hun selv ville møde Dalai Lama officielt og som repræsentant for regeringen, hvis hun blev statsminister og fik muligheden for et sådant møde.
Direktøren i tænketanken Justitia, Jacob Mchangama, ser regeringens afvisning af Dalai Lama som endnu »et deprimerende eksempel« på, at regeringen lader sig diktere af Kina.
»Jeg tvivler på, at Martin Lidegaard selv tror på det, når han siger, at dialogen med Kina er den bedste måde at fremme tibetanernes sag på. Det er en dialog, der er dikteret af Kina, og som foregår uden for offentlighedens søgelys,« siger direktøren i Justitia, der arbejder på at styrke fokus på og respekten for grundlæggende retsstatsprincipper og frihedsrettigheder.
