Konflikten i Rusland og Ukraine dominerede mandagens møde mellem EUs udenrigsministre. Der var bred opbakning til en indsats for at skabe en fri russisktalende presse, der skal få konfliktens fakta frem, siger udenrigsministeren.
Efter mandagens møde mellem EUs udenrigsministre står det klart, at alle tilslutter sig et dansk forslag om at arbejde for en fri russisk presse.
»Der er bred og fuld opbakning til det danske forslag om at gå imod russisk propaganda og gøre mere fra EUs side for at skabe en uafhængig russisktalende presse, så man kan få fakta på bordet i konflikten i Ukraine,« siger udenrigsminister Martin Lidegaard (R).
Han forventer, at der i løbet af de næste en til to måneder bliver udarbejdet en liste over alt det, der foregår på medieområdet i Rusland.
»I løbet af de måneder kan vi så tage konkrete beslutninger om, hvordan EU kan gøre mere for at fremme uafhængige russisktalende medier. Det er et ganske flot resultat, og alle var enige om, at det skulle gælde medier på alle områder, både skrevne, sociale og elektroniske medier,« siger udenrigsministeren.
Selvom udenrigsministrene også diskuterede terror og værktøjer til at undgå den, så er det stadig Rusland og Ukraine, der dominerer dagsordenen og skaber flest panderynker.
»Vi er meget bekymrede over Ruslands opførsel i de her måneder, og desværre ser det igen ud til at gå den forkerte vej i Ukraine. Og derfor er vi også enige om, at vi er nødt til at fastholde presset på Rusland. Men det skal hele tiden foregå på en måde, hvor Rusland ikke er i tvivl om, at vi hellere så et samarbejde - et partnerskab - med Rusland,« siger Martin Lidegaard.
Dagens møde var længere end sædvanligt, og den danske udenrigsminister beskriver stemningen som »tung«.
»Det har været en hård start på året for især Frankrig. Men der var også en meget indædt vilje til, at EU skal stå sammen. Og vi er klar til at både at kæmpe mod IS, men også at fastholde, at demokrati i Ukraine er vejen frem,« siger han.
Udover konflikten i Ukraine diskuterede udenrigsministrene mere konkret, hvordan EU kan styrke politisamarbejde med især lande i Nordafrika og Mellemøsten, der i øjeblikket huser mange ekstremister.
Og så blev klimaindsatsen frem mod COP21 i Paris i slutningen af året adresseret:
»Vi blev enige om at sætte EUs 30.000 diplomater ind i klimakampen, så vi forhåbentlig kan påvirke verdens store lande til at indgå en ambitiøs klimaaftale i december i år,« siger Martin Lidegaard.
