USA overvejer i øjeblikket, om det vil levere våben til Ukraine. Det gælder våbensystemer til at uskadeliggøre kampvogne, til nedskydning af fly og til at bekæmpe morter-stillinger.
En unavngiven embedsmandkilde siger til Reuters, at den amerikanske administration »ser med friske øjne« på mulighederne for at levere våben: »Men hvad resultatet bliver, det ved vi ikke«, siger embedsmanden.
At Rusland forsyner oprørerne i det østlige Ukraine med våben, er blevet åbenbart gennem konflikten. USA og en række NATO-lande har besluttet at støtte den ukrainske hær med blandt andet skudsikre veste, natkikkerter og sporingsudstyr og træning af soldater, men ikke våben.
Danmark yder såkaldt logistisk støtte, og udenrigsminister Martin Lidegaard (R) mener ikke, at flere våben til Ukraine er vejen frem.
Han vil hellere styrke og stramme sanktionerne mod Rusland, siger han til Berlingske Nyhedsbureau.
»I dag støtter NATO, herunder Danmark det ukrainske militær, dels gennem logistik og dels gennem træning, og det skal vi fortsætte med. Men at begynde at smide endnu flere våben på bålet, tror jeg desværre ikke løser problemerne inde i Ukraine. Der er kun en politisk forhandlet løsning. Mit råd er derfor, at vi fortsætter et massivt økonomisk pres på Rusland for at tvinge dem til forhandlingsbordet, men undgår - som situationen ser ud nu - at eskalere militært,« lyder det fra Martin Lidegaard.
Konflikten i det østlige Ukraine er den seneste uge blevet optrappet markant efter de russisk-støttede oprørere har iværksat en omfattende offensiv, og begge sider i konflikten har indledt en massiv mobilisering af nye soldater. Tirsdag oplyste det ukrainske militær, at fem soldater blev dræbt i løbet af det forløbne døgn. Lignende tabstal er blevet offentliggjort de sidste par uger.
Udenrigsministeren siger, »at det er rædselsfuldt at se på, hvad der foregår i Ukraine«, men understreger, at han ikke ser for sig, at Danmark skal til at yde militære bidrag, og at forhandlinger og massivt pres på Rusland er eneste vej ud af krisen.
»Jeg er bange for, at vi kan eskalere situationen i Ukraine ud af kontrol, hvis man begynder at støtte voldsomt med militære midler. Det er min vurdering lige nu,« siger Martin Lidegaard i erkendelse af, at situationen konstant ændrer sig.
»Den her konflikt udvikler sig hele tiden, nærmest dag for dag, og derfor kan man kun udtale sig om, hvad der er klogt lige nu og her. Lige nu og her er det klogeste at fastholde det politiske spor, og det økonomiske pres mod Rusland. Det er det, der giver den største chance for resultater i form at fredsløsninger, selv om det ser rigtigt svært ud i øjeblikket,« lyder det fra Martin Lidegaard.
Medlemslandene i EU er dog ikke enige om rækkevidden af sanktionerne. Det blev klart, da udenrigsministrene var samlet i Bruxelles i sidste uge for at fastlægge nye sanktioner mod Rusland. Her kunne de 28 landes ministre kun enes om at forlænge de igangværende sanktioner mod Rusland med et halvt år og foretage mindre justeringer.
Martin Lidegaard minder dog om, at ministermødet også vedtog, at EUs embedsapparat skal forberede yderligere stramninger, der så kan vedtages, næste gang ministrene mødes. Hvilket i øvrigt bliver 9. februar.
»Og her er det min opfattelse, at hvis Rusland bliver ved med at eskalere konflikten, bliver vi nødt til at vedtage yderligere stramninger. Det er selvfølgelig mit håb, at Rusland vælger det modsatte, så vi kan få gang i forhandlingerne,« siger Martin Lidegaard.
Også Tysklands kansler, Angela Merkel, har afvist at sende militærudstyr til Ukraine.