Liberal politiker nægter at betale licens

Har ignoreret alle girokort og henvendelser fra DR i tre år. Er det i orden?

Ungdomspolitikeren Rasmus Brygger, der er formand for Liberal Alliance, nægter at betale for at have et fjernsyn og radio i sin stue.

I tre år har han derfor ignoreret alle henvendelser fra Danmarks Radio, der ikke bare har skrevet til ham, men også to gange har mødt op og ringet på døren for at få ham til at betale.

- Jeg har afmeldt mig fra licens for tre år siden kort efter, at jeg flyttede hjemmefra - og det er jeg simpelthen så glad for, siger formand Rasmus Brygger fra Liberal Alliances ungdom, der bor i Odense og læser på Syddansk Universitet til BT.

Han har derfor ignoreret alle girokort på 1.207 kr. per halve år fra Danmarks Radio og frameldt sig som licensbetaler på Danmarks Radios hjemmeside. Han mener ikke, at han skal betale, da han stort set aldrig hverken hører eller ser på Danmarks Radios mange kanaler. Han er således ikke lytter hos P3 og ser heller aldrig hverken TV-Avisen eller Borgen.

- Jeg har da et fjernsyn, men bruger ikke DRs produkter - ser hverken deres fjernsynsprogrammer eller hører radio. Jeg synes ikke deres nyheder er redelige og ser heller ikke det andet de laver. Jeg kommer nok alligevel til at se noget en gang om måneden alligevel på DR, når jeg alligevel zapper rundt - men det er også maksimalt, siger Rasmus Brygger.

Han er modstander af, at man skal betale for Danmarks Radio, hvis man ikke bruger det. Og fortæller, at ungdomsbevægelsen af Liberal Alliance forbereder en kampagne på området:

- Principielt mener jeg, at licensen er en ekstra skat - man burde kunne vælge til eller fra om man vil se deres programmer. Og kunne man det, så havde jeg takket nej, siger Rasmus Brygger til BT.

HVAD MENER DU? DELTAG I DEBATTEN NEDENFOR ELLER PÅ VORES FACEBOOK-SIDE HER

Din kommentar

Kommentarer

Licens

Skrevet af B. Christensen, Torsdag den 10. januar 2013, 10:05

Tvungen licens er en oldnordisk ting som hører fortiden til, lad os dog selv vælge og betale for det vi gerne vil se, og ikke betale for noget vi ikke ser. SLØF DEN LICENS, de sender jo ikke andet en genudsendelser hele tiden.

Lige for alle

Skrevet af Brian, Torsdag den 10. januar 2013, 09:15

Hvis han kan slippe, vil jeg også. Bare fordi man er politiker, så gælder de samme regler, som for alle andre i samfundet. Smid ham til inkasso og evt. i RKI, hvis han ikke betaler!!

Det er helt OK, hvis han altså betalte licens for 4 år siden

Skrevet af PJ, Torsdag den 10. januar 2013, 09:11

Hvis man har betalt et års licens indenfor de sidste 5-6 år, er det helt rimeligt, at man nægter at betale, for man har jo betalt 1 gang idet det er jo en parade af genudsendelser af genudsendelserne, som DR og mange andre tv stationer disker op med.
Et særligt hårrejsende eksempel er TCM (Ten Classic Movies), der cykler rundt med Kellys Helte, Det beskidte dusin, og 8 andre.

DR - nej tak!

Skrevet af Julius Juliusen, Torsdag den 10. januar 2013, 09:02

Der findes i dag tekniske løsninger der gør det muligt at opkræve betaling for TV-forbrug. Tvungen licens til DR hører derfor en anden tid til og bør afskaffes.

Hvad er varen vi betaler for ?

Skrevet af Jan Nielsen, Torsdag den 10. januar 2013, 08:47

Det er forkert at sammenligne Licens og fex sygehuse, politi mm.
Et lands grundlæggende service og infrastruktur er absolut nødvendigt, men TV er underholdning.
Staten støtter andre former for underholdning fex Det Kgl Teater, hvilket er OK, men TV er et tilbud blandt mange, derfor må det være individuelt. Medieskat er og bliver skat.
Du køber et apparat, køber en forbindelse, og køber en ydelse, fex TV fra TV3. DR eller Danmark har ingen omkostninger, så hvorfor skal de have penge ? Hvis det er fordi man kan benytte det, skal jeg jo også have en bøde hver dag jeg kører bil, fordi jeg kan overskride fartgrænsen, og derved vinde tid = besparelse. Pay-by-view er eneste retfærdige vej frem.

Hvad dækker licens over spørger du?

Skrevet af studerende, Tirsdag den 15. januar 2013, 23:48

Jeg synes personligt det er noget pjat ikke at betale sin licens, den går til mere end bare lige DR's kanaler. Så f.eks. ser du TV2 regions kanaler, hvilket jeg regner med du og mange andre gør, bør i betale licens.

Dette dækker din licens over (taget direkte fra DR's side):"
Omkring 87 %, altså hovedparten af licensmidlerne, går til DR, og de otte TV 2-regioner får en mindre andel på ca. 10,8 %. Resten af licensmidlerne går til andre formål, som lokalradio og -tv, Station Next-projektet, Mediesekretariatet og information om nedlukning af det analoge tv-signal i november 2009.

Hertil kommer forpligtelsen til at betjene døve og hørehæmmede, og til at sende nyhedsprogrammer, børneprogrammer, dansk dramatik og undervisningsprogrammer.
"

Så har vi DR's forskellige Orkestre, der holder mange musik udøvere beskæftiget, samt musik interesseret. Koncerthuset, underholder utrolig mange mennesker årligt.

Undervisning materialer til skoler, Arkiv over TV, samt radio udsendelser gennemtiden som Studerende / Skoler kan bruge i deres undervisning.

Har du bil, kan jeg da næsten kun tro du høre DR's kanaler engang imellem. f.eks. P4's trafik meldinger? eller danmarks bedste radio kanal P3?

Der er sikkert flere ting end disse som jeg lige kunne finde på 5 min, som DR har været inde over, der sikre et bedre danmark.

Så min holding, på et eller andet tidspunkt, har DR altså taget sig af dig og gjort din tilværelse nemmere her i livet. De har endten været med til at undervise dig bedre, underholdt dig eller givet dig nyheder.

Hvad er så problemet i at betale sølle 2000 om året. Jeg er studerende og kun på SU, og synes sku det er godt givet ud. Det der pisser mig af, er folk som Rasmus og i andre som ikke gider gøre livet bedre for andre end jer selv eller naser på samfundet / DR. Så betal nu bare. Jeg hader sært den der "jeg bruger alligevel ikke DR's programmer". Okay tænk den sidste uge tilbage, bare den sidste uge, jeg vil vædde 100 kr. på at i har hørt et eller andet fra DR. tag jer sammen brok røve og betal nu licens, se det store billede, mange glemmer sku at se over der store næsetip.

Licens er noget fra DDR.

Skrevet af Jan Hansen, Torsdag den 10. januar 2013, 08:40

Tænk hvis staten sendte en avis ud til alle husstande med tvungen abonnement. Og man så skulle bevise at man ikke læste den. Idag kan man bruge et TV til meget andet end at se DR med. Læg DR programmerne på betalingspakkerne så man selv kan bestemme hvad man vil betale til!

Licensen er ikke for specielt udvalgte programmer.

Skrevet af Harry Blunck, Torsdag den 10. januar 2013, 08:40

Ren teknisk/juridisk mener jeg at det er for besiddelsen af TV og/eller radio at man betaler licens - hvad pokker man så bruger apparatet til er en personlig sag. Jeg holder da heller ikke af masser af disse syge reality programmer og er træt af vejrudsigt hvert kvarter - jeg kan se vejret ved at kigge ud ad vinduet - men selvom jeg ikke bruger TV/radio ret meget så falder "licens-hammeren"

Det er rigtigt at man betaler for at have et "apparat"

Skrevet af Retfærdighed, Torsdag den 10. januar 2013, 08:52

Men hvorfor skal størstedelen omkring 87 %, altså hovedparten af licensmidlerne (læs retten til at have et apparat), gå til DR?

Helt enig

Skrevet af Michael Nielsen, Torsdag den 10. januar 2013, 08:18

Det er en ekstra skat..

Vil folk underholdes skal de selv betale for det, andre skal ikke betale for folks private underholdning.. Det samme gælder også for det kongelige teater, balletten, m.v. ønsker folk at bevare det må de til pungen, men dem der ikke ønsker at bevare det bør ikke skulle betale til det..

DR Licens

Skrevet af Birgitte T. Nielsen, Torsdag den 10. januar 2013, 08:04

Jeg betaler licens til DR, og gør det med glæde. Den helt store fordel ved DR er at man slipper for reklamer.
Jeg benytter mest at se nyheder og følger ikke med fx. Borgen, men der har da være mange serier som fx. Matador og Huset på Christianshavn jeg har fulgt.
Jeg bruger også meget DR på nettet, dels til nyheder, men bruger også PC til at se udsendelser jeg ikke fik set, men som så kan findes i netversionen.
Sluttelig, jeg mener DR er mere seriøs end TV2.

Tosse

Skrevet af Hansen, Torsdag den 10. januar 2013, 07:53

Hvorfor bliver Tossen ikke meldt til politiet?
Jeg ønsker heller ikke at mine skattekroner går til at aflønne egoisterne i Saxo Bank`s folketingsgruppe. Kan jeg undgå det?
Men Rasmus Byggeklods får selvfølgelig lidt opmærksomhed, så vi kan se Parfumesælgeren.

betale for hvad?

Skrevet af PeterPanik, Torsdag den 10. januar 2013, 07:41

Hvad er det man bliver tvunget, og jeg mener tvunget til at betale for? Det har aldrig været nogen hemlighed at DR hører til på den ene side af det politiske spektra. Det vil sige at man bliver tvunget til at betale til en politisk organ der måske, måske ikke afspejler ens egne meninger.
Alle der har fjernsyn skal betale til DR? Hvorfor? Ifølge hvad jeg kan forstå, er det fordi man kan se og høre DR´s produkter hvis man vil. Er der overhovedt noget der har set DK webside? Nyhedssektionen er ligeså retaderet som DR opdate. Det er 3-4 historier der kører i loop hele tiden, men DR er jo osse nordiske mestre i genudsendelser.
Kan godt se at de nogle gange laver godt tv og serier i særdelshed. Problemet er bare, at det er højkvalitets serier, som i sig selv kunne tjene penge og blive solgt uden offentlig støtte. Kan simpelthen ikke forstå, at hele Danmark skal være tvunget til at betale og opretholde profesionelle filmfolk og skuespiller, som har en karriere i forvejen. Altid de samme skuespillere, det er så lukket en inderkreds at der er særdeles høj chance for indavl.

Man Løfter et land ved Fællesskab

Skrevet af Henrik Nielsen, Torsdag den 10. januar 2013, 07:32

Jeg betaler licens ,og godt tilfreds med det jeg for. Og bryder mig abolut ikke om Rasmus Brygger holdning ,fordi hvis det lykkes ham ,at få den igennem,kan det sprede sig som ringe i vandet ,også kunne følgende ske.
Jeg bruger ikke de offenlige transportmidler,hvorfor skal jeg så bruge dem.
Jeg er aldrig syg ,hvor skal jeg så betale til læger og sygehuse.
Jeg bruger aldrig politiet ,hvorfor skal jeg så betale til dem.
Hvordan ville du styre det kære Rasmus.

Ganske god pointe

Skrevet af Retfærdighed, Torsdag den 10. januar 2013, 08:38

Problemet er at DR bliver sidestillet med , sygehuse, offentlig transport osv i licensens og socialismens navn.

Det DR "sælger" er et "produkt" som man ikke kan fravælge men du kan derimod godt fravælge TV2 eller TV3 hvorfor fordi det er privatiseret og de netop sælger en vare jeg kan beslutte om er brugbar og vil betale for.

Man prøver at fortælle Danskerne at det er vigtigt at beholde velfærden men at vi må se nogen justeringer i forhold til servicen grundet Danmarks økonomiske situation, men hvorfor skal Danmarks Radio høre under "velfærden" for det er jo faktisk det vi ser i debatten der bliver netop sagt af nogle meningsdannere "så vil jeg ikke betale til sygehuse, skoler, biblioteker osv." hvis ikke Rasmus Brygger vil betale licens.

"Man Løfter et land ved Fællesskab " skriver Henrik men TV2 Danmark og TV3 og alle de kommercielle radiostationer bliver jo ikke løftet af licensmidlerne derfor har de bla. reklamer som indtægt.

Jeg giver dig ret i at vi skal stå sammen og løfte Danmark i fællesskab men der er visse ting her i landet der ikke skal betales af "fællesskabet" herunder Danmarks Radios overforbrug og eksistens, offentlig transport det må være på markedsvilkår som feks. Arriva må kæmpe med til dagligt, at låne gratis musik på biblioteket er også overflødigt da nettet i dag vrimler med musik og vi skal jo alle være på nettet i dag for at kunne klare dagligdagen.

Jeg ønsker Rasmus Brygger alt Held og Lykke med kampen.

DR. Helt fint med mig.

Skrevet af Hanne, Torsdag den 10. januar 2013, 07:29

Hvorfor betale til den lorte kanal, der kun kører gamle genudsendelser fra 50èrne.
Jeg ser aldrig DR, så hvorfor skal jeg tviges til at betale til dem?

DR har samfundsmæssig betydning.

Skrevet af David Pedersen, Torsdag den 10. januar 2013, 07:21

Det er vigtigt at opretholde DR, som det er lige nu, da DR har en samfundsmæssig betydning. Der skal være en kanal, som absolut alle kan tune ind på i tilfælde af katastrofer eller andet, der har betydning for vores velfærd. Derfor nytter det IKKE at lave DR om til betalingskanal på samme måde som TV2 og andre kanaler. Et eller andet skal således finansiere DR. Dermed licens. Svineri og asocialt, at han ikke ønsker at være med til at sikre alle borgere.

Samfund

Skrevet af Jacob, Torsdag den 10. januar 2013, 08:53

Kan ikke se at DR har en større samfundsmæssig betydning end andre kanaler. Det er nok bare noget med at folk er flasket op med DR. Personligt bruger jeg aldrig nogle af deres medier, søger andetsteds og finder alle andre medier bedre på alle aspekter.
I tilfælde af katastrofer, hvad end der er sket de sidste par år som er blevet dækket internationalt, har jeg altid brugt andre kanaler. Det eneste jeg kan se er en enkelt kanal til brug i netop sådanne situationer. Men om jeg gider betale for børne-tv og film i HD. Det må være folks eget valg.

DR har INGEN samfundsmæssige betydning

Skrevet af Michael Nielsen, Torsdag den 10. januar 2013, 08:23

Det er tydeligt du aldrig har boet uden for Danmark, fordi så ville du vide at katastrofer m.v. dækkes bedre af ikke statslige medier..

Det eneste man gør er at stille et krav om at, hvis man ønsker at sende fjernsyn i Danmark, så skal stationen stå til rådighed for staten, hvis/når en katastrofe indtræffer, men hvilken commerciel station vil ikke være på pletten i katastrofe scenarier, da disse faktisk er mere indbringende, og hiver flere fjernsyns seer end divs underholdnings programmer.

Det er og bliver en myte at samfundet har brug for DR..

Der kan dog være et argument om EN fjernsyns og EN radiokanal, men hvad er vi oppe på nu 4-5 af hver ?

Ikke pengene værd

Skrevet af pia, Torsdag den 10. januar 2013, 07:03

Jeg har et lille gammelt fjernsyn, der ikke kan vise HD kanalerne, så det i sig selv giver en begrænsning.
Men jeg er møghamrendene træt af det der bliver vist.
Børnene har fået morgentimerne trods det at de har deres egen kanal, (ramasjang).
Nyhederne er partiske.
Alle konkurenceprogrammer næsten kun for kendisser (gab), eller også for børn og teenagere.
Man kan ikke se andet sport end fodbold, håndbold, tennis, cykling og OL.
DR har glemt at de er FORPLIGTIGET til at sende bredt. Det er pinligt at de ikke sender f.ex Keslers kampe. Væk er Derbydag og Hubertusjagt. Det er EN dag om året!
Hvis man skal op kl 05. om morgenen så er man ilde stedt. Det voksen tv der vises i form af debatter, dybdegående journalistik, mm. er blevet midnatsforestillinger. Detsamme gælder GODE film. EN gang om ugen er der vist en film der bliver sendt i rimelig tid.

2/3 dele er genudsendelser.

Nej, jeg tror altså også snart jeg nægter at betale til det bras.

Bruger betaling må værer løsningen, så kan det værer de opper sig.

Licens snyder

Skrevet af Lars, Torsdag den 10. januar 2013, 06:58

Folk der ikke betaler licens er nassere. De lader måske også værd med at betale fks. grøn ejerafgift fordi de mener det er forkert.
>>Det er typisk for de borgerlige politikere at snyde på denne måd

Hold nu kæft

Skrevet af Poul, Torsdag den 10. januar 2013, 09:48

Hold nu kæft med den snak om "nasseri". Folk på kontanthjælp er "nassere". Det er noget helt andet med DR og Licens penge. Hvis jeg startede en virksomhed der tilbød udsendelser på dit TV - ville du så betale licenspenge til mig?

Gu ville du da ej! Tænk dig nu om for fanden!

Vil man nyde må man også yde

Skrevet af Freddy, Torsdag den 10. januar 2013, 05:57

Jeg holder med at man skulle lave DR om så det bliver som tv 2 hvor det er betalings program for så skal de kæmpe for at lave noget der er vær at se de sender så meget dårligt tv.

Nej tak til licens

Skrevet af Grete, Torsdag den 10. januar 2013, 03:53

Ja medie licens hedder det så flot, da man kan se dr programmer på pc og tlf også. Men os der ikke ser dr tv i forvejne, ser det da heller ikke andre steder. Jo måske hos nogle venner der har den kanal åben...Og hvad så, intet med mig at gøre.
Selv om man er politiker behøver man jo ikke have samme mening om alt. Det vlle jeg knagmne heller ikke have der i hvis jeg var.
Og hvorfor i det hele taget give så mange ektra penge til genudsendelser, som alle dr kanaler nu engang viser.
Det gør mange andre kanaler dog også. Men de viser da noget man gider se.
Hvis man samligner tv2 og dr1 nyheder. Deres oplæsere er ikke lige så gode som tv2, de fortæller stort set samme nyheder og vejr udsigten er absolut lige dårlig på begge kanler, dog med den undtagelse at tv2 folken gør det meget bedre og sjovere.

Naegt at betale licens!

Skrevet af Soeren P., Torsdag den 10. januar 2013, 03:42

Jeg har ikke betalt licens i mere end 5 aar og kommer heller ikke til at goere det i fremtiden. Jeg gider ikke betale for den massive, socialistiske agitprop, som DR dagligt fylder danskerne med. Licenskontoret kan ikke goere en skid ved det og jeg faar hvert aar raad til en ekstra udlandsrejse til f.eks. Berlin. Alle boer naegte at betale, saa bryder DR sammen!

Nej tak til licens

Skrevet af Grete, Torsdag den 10. januar 2013, 03:39

Synes man selv skal have lov til at bestemme, som jeg også har gjort. Jeg vil ikke tvinges at købe noget jeg ikke bruger.

Hvad bliver det næste vi skal tvinges til: Gå med tørklæde måske

En politiker mere der nasser

Skrevet af Per, Torsdag den 10. januar 2013, 00:51

Kan jeg ikke blive fri for dum politiker i mit TV op til de forskellige valg. De vil gerne have sendetid for at får sine holdninger ud til valg, men at høre på sådan en samfundsnasser til politiker ikke vil være med til at betale for DR er politikernes reklamekanal give mig kvalme.

Delvist enig.

Skrevet af Søren Hansen, Torsdag den 10. januar 2013, 00:34

Jeg vil sige det på den måde, at jeg er uenig med at man skal betale medie-licens, som det nu så fint hedder, da udbyttet sjældent omfatter prisen. Dog skal det understreges, at det er ikke kun DR- TV og Radio, der betales for, men også for at få lov til at bruge Internettet, hvorfor det hedder Medie-licens og ikke TV/DR-licens mere. Af samme grund, tvivler jeg stærkt på, at han som politikker ikke bruger det (da dette omfatter computer og mobiltelefoner med netadgang).
Jeg vil dog give ret i, at jeg synes det er uacceptabelt at prisen er så høj, som den er, trods vi i forvejen også betale til diverse udbydere af henholdsvis TV, Mobil og Internet. Hvis der absolut skal betales denne licens, burde der måske differentieres bedre, så en der udelukkende har TV eller udelukkende har en mobil ikke betaler næsten 2500,- pr. år. (Ligeså med studerende, det er fisme en høj pris på SU).
Mig bekendte var det en politisk beslutning at det fremover var Medielicens, som dækker over mere end bare TV, hvorfor det også burde være noget, han netop kan tage op som politiker.
Som politiker bør man være et forbillede og gøre som love og reglerne siger, men samtidig bør han også, som politiker sørge for - på demokratisk vis - at de tages op til revurdering, hvis der er et problem.

Enig

Skrevet af Pernille, Torsdag den 10. januar 2013, 00:18

Jeg vil give ham helt ret. Jeg synes heller ikke man skal tvinges til at betale licens når man ikke er bruger af DRs programmer. Samtidig er det også en stor mængde penge - især for studerende!

Spar og tjen

Skrevet af Oluf, Onsdag den 9. januar 2013, 23:51

Opkræv istedet for beløbet via skatten, DR er allerede på finansloven så hvad er problemet.
Samtidig kan de sparrede udgifter til girokort, personale osv. bruges til nedsættelse at det det reelt koster at drive DR. Alle dansker får adgang til alle TV og Radio programmer.