Der er jo masser af andre selskaber, man kan flyve med, mener Liberal Alliance

Den danske stat bør ikke holde hånden under SAS, hvis selskabet ikke kan overleve på egen hånd, mener Liberal Alliance.

Den danske stat spænder et sikkerhedsnet til en værdi af 435 millioner kroner ud under SAS, der har bedt sine ejere om øget kredit for at holde sig oven vande.

Manøvren vækker skepsis i Liberal Alliance, hvor finansordfører Ole Birk Olesen ikke ser nogen grund til at holde hånden under luftfartselskabet.

- Det er spild af penge at holde liv i et politisk prestigeprojekt som SAS, hvis det ikke kan klare sig på markedsvilkår. Der er så mange andre selskaber, som man kan flyve med, siger han til Berlingske Nyhedsbureau.

Ole Birk Olesen noterer sig dog med tilfredshed, at SAS’ private ejere også løfter deres del af ansvaret i forhold til selskabets behov for mere kredit.

- Det giver grundlag for at tro på, at også den danske stat optræder som en ansvarlig ejer, der tror på fremtidsperspektiverne for SAS, siger LA-ordføreren.

TIL BM PSJOB SAS 50 AAR

Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen, ønsker ikke at kommentere spareplanerne i SAS, der blandt andet omfatter nye overenskomster med stærkt forringede løn- og arbejdsvilkår.

- Det vil jeg ikke blande mig i. Det må de ansatte selv afgøre, siger Aaen.

DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN. DE BEDSTE INDLÆG BLIVER BRAGT I BT TIRSDAG