Evnen
til at holde ubudne gæster fra døren er blevet testet med et
foruroligende resultat til følge, men konsekvenserne bør ikke være, at
forestillingen om, at det via lovgivning og nye overvågningssystemer
bliver muligt at gardere sig 100 procent, breder sig. For det samfund
eksisterer ikke, og hvis det gjorde, ville det være ulideligt at leve
i.
I USA er man ikke færdige med at bearbejde, hvordan det
kunne gå til, at en nigerianer med sprængstof i underbukserne var om
bord på et amerikansk passagerfly.
Herhjemme drøftes det
fortsat, hvordan en somalisk mand - de kenyanske myndigheder havde
advaret Danmark imod - pludselig kunne stå med en økse i stuen hos Kurt
Westergaard, som rangerer i toppen over danske terrormål blandt
militante islamister.
Trods scanninger, infiltrering,
sikkerhedskontroller, notering af campisters brug af internettet,
begrænsninger på vandflasken i flyet, overvågning af pengeoverførsler
og det ubehagelige faktum, at man end ikke kan sende en fortrolig sms
uden, at den registreres og gemmes centralt, sker ting.
I
november lykkedes det til Secret Services store græmmelse et smilende
ægtepar at snige sig med til Barack Obamas statsmiddag for den indiske
præsident. Herhjemme var det imidlertid svært at undertrykke et grin,
da Greenpeace-aktivister agerede georgisk præsidentpar og iklædt
skinnende gallatøj fra H&M og med fupnummerplader på bilen
gate-crashede Dronningens middag.
De stats- og regeringschefer,
som fejlede på klimatopmødet i december, havde ikke noget som helst at
fejre under den afsluttende middag og må nu leve med mindet om det gule
protest-banner fra Greenpeace.
Naturligvis skal aktivisterne
have en straf. Men de tre ugers varetægtsfængsling, der først sluttede
i den forgange uge, er ude af proportion med brøden. De har betalt en
alt for høj pris for latterliggørelsen af Københavns Politi og
udstillingen af myndighedernes afmagt.
Mens Udenrigsministeriet
og politiet skændes om, hvem der bærer ansvaret for fadæsen, står det
sædvanlige og triste billede tilbage: Af angst for ikke at kunne
håndtere de store og virkelige fjender kaster man sig over de små fisk.
Det er usselt og ynkeligt. Som i skolegården eller på arbejdspladsen,
hvor magtesløse og magtbegærlige altid spotter og slår hårdt ned på de
svagere elementer, der kan give dem selv en følelse af styrke og
overlegenhed.
Af Helle IB
