Lars Løkke til Rom for skattekroner

Forrige knap 01|02 Næse knap

Brugte over 13.000 skattekroner på en weekend i Rom på luksushotel med mad og drikke. Turen havde intet fagligt indhold for Løkke

Venstres bud på en kommende statsminister, Lars Løkke Rasmussen, rammes nu af nye anklager om misbrug af skattekroner.

Den daværende amtsborgmester i Frederiksborg Amt tog i maj 2000 på forlænget weekend i Rom på de nordsjællandske skatteyderes regning – en weekend, helt uden fagligt indhold. Det skriver Nyhedsavisen.

Det skete, da Lars Løkke Rasmussen – til stor overraskelse for flere medlemmer af amtets sundhedsudvalg – pludselig besluttede sig for at tage med på udvalgets studietur til den italienske hovedstad, på trods af at Løkke ikke selv var medlem af udvalget.

I Rom indlogerede Løkke sig på et langt dyrere hotel end de øvrige danske politikere midt i den historiske bydel, hvor han weekenden over nød Roms beværtninger og hotellets minibar. Og selv om turens faglige program først begyndte om mandagen, og politikerne derfor ifølge reglerne selv skulle betale for hotel, mad og drikke indtil da, lod Løkke amtet betale hele sin regning på i alt 13.312 kroner, der dækkede fly, hotel og mad.

Scroll ned og læs mere

Fløj hjem mandag
Da studieturens faglige program begyndte om mandagen, tog Løkke efter en kort velkomst en taxa til lufthavnen og fløj hjem.

Forløbet bekræftes af flere medlemmer af det daværende sundhedsudvalg.

- Da vi stod i Københavns Lufthavn dukkede Lars Løkke Rasmussen pludselig op. Og da vi kom derned, tjekkede han endda ind på et andet hotel end os. Det værste var, at han slet ikke deltog i det faglige program, for han rejste hjem mandag, da det gik i gang, husker Ove Alminde, tidligere konservativ borgmester i Birkerød.

Han bakkes op af den dengang socialdemokratiske formand for sundhedsudvalget, Carsten Bo Jensen.

- Lars Løkke Rasmussen indlogerede sig på et noget dyrere hotel end os andre, selv om der mig bekendt var ledige værelser på vores noget billigere hotel. Da vi andre skulle i gang med det faglige, tog han hjem, siger han.

Lars Løkke Rasmussen kalder det 'fast praksis, at amtsborgmesteren blev inviteret med på alle udvalgsrejser', og forklarer sin hjemrejse mandag med en travl kalender.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: