Lars Løkke Rasmussen taler ud om sine sværeste stunder de senere år
Han har et plettet renommé. Og det er hans egen skyld.
Det erkendte Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, i et ærligt og eftertænksomt interview med DR2-studieværten Nynne Bjerre Christensen, der blev sendt på DR2 onsdag aften.
I interviewet talte han ud om at have mistet kontakten med dele af baglandet, med nogle af de små Venstre-foreninger ude på landet, der pludselig vendte sig imod ham sidste sommer og krævede en ny formand på det historiske og dramatiske hovedbestyrelsesmøde 3. juni, hvor Løkke kun reddede sit fortsatte formandskab med det yderste af neglene i kælderen under Odense Congress Center.
Har hvilet på laurbærrene
Han snakker om, at han har taget ting for givet, og at han har hvilet på laurbærrene.
»Med den gennemsigtighed, der har været, og det, jeg har slæbt med, har jeg opbygget et ringe renommé. Jeg tror, det er i romanen Don Quixote, der er én, der siger, at hvis man har ry for at stå tidligt op om morgenen, kan man godt sove længe. Og det gælder også den anden vej,« siger Lars Løkke.
Han snakker ikke udenom i sagen om habitter og underbukser. Han prøver helt tydeligt at klinke skårene med de Venstre-folk, der stadig måtte være utilfredse - og skabe ro og sammenhold i Venstre op til folketingsvalget, der kan komme når som helst. Løkke er tydeligt bevidst om, at han står til at vinde valget, men at hans troværdighed har lidt et alvorligt knæk, hvilket er blevet dokumenteret i en lang række meningsmålinger.
Så sent som 12. februar i år skrabede Løkke endnu engang bunden i en troværdighedsmåling fra Wilke for Jyllands-Posten. Her var Løkke den mindst troværdige af samtlige partiledere. Mest troværdig var Kristian Thulesen Dahl (DF), skarpt forfulgt af Johanne Schmidt-Nielsen (EL). Målingerne er et tegn på, at tøjsagen i 2014 og GGGI-sagen i 2013 stadig trækker dystre spor i vælgernes bedømmelse af Løkkes person.
»Tøjsagen bliver en sag, fordi der er en sag. Det er noget, der kan diskuteres. Det er nogle pletter, jeg har sat på mig selv,« siger han.
Tager det fulde ansvar
Og han tager igen det fulde ansvar for Venstres katastrofalt ringe valg til Europa-Parlamentert, hvor Venstre kun fik valgt to medlemmer, hvoraf det ene var hans værste kritiker, Jens Rohde. Det har han lært af, siger Løkke.
»Der er et valg til Europa-Parlamentet, hvor det indtryk, der var af mig, var bestemmende for, hvordan det gik. Min lære af det er, at man skal passe ufattelig meget på med at tage ting for givet. På det personlige plan betyder det, at jeg har været i dette parti altid, og jeg kan simpelthen ikke forestille mig andet.«
»Jeg tog for givet, at jeg var i samklang med Venstre. Jeg har stort set brugt alle mine vågne timer, siden jeg var 16 år, i Venstre. Der findes nærmest ikke den vælgerforening, det forsamlingshus og det rådhus, jeg ikke har besøgt over tid. Men det er netop over tid, og der er jeg måske endt op i en stituation, hvor jeg hviler på laurbærrene. Jeg føler måske, jeg har været alle steder, men nogle steder er det i virkeligheden ti år siden, jeg har været der. Så er der mistet noget kontakt, og så er elastikken ved at knække.«
»Har vi tabt føling med os selv og hinanden? Er der en kulturkløft der rækker ud over Venstre? Masser af bysamfund oplever afvikling, mens Østjylland og København spurter afsted. Det truer livsnerven i landet,« siger han.
Overvejede nyt job
Han taler også om, hvornår han har overvejet, om den politiske karriere er det hele værd. Løkke har gennem årene løbende drøftet alle strabadserne og de personlige omkostninger i toppolitik med sin kone Sólrun. Der har tidligere været en situation med et jobtilbud i det private erhvervsliv med meget bedre løn. Familien var ikke i tvivl. De mente, Løkke skulle tage det. Børnene havde allerede øremærket pengene til en swimmingpool i baghaven i Græsted, hvor familien boede dengang. Men det endte med, at Løkke fik et ’signal’ fra Anders Fogh om, at Fogh selv ville vige pladsen inden for en overskuelig tid, og lade Løkke komme til. Og så valgte han at blive i politik.
»Jeg har overvejet, hvornår det var umagen værd, når det har gjort for ondt på dem derhjemme, der ikke har bedt om det.«
Nogle på tuden
»Jeg har selv stukket snuden frem, og jeg kan godt tåle at få nogle på tuden. Men mine børn har jo ikke bedt om at have mig som far. Så i de situationer, hvor de har skullet stå på mål for noget, som er helt uden for deres indflydelse, der har jeg haft den tanke. Selv kan jeg godt tåle de tæsk, jeg får. Men jeg tænker, at det skal gøre en forskel. Hvis det ikke gør en forskel, kan det være ligemeget,« siger Lars Løkke Rasmussen.
