Statsministeren afviser at have overdrevet konsekvenserne af at ryge ud af det europæiske politisamarbejde.
Bruxelles. Den danske særaftale med Europol er lørdag blevet underskrevet.
Dermed kan dansk politi fortsat hente oplysninger i det europæiske politisamarbejdes databaser.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) glæder sig over aftalen, men understreger samtidig, at den løsere tilknytning på sigt kan skabe problemer.
- Vi får en aftale, som er brugbar, og det har vi kæmpet for. Det har vi kæmpet hårdt for, siger Lars Løkke Rasmussen.
- Det er en aftale, som er god lige nu. Men det er også en aftale, hvor der er en risiko for, at den bliver slidt ned på grund af den teknologiske udvikling.
Danmarks afsked med Europol skyldes, at et flertal af de danske vælgere i 2015 afviste at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning.
Det betyder, at Danmark ikke længere kan være med, når det internationale politisamarbejde på mandag bliver overstatsligt.
Selv om en aftale nu er på plads, insisterer statsministeren på, at nej-partierne tog fejl, da de op til folkeafstemningen nedtonede de potentielle konsekvenser af et nej.
- I forhold til Europol så var der dem, der sagde, at man kunne knipse med fingrene, så kunne vi blive i Europol. Vi kan ikke bare blive i Europol. Vi er et tredjeland. Vi står udenfor, siger Lars Løkke Rasmussen.
Den danske særaftale vil ikke give dansk politi direkte søgeadgang i Europols databaser som i dag.
I stedet får politiet adgang til oplysninger via dansktalende personale.
Rigspolitiet har tidligere vurderet, at særaftalen på kort sigt er tilfredsstillende.
Det varer dog ikke længe, før dansk politi sakker bagud. Aftalen afskærer nemlig danske betjente fra at benytte en kommende ordning, der skal give efterforskere direkte adgang til Europols databaser via en smartphone.
Planen er på nuværende tidspunkt, at den danske særaftale skal revurderes i 2020.
/ritzau/
