Antallet af indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse er steget med mere end en tredjedel siden krisens start i 2008.
Mens beskæftigelsen for etniske danskere så småt er på vej op efter krisens start i 2008, så peger pilen i den modsatte retning for indvandrere og efterkommere heraf.
En analyse, som LG Insight har foretaget for Mandag Morgen, viser, at der i løbet af de seneste seks år er kommet 35 procent flere indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på listen over personer, der modtager dagpenge, kontanthjælp, førtidspension og andre overførselsindkomster.
»Analysen viser, at der siden 2008 er en stigende overrepræsentation af indvandrere fra ikke-vestlige lande på offentlig forsørgelse. Samtidig kan vi se, at der ikke bare er en bevægelse ud af den aktive arbejdsmarkedsstyrke fra beskæftigelse til offentlig forsørgelse, men også helt ud af arbejdsstyrken,« siger Lars Larsen, der er konsulent i LG Insight, til Mandag Morgen.
Således er antallet af ikke-vestlige indvandrere på førtidspension steget med 39 procent siden 2008.
Og i løbet af de seneste fire år er denne udgift steget med 1,9 milliarder kroner, mens udgiften til danskere på offentlig forsørgelse er faldet med 8,4 milliarder kroner.
Udviklingen får Torben Tranæs, der er forskningschef i Rockwool Fondens Forskningsenhed, til at opfordre til politisk handling i form af en samlet og langsigtet national indsats.
»Det er bekymrende og kalder på nye langtidsholdbare tiltag, hvilket fordrer en betydelig grad af politisk samling. Ligesom da man fandt ud af, at de offentlige finanser var truet, og der var brug for en finanspolitisk genopretning. Her opstod der hurtigt bred politisk konsensus om et ret omfattende reformprogram, så finanserne i dag er helt anderledes holdbare,« siger Torben Tranæs til Mandag Morgen.
