Lang vej til målet: Under hver tiende akutjob besat

Region Midtjylland har i løbet af halvanden måned ansat 18 personer i såkaldte akutjob. Det er under 10 procent i forhold til det mål, regionen har sat.

Alligevel er regionsdirektør Bo Johansen optimist.

– Som det ser ud nu, tror jeg på, at vi kan nå vores mål, som ikke bare er at opslå 184 akutjobs, men at ansætte 184 personer i akutjob, siger Bo Johansen ifølge regionmidt.dk.

I alt har Region Midtjylland i de halvanden måned opslået 282 akutjob. Det vil sige, at under seks procent af de opslåede akutjob rent faktisk er blevet besat af langtidsledige.

I a-kassernes samvirke finder man da heller ikke tallene fra Region Midtjylland prangende.

- Hvis de tal gælder generelt for akutjob, er det dybt problematisk. Så er det under hvert tiende akutjobopslag, der kommer én i målgruppen til gode, siger Verner Sand Kirk, der er direktør i AK-Samvirke, brancheorganisation for 26 a-kasser, til ekstrabladet.dk.

Nye beregninger fra regeringen viser, at 17.000-23.000 personer forventes at opbruge deres dagpenge i første halvår 2013. Det tidligere skøn lød på 7.000-12.000.

Dermed vokser presset på akutjobordningen, der er regeringens og arbejdsgivernes aftale inden sommer at fremskaffe 12.500 akutjob rettet særligt mod de udfaldstruede.

Den nyeste optælling på landsplan viser, at der er opslået 5.709 akutjob. Men der findes ingen samlet statistik for, hvor mange af de opslåede akutjob, der er gået til udfaldstruede.

Opgørelsen fra Region Midtjylland er derfor særlig interessant, fordi regionen har tal på, hvor stor en del af de opslåede akutjob, der går til målgruppen af langtidsledige.

- Det er en stikprøve, men det er samtidig en total-undersøgelse fra en hel region. Vi må virkelige håbe, at der er helt anderledes effekter på statens, kommunernes og de privates område, hvis vi skal få en mærkbar effekt af akutjobordningen, siger Verner Sand Kirk til ekstrabladet.dk.

Hvad mener du?
Deltag i debatten herunder.

Læs også:

Din kommentar

Kommentarer

Akutjob.

Skrevet af Nielsen., Lørdag den 12. januar 2013, 12:50

Når jeg læser om en ledig stilling, inden for det kommunalle, står der at den også kan søges som akutjob. Hvis den så bliver besat af en der har søgt akutjob, bliver den anden arbejdssøgende stadig arbejdsløs og hvad hjælper det så.

Nielsen., Lørdag den 12. januar 2013, 12:50

Skrevet af Philip, Mandag den 11. februar 2013, 23:26

Det hjælper så meget at
der er 1 mindre der er arbejdsløs
og som der skal fødes på :-)

Såre enkelt, mr. Watson

Skrevet af Magnus Klein, Lørdag den 12. januar 2013, 09:08

Arbejdspladser skabes ikke ved at Magnus Heunicke for åben skærm skamroser regeringen for dens eminente evne til at skabe arbejdspladser.
Han skulle vide, hvor meget der grines over det ganske land, når Komiske Ali taler om de tusindvis af arbejdspladser, der opstår hver dag på grund af regeringens geniale evner.
Enhver - selv idioter - kan se, at udviklingen går den modsatte vej: Firmaer afskediger personale eller flytter til udlandet, fordi rammevilkårene i Danmark ikke er konkurrencedygtige.

Bjarne Corydon nærmest tvang SAS-personalet til at gå kraftigt ned i løn for at redde firmaet, men skyndte sig at sige, at det ikke kunne sammenlignes med hele landets situation.
Hvorfor ikke? Folk i hele landet kan vælge mellem at beholde deres job ved løntilbageholdenhed eller at miste deres job ved krav om lønstigning.
I virkeligheden er det meget enkelt. Det behøver man ikke være nationaløkonomisk ekspert for at kunne se.
Der er ikke mening i at tale om, at vi befinder os i en krise, hvis det ikke gør ondt nogle steder.

Det ser skidt ud

Skrevet af Thomas Christensen, Fredag den 11. januar 2013, 16:54

Har nu været ledig i 1 år. Jobcenter har mistet sin berettigelse og burde nedlægges. Der skal nytænkning til. I stedet for at modarbejde ledige skulle der tages hensyn til den enkeltes ønsker og eventuel efteruddannelse (også ordinær) ikke en lovgivning der er håbløs forældet. Stakkels de mennesker der snart står uden penge, det kommer til at påvirke rigtigt mange mennesker.

Tåber bag rettet

Skrevet af Arbejdsløs, Fredag den 11. januar 2013, 14:11

Det er tåber der er ansat på jobcentre og deres chefer/leder er en del af problemet.

Fyr hele striben, og ansæt ledige, det er hårdt arbejdende og kan tæn ke ud af boksen, de er fagligt klædt på til at rådgive og vejlede mht. job, kurser og uddannelser.

Jobcentre og deres chefer/leder har ikke en klap forstand på noget, det er også ligeglade, bare de har deres job og faste løn hver måned.

Empati kræver indsigt, og den har de ikke hos jobcentrene.

STOP henvisningen til alle disse håbløse og ubrugelige "andre Aktøre"

Akutjob?

Skrevet af K.Steffensen, Fredag den 11. januar 2013, 10:07

Jeg har været arbejdsløs i over 3 år i den periode har jeg ikke fået en enste henvendelse fra Jobcentret. efter jeg havde været inde og høre om akutjob håbede jeg, at nu vil de komme op af stolen og vise hvad de kan. Men , men der er ikke sket nogen forandring. Det kan godt være, at de ikke er kompetent nok i forhold til denne form for job, for der er jo ikke den store drivekraft i denne afdeling i Hobro.
Snakker man om uddannelse, ja så må man selv tag en på SU vilkår, men jeg er jo ikke den eneste der har taget uddannels og er arbejdsløs.
Det er meget fustrerende at være i et system som dem der skulle være egnet til at hjælp folk ikke ved hvad opgavrne går ud på.
Ha´en go ´weekend.