Behandlingen af de ældre var i centrum, da læserne i weekenden mødte politikerne til en debat om udkanten, indvandring og ikke mindst om forholdene på landets plejehjem

Harmen over forholdene på landets plejehjem var stor, da 130 læsere i går mødte op til debat i Pilestræde i København.

Det velbesøgte læsermøde markerede afslutningen på artikelserien Stemmer fra Udkanten, hvor BT har sat fokus på de dele af Danmark, som politikerne på Christiansborg alt for ofte svigter. Bor man i provinsen, føles afstanden til den bestemmende magtelite i Hovedstaden meget lang.

De tre inviterede politiker i panelet måtte flere gange svare på, hvorfor de ikke lytter. Det tog Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen, Folketingets formand Pias Kjærsgaard (DF) og Socialdemokratiets velfærdsordfører Magnus Heunicke nu meget pænt.

»Mange af jer har ikke føling med, hvad der foregår på gulvet,« sagde en af de mange læserne til BT's store debat om Det Skæve Danmark.
»Mange af jer har ikke føling med, hvad der foregår på gulvet,« sagde en af de mange læserne til BT's store debat om Det Skæve Danmark. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Flere læsere var rejst langt for at fortælle de tre politikerne om deres helt personlige erfaringer med forholdene på plejehjemmene.

Helga Bollerslev Lunde fra Tarm i Vestjylland var sammen med sin 86-årige mor Esther taget til læsermødet for at råbe politikerne op. Helgas 90-årige far har boet på plejehjem i nogle år. Hun kunne fortælle om bleer, der ikke bliver skiftet og anden uværdig behandling.

»I skulle selv prøve at blive sendt på plejehjem. Hvad vil I gøre,« spurgte hun.

Synligt berørt takkede Jakob Ellemann-Jensen hende for at have modet og styrken til at råbe op.

»Det handler om værdighed og om ordentlighed. Når jeg ser på mine forældre, min mor er lige blevet 80, og min far er 75, tænker jeg, at når de engang når det punkt, hvor de ikke længere kan være i eget hjem, hvad så? Min far plejer at sige, at man skal tale pænt til sine børn, for de skal vælge ens plejehjem. Det er rigtigt,« sagde han og fremhævede plejehjemmet Lotte, der i mange år blev drevet af den nuværende ældreminister Thyra Frank (LA).

»Det er sådan et sted, man gerne vil bo, hvis det endelig skal være. Hvor der er plads, og hvor man kan få en snaps til frokost. Hvorfor? På grund af ledelsen. Det handler om god ledelse,« mente Jakob Ellemann-Jensen.

Et af problemerne er det tiltagende tidstyranni, mente Pia Kjærsgaard.

»Jeg vil selv meget, meget nødigt på plejehjem. Min mand og jeg har talt om det. Jeg er 71 år og begynder allerede at tænke, pyha, hvad så. Sådan skal man ikke gå og have det. Det er vigtigt med stærke pårørende, men der er en grænse for hvor meget skal kæmpe. Det tidstyranni vi har i dag havde vi ikke, da jeg arbejdede med ældre for mange år siden,« sagde hun.

Magnus Heunicke har ikke problemet helt inde på livet. For, som han sagde, er han med sine 42 år endnu for ung.

»Men jeg har mine forældre, som måske på et tidspunkt skal på plejehjem. Min mor har sclerose og får en del hjælp fra kommunen. Min holdning er, at det bare skal fungere. For mine forældre og alle andres,« sagde han.

Men særligt fordi der bliver flere og flere ældre, er det nødvendigt at Christiansborg  er klar til at bruge flere penge på denne store gruppe.

»De har slidt og slæbt for at bygge dette samfund op, og så skal de behandles ordentligt, når der er gamle og nedslidte,« tilføjede Magnus Heunicke.

Det mener læserne:

»Politikerne har alt for lidt fokus på handicapområdet. De bliver trådt på, når de beder om hjælp. Det skulle medierne interessere sig meget mere for,« siger Jan H. Petersen.
»Politikerne har alt for lidt fokus på handicapområdet. De bliver trådt på, når de beder om hjælp. Det skulle medierne interessere sig meget mere for,« siger Jan H. Petersen. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere
»Politikerne har alt for lidt fokus på handicapområdet. De handicappede bliver trådt på, når de beder om hjælp. Det skulle medierne interessere sig meget mere for,« siger Jan H. Petersen.

»Man skal behandles ordentlig, når man kommer på sygehuset. Det er nedværdigende, at man skal ligge med en våd ble, som vi også hører det sker på plejehjemmene. Det var positivt, at politikerne lyttede,« siger Grethe Wollesen.
»Man skal behandles ordentlig, når man kommer på sygehuset. Det er nedværdigende, at man skal ligge med en våd ble, som vi også hører det sker på plejehjemmene. Det var positivt, at politikerne lyttede,« siger Grethe Wollesen. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere
»Man skal behandles ordentligt, når man kommer på sygehuset. Det er nedværdigende at ligge med en våd ble, som vi også hører sker på plejehjemmene,« siger Grethe Wollesen.

»Jeg synes politikerne prøver at lytte til befolkningen, men det er svært, når de er så uenige om mange ting,« siger Annelise Larsen.
»Jeg synes politikerne prøver at lytte til befolkningen, men det er svært, når de er så uenige om mange ting,« siger Annelise Larsen. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere
»Jeg synes, politikerne prøver at lytte til befolkningen, men det er svært, når de er så uenige om mange ting,« siger Annelise Larsen.

»Jeg arbejder frivilligt på et plejehjem, så jeg er ikke bange for det, men vil ikke gerne. Man udsulter provinsen, og kommunerne er storslemme,« siger Karen Komischke. Hun synes politikerne lyttede og var glad for debatten. 
»Jeg arbejder frivilligt på et plejehjem, så jeg er ikke bange for det, men vil ikke gerne. Man udsulter provinsen, og kommunerne er storslemme,« siger Karen Komischke. Hun synes politikerne lyttede og var glad for debatten.  Foto: Bax Lindhardt
Vis mere
»Jeg er frivillig på et plejehjem, så jeg er ikke bange, men vil helst ikke. Man udsulter provinsen, og kommunerne er storslemme,« siger Karen Komischke.

Helga Bollerslev Lunde var enig med sin mor Esther om, at politikerne ofte siger ét og gør noget andet. »Jeg skal ikke plejehjem. Det er blevet ringere og ringere, fordi de skal spare,« siger hun.
Helga Bollerslev Lunde var enig med sin mor Esther om, at politikerne ofte siger ét og gør noget andet. »Jeg skal ikke plejehjem. Det er blevet ringere og ringere, fordi de skal spare,« siger hun. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere
»Jeg skal ikke på plejehjem. Det er blevet ringere og ringere, fordi de skal spare,« siger Helga Bollerslev Lunde, der var enig med sin mor Esther om, at politikerne ofte siger ét og gør noget andet.