Skal de svageste elever følge med i folkeskolen, er det vigtigt, at der også i fremtidens læreruddannelse bliver stillet klare og tydelige krav til de studerende.

Det er budskabet fra Kommunernes Landsforening (KL) forud for fredagens paneldebat på Christiansborg om fremtidens læreruddannelse.

- Det er fornuftigt at give læreruddannelsen et serviceeftersyn, og det kan på nogle punkter være udmærket at give flere frihedsgrader i læreruddannelsen. Men jeg frygter, at følgegruppen for en ny læreruddannelse går for vidt i sine anbefalinger til ændringer af uddannelsen - blandt andet, når man foreslår, at linjefagene skal være lige store, og at ingen linjefag skal i fremtiden være obligatoriske, siger KL-næstformand Erik Fabrin (V).

- Valg af linjefag bør ikke bare være et frit valg for den studerende, men må ske under hensyntagen til behovene i folkeskolen. Og alle fag er ikke lige vigtige. Dansk og matematik er centrale redskabsfag, som er helt nødvendige for, at man kan tilegne sig viden i andre fag, og en af styrkerne ved reformen af læreruddannelsen fra 2007 var netop, at den styrkede disse fag. Det skal vi holde fast i, når vi ændrer læreruddannelsen, siger han.

Erik Fabrin hilser forslaget om en generel adgangsbegrænsning velkommen.

- I KL anser vi det for helt afgørende, at professionshøjskolerne styrker arbejdet med at højne kvaliteten af undervisningen af de kommende lærere. Det gælder områder som undervisningsdifferentiering, brugen af digitale læremidler og håndteringen af ressourcekrævende elever, hvor niveauet i dag ikke er godt nok. Det skal der rettes op på, for det er kompetencer, som er helt nødvendige, hvis målet om en mere inkluderende folkeskole skal nås, siger han.