Lærerne klar til at hjælpe lærerne

Regeringen og de danske lærere er langt fra enige om, hvordan fremtidens folkeskole skal se ud. Men lærerne er klar til at drøfte nye aktivitetstimer med politikerne.

Der har været sønderlemmende kritik af de dele af regeringens reform af folkeskolen, som er sluppet ud. Blandt andet har længere arbejdstid for lærerne været en kamel, som de endnu ikke har slugt.

Men ifølge Jyllands-Posten er lærerne klar til at række en hånd ud, når det gælder de aktivitetstimer, som er et must, hvis heldagsskolen skal hænge sammen.

- Vi kan forstå, at regeringen udover den traditionelle undervisning gerne vil have andre aktiviteter ind i skolen som lektiehjælp, leg og bevægelse. Vi er klar til at drøfte med regeringen, hvordan vi som lærere kan løse den opgave, siger formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen til Jyllands-Posten, og fortsætter.

- Og det er klart, at hvis jeg som lærer skal stå til rådighed for lektiehjælp, er der ikke forberedelse til den opgave. Og dermed er det heller ikke et krav fra os, at vi skal have forberedelsestid til det, siger han og tilføjer, at reformen dermed ikke bliver så dyr, som den ellers kunne blive.

I reformen »Et løft af folkeskolen - gør en god skole bedre« vil regeringen frem til 2020 poste fire milliarder kroner i folkeskolen. I dag koster den omkring 40 milliarder kroner.

Men der stopper håndsrækningen. For regeringen har ikke lyttet til lærerne, skolelederne, pædagogerne og eleverne, og parterne er ikke blevet godt nok inddraget, lyder kritikken.

- Processen har været mere lukket, end da VK-regeringen kom med deres udspil til en folkeskolereform, siger Vera Rosenbeck, formand for Danske Skoleelever, til Information.

Anders Bondo Christensen er bange for, at folkeskolens fremtid ser truende ud på grund af regeringens fremgangsmåde:

- Med sådan en topstyring, tror jeg, regeringen er med til, at nogle vil vælge folkeskolen fra på sigt, siger han til Information.

De centrale aktører på området blev i foråret inviteret på besøg hos regeringen til et partnerskab. Det var blandt andre Danmarks Lærerforening, Danske Skoleelever, BUPL og Skolelederforeningen, Skole&Forældre og Kommunernes Landsforening en del af partnerskabet.

Børne- og Undervisningsministeriet formulerede dengang, at dette partnerskab skulle »bidrage med at skabe fælles forståelse og ejerskab til de forandringer, som er nødvendige for at få en bedre folkeskole«. Men det er ikke det, der ifølge eleverne er sket.

- Inddragelse har ikke været aktuelt for regeringen i forhold til denne reform. Under VK-regeringen havde vi dog mulighed for at komme med kommentarer og blev inviteret til nogle møder, før udspillet blev præsenteret for offentligheden. Det har der ikke været i denne proces. Vi har ikke været en del af det. Det undrer mig meget, siger Vera Rosenbeck til Information.

Heller ikke fagforbundet 3F og hovedorganisationen FTF er enige i, at skolelærernes arbejdsforhold skal være betaling af skolereformen. De frygter, at det vil brede sig til andre områder.

- Det er en helt uhørt proces. Det er fint, at der bliver lavet en folkeskolereform, men det er ikke fint at finansiere den delvis gennem lærernes tjenestetidsregler. Det er et overenskomstanliggende, og det skal ikke blandes ind i en folkeskolereform, siger Bente Sorgenfrey, formand i hovedorganisationen FTF, til Politiken.