Ældrepleje, børnepasning og handicaphjælp. Alle væsentlige dele af den kommunale velfærd, som finansminister Bjarne Corydon (S) nu vil undersøge muligheden for at udlicitere til private.

Han har bedt et konsulentfirma undersøge, om udlicitering kan give os bedre og billigere velfærd.

Men undersøgelsen har vakt dyb undren. Både internt hos Socialdemokraterne og blandt fagbevægelsens øverste bosser.

FOA-formand Dennis Kristensen og  BUPL-formand Henning Pedersen afviser, at der er gode erfaringer med udlicitering af de bløde velfærdsopgaver og formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, er enig.

Der er ingen gode erfaringer med at udlicitere den borgernære velfærd, heller ikke på skoleområdet, mener han:

- Vi har en særlig dansk friskoletradition, som alle sætter stor pris på. Jeg ser udlicitering som en trussel mod den tankegang. Friskoler kræver, at der er folk, der er dybt engageret i at lave skole i stedet for at tjene penge på det. Det tror jeg også, at friskolefolk vil bekræfte.

Skoleområdet er ikke nævnt specifikt i det udbudsmateriale, som finansministeriet har bestilt om udlicitering af kommunal velfærd. Men sporene fra Sverige skræmmer også, siger Anders Bondo Christensen:

- Der er ingen gode erfaringer med at lade private drive skoler i Sverige. Da de seneste Pisa-undersøgelser kom i december måned, fik Sverige rigtig dårlige resultater. Her pegede mange på, at flere årsager kunne henføres til, at der var kommet mange private interessenter ind over. Resultatet er blevet en polarisering, hvor de ressourcestærke børn er samlet i nogle privatskoler og de øvrige i andre.

- Et andet element er konsekvensen, når et skole går konkurs. Så står man pludselig med 1000 elever, som skal samles op i en offentlig skole, siger han.

Anders Bondo Christensen har ikke hørt nogen gode erfaringer fra sine svenske kolleger.

- Når man skal lave skole udfra stringente økonomiske kalkuler og ikke er forpligtet til at tage alle erfaringer med, så går det galt.

- Der er ingen tvivl om, at de kontrolsystemer, kommunerne er nødt til at have, nemt bliver primitive. For eksempel testresultater og karakterer. Men hvad så med alle de andre ting, som fx demokratisk dannelse. Det bliver man ikke målt og vejet på.

Anders Bondo Christensen peger på, at der ikke vil være nogen økonomisk besparelse ved at udlicitere, fordi kommunen fortsat står med ansvaret og derfor skal udvikle kontrolsystemer.

- Hvis man skulle gøre noget, så skulle man fjerne kommunen som bureaukratisk led og lave en model med selvejende institutioner, som vi ser det på gymnasieområdet. Vi har verdens dyreste folkeskole, men når vi sammenligner den danske og den finske folkeskole, så er administrationsudgifterne væsentlig højere hos os. Det er ikke lærerlønningerne, der gør den danske folkeskole dyr, siger Bondo.