KØB PLUS!

Længere værnepligt i beredskabet

Mens forsvarsforhandlingerne står i stampe, er alle partier enige om at spare i beredskabet og lægger op til at samle statens og kommunernes beredskaber.

De unge mænd, der aftjener værnepligt i Beredskabsstyrelsens uniform, må forberede sig på at blive i tøjet i tre måneder længere end i dag.

Netop nu er partierne bag beredskabsforliget fra sidste år ved at enes om et nyt, toårigt forlig, som blandt andet forlænger værnepligten med 50 procent. Det står i kontrast til den militære værnepligt, hvis længde for de flestes vedkommende for otte år siden blev beskåret fra ni til fire måneder. Det skriver Berlingske.

Den ventede enighed om længere værnepligt skyldes et krav om besparelser på beredskabet, der gennem de sidste 20 år har bevæget sig fra et beredskab i tilfælde af krig til en statslig overbygning på de kommunale brandberedskaber.

Ved at forlænge værnepligten kan staten ifølge en større analyse fra Deloitte Consulting indkalde færre værnepligtige og dermed spare godt 14 millioner kroner om året.

Dansk Folkepartis ordfører, Marie Krarup, beklager, at færre unge indkaldes, men lægger vægt på, at forlængelsen for dem, der indkaldes, medfører en forbedring af det samlede beredskab. Ifølge analysen kan antallet af værnepligtige nedsættes fra 690 i 2012 til 440.

Desuden er der lagt op til at nedlægge et antal såkaldte kommunale støttepunkter, hvor staten rundt om i landet har oplagret materiel til brug ved større brande og katastrofer, men som kun anvendes i 0,3 procent af de i alt 41.666 hændelser i 2011 og bruges typisk kun af de kommunale beredskaber, hvor de er placeret. Her kan ifølge analysen spares op til seks millioner kroner årligt, og man undgår at reinvestere i nyt materiel for cirka 50 millioner kroner.

Kommunernes Landsforening har protesteret mod forslaget, men det ser ud til, at de fleste af de ni støttepunkter forsvinder. Et forslag om at samle det statslige beredskab på Sjælland, og herunder at nedlægge Beredskabsstyrelsens center ved Næstved, bliver ifølge Berlingskes oplysninger ikke til noget i denne omgang.

Men den virkeligt store sparemulighed i beredskabet forudsætter, at de kommunale brandvæsener og den statslige overbygning slås sammen. Den beslutning er politikerne endnu ikke klar til at tage. Ifølge flere ordførere er det sandsynligt, at partierne nedsætter en beredskabskommission, som skal komme med en betænkning inden for to år.

Deloitte har opstillet fire måder at samle beredskaberne på, som kan spare skatteyderne for 343-432 millioner kroner årligt af en samlet statslig og kommunal drift til beredskabet på 1,9 milliarder kroner årligt.

- Men der er langt at skræve, hvis man skal lave et beredskab, som omfatter et lille frivilligt beredskab i Sønderjylland i den ene ende og et stort professionelt beredskab i en storby i den anden, siger Socialdemokraternes ordfører, Bjarne Laustsen, til Berlingske.

Blandt de tilbageværende knaster er fremtiden for Beredskabscenteret på Bornholm, som foreslås reduceret og delvist overtaget af Bornholms Regionskommune, da antallet af assistancer kun er cirka 40 procent af de øvrige centre. Der er knap 14 millioner kroner at spare ved at nedlægge den operative kapacitet på centeret i Allinge.