Læger og sygeplejersker stikker sig selv

Det sker alt for ofte, at lægen eller sygeplejersken stikker sig på en brugt kanyle. Nyt EU-direktiv skal mindske stikskaderne, der kan overføre sygdomme.

Hvert år stikker læger, sygeplejersker og andet personale i Europa sig over en million gange på nåle og andet udstyr, der har været brugt på en patient.

Derfor har EU's beskæftigelsesministre netop godkendt et direktiv om strammere sikkerhed. Det skal forhindre de små uheld, der kan få store konsekvenser i form af smitte med alvorlige sygdomme.

- Den her aftale siger blandt andet, at man ikke må sætte den hætte, der sidder ned over kanylen, på igen efter brug. Vi ved, at det er en af de situationer, hvor personalet oftest oplever stikskader, siger Grete Christensen, der er formand for Dansk Sygeplejeråd.

Selv om det kan lyde elementært, at man skal passe på nålene, så er det ikke altid så simpelt, understreger hun.

- Det har altid været et stort problem. Og jo mere travlt, vi får i sundshedsvæsenet, jo flere skader sker der. Hvis du har mange ting i hovedet og taler med patienten, mens du giver en injektion, så sker der ofte det, at medarbejderne får stukket sig selv, når de lige vil sætte hætten på bagefter, siger hun.

- Vi har eksempler på hospitaler, der har meget systematisk tilgang og andre steder, hvor de ikke har. Det her direktiv kan være med til at sikre, at vi får en ordentlig systematisk tilgang overalt, siger Grete Christensen.

Sidste år skete det over 2500 gange, at en dansk sygeplejerske stak sig på en kanyle eller en skalpel, der havde været brugt på en patient.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Mad og vin

Sunde kager med god samvittighed

11/02 15 kr
Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: