Penge, der skulle gå til at oplyse om EU, blev brugt til debatter om offentlige ydelser og licens på LAs Folkemøde. Også De Konservative brugte EU-midler i strid med reglerne og må nu betale tilbage.

Der var en TV-kendis, to mediebosser og masser af nysgerrige tilhørere på stolerækkerne, da Liberal Alliance afholdt debatarrangement for danske EU-støttekroner på Folkemødet på Bornholm sidste år.

Der var bare ét problem: Debatten handlede slet ikke om EU eller Europa, men om licens og public service. Derfor var det i strid med reglerne at bruge EU-oplysningsmidler på debatten. Det fastslår Europa-Nævnet, der fører tilsyn med støttemidlerne.

Nævnet har i år for første gang krævet støttemidler tilbagebetalt for aktiviteter, der ikke har haft et reelt EU-indhold, som reglerne kræver. I alt skal Liberal Alliance betale 60.000 kroner tilbage, mens Det Konservative Folkeparti må sende 27.000 kroner retur, viser Berlingskes aktindsigt hos nævnet.

»Vi har ganske enkelt forholdt os til, hvad indholdet af aktiviteterne har været, og om det stemmer overens med formålet om, at det skal fremme debat og oplysning om Europa. Og i disse to eksempler har vi altså vurderet, at indholdet ikke har levet op til formålet – eller til det, partierne på forhånd ansøgte om,« siger formanden for nævnet, Anne-Marie Meldgaard (S).

Foruden debatten om licensmidler, hvor blandt andre DRs nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup, og TV-værten Peter Falktoft deltog, har Liberal Alliance måttet betale penge tilbage for et debatarrangement på Folkemødet med temaet offentlige ydelser samt ét om forskellen på reformer i Danmark og Sverige. Ingen af debatterne handlede om EU.

Det var onsdag ikke muligt at få et interview med Liberal Alliance, men landsformand Leif Mikkelsen skriver i en mail til Berlingske:

»Vi lægger os fladt ned. Det er helt uacceptabelt og utilstedeligt, det der er sket. Det er sket uden vores vidende, og derfor har den ansvarlige medarbejder modtaget en skriftlig advarsel og er blevet flyttet fra ansvarsområdet«.

Anne-Marie Meldgaard har ikke indtryk af, at misbruget er sket af ond vilje:

»Det kan da undre, at de ikke selv opdager, at de har brugt støtte på et arrangement uden EU-indhold. Men det er slet ikke mit indtryk, at nogen spekulerer i det. Jeg ser sagerne som udtryk for, at der har været nogle nye folk, der måske ikke har haft helt styr på reglerne,« siger hun.

Også Det Konservative Folkeparti skal betale støtte tilbage – helt nøjagtigt 27.000 kroner – fordi partiet uretmæssigt har brugt støttemidlerne til at dække udgifter til blandt andet »planlægning/ansøgning« samt »løbende korrespondance og opfølgning«, fremgår det af sagens dokumenter.

»Der er tale om helt almindelig driftsudgifter, og det tæller altså ikke som oplysende
eller debatskabende EU-indhold,« siger Anne-Marie Meldgaard.

Den konservative partisekretær, Søren Vandsø, beklager i en mail forløbet, der ifølge ham skyldes »ændrede procedurer ved regnskabsaflæggelsen«:

»Vi er glade for den grundige kontrol, Europa-Nævnet udfører, fordi de i god ro og orden gjorde os opmærksomme på fejlen, så vi kunne refundere beløbet. Men vi beklager den nu alligevel meget,« siger Søren Vandsø.

Faktisk skal de Konservative sende i alt 233.000 kroner tilbage til nævnet, da partiet slet ikke nåede at føre en række projekter, de ellers havde fået forhåndsbevilget støtte til, ud i livet.

De seneste uger er sagen om Dansk Folkeparti og især EU-parlamentariker Morten Messerschmidts omgang med EU-støttemidler vokset. Partiet har angiveligt brugt støttekroner fra EUs kasser til i strid med reglerne at finansiere partiets egne nationale aktiviteter. I sagerne om oplysningsmidlerne fra Europa-Nævnet er der ikke tale om EU-midler, men om støtte, som Folketinget bevilger via finansloven. Alligevel er der sammenfald mellem sagerne, mener juraprofessor Lars Bo Langsted.

»Der er desværre grund til at være bekymret for, at der sker et skred inden for EU-området med dets mange støttemuligheder. Man kan frygte, at politikere i højere grad end tidligere opfatter reglerne for støtten som en gråzone, hvor man kan tillade sig at være endog meget fleksibel. Man kigger til naboen og ser, at de har held med at skubbe grænserne. Og så bliver det normalt. Det behøver ikke være ond spekulation, mere et langsomt skred i kulturen,« siger han.

EU-oplysningsmidlerne har tidligere været i mediernes søgelys. SFeren Margrethe Auken blev i 2014 kritiseret for at bruge støttekronerne på helsidesannoncer med partiets logo og hendes eget billede.

Og Dansk Folkeparti er blevet kritiseret for at bruge midlerne til at finansiere partiets omtalte sommertogt rundt i Danmark med skibet Halmø i 2013 – en sag, der blandt andet førte til, at partiet måtte betale penge tilbage til EU-Parlamentet for uretmæssig brug af støtte. Begge sager er siden blevet gransket af nævnet, der imidlertid har vurderet, at retningslinjerne dengang var for vage til, at nævnet kunne kræve EU-oplysningsmidlerne retur.

»Jeg må erkende, at der tidligere har været nogle for uklare retningslinjer for, hvordan man må bruge de her midler,« siger formand for Europa-Nævnet siden 2012, Anne-Marie Meldgaard.

Retningslinjerne og kontrollen er nu skærpet, og nævnet er i gang med at ændre hele bekendtgørelsen, så det vil stå helt klart, hvor grænserne går.

»For der skal ikke være tvivl om, at det ikke er formålet med EU-oplysningsmidlerne at bruge dem på valgplakater eller at sejle rundt og føre kommunal valgkamp. Sådanne aktiviteter var ikke blevet godkendt i dag,« siger Anne-Marie Meldgaard.

Selv om Liberal Alliance altså nu er pålagt at sende støtte retur, var partileder Anders Samuelsen klar i mælet, da han i 2014 udtalte sig om netop Margrethe Aukens brug af EU-
oplysningsmidler til at indrykke annoncer i store dagblade.

Samuelsen vurderede dengang, at brugen af nævnets penge var »decideret kriminel.« Han kaldte det »nærmest underslæb og tyveri af andre folks penge.« Senere bakkede han dog og mente, at vrideturen gennem mediemøllen var straf nok i sig selv.

»Jeg er sikker på, at vælgerne er blevet oplyst nok til at drage deres egne konklusioner,« sagde han.

Liberal Alliance har ikke ønsket at kommentere Samuelsens udmeldinger dengang.