LA om topskat: Barfoed vil ikke gøre nok

Lars Barfoeds forslag om at sænke topskatten er ikke godt nok, mener Liberal Alliance. Den skal helt væk.

Det er fint nok, at De Konservatives formand, Lars Barfoed, vil have sænket topskatten, men det batter slet ikke nok.

Det mener Liberal Alliance, som i stedet for at sænke topskatten vil have den helt fjernet. Sådan lyder det fra partiets politiske ordfører, Simon Emil Ammitzbøll.

- Vi skal mere end at afskaffe topskatten. Vi har jo et forslag om at afskaffe topskatten, men også give en lille skattenedsættelse i bundskatten, så alle faktisk får en personskattenedsættelse med vores skatteforslag, siger Simon Emil Ammitzbøll.

Han anerkender dog, at Lars Barfoed med sin udmelding, som han fremsætter i fredagens udgave af Berlingske, er på rette vej, selv om der ikke umiddelbart er flertal for at sænke topskatten i blå blok.

- Jo flere, der ønsker at gøre noget ved topskatten, jo bedre. Men det, Danmark har brug for, er at afskaffe topskatten helt og i det hele taget få sat skatten ned på arbejde til maksimalt 40 procent, siger Simon Emil Ammitzbøll.

- Det, der er sket i de seneste år, er, at vi har mistet rigtig mange arbejdspladser, og skal vi have dem igen, så er der kun en vej, og det er, at vi bliver mere konkurrencedygtige, siger han.

Både Venstre og Dansk Folkeparti er uenige med Konservative i, at topskatten skal sænkes i den kommende valgperiode. I rød blok er Socialdemokraterne og SF ligeledes imod forslaget.

Til gengæld henter Lars Barfoed og De Konservative til dels opbakning hos De Radikale, der gerne vil være med til at sænke topskatten, hvis det kan finansieres på en ordentlig måde.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: