Landsretten fastlog torsdag, at de ca. 2.000 handicappede i Danmark, der er umyndiggjorte, da de har en værge til at tage sig af deres økonomi, ikke må stemme ved folketingsvalget, da det strider mod grundloven. Det mener LA, modsat hele rød blok og Radikale Venstre, er i orden.
Det kuriøse ligger i, at et flertal i folketinget besluttede, at de 2.000 handicappede gerne må stemme til kommunal-, regions- og europaparlamentsvalget. Men da det står i grundloven, at umyndige ikke må stemme ved folketingsvalget, kræver det en grundlovsændring at give de 2.000 handicappede lov.
Det eneste parti, der dengang ikke stemte for, at de umyndige handicappede må stemme ved de andre valg, var Liberal Alliance.
Derfor holder socialordfører hos partiet, Laura Lindahl, fast i, at umyndige handicappede heller ikke skal have lov til at stemme ved et folketingsvalg.
»Borgere som ikke er myndige fordi de enten ikke er fyldt 18 år eller fordi en domstol har vurderet at vedkommende skal have fjernet den retlige handleevne og derved umyndiggøres, mener jeg ikke bør have stemmeret i Danmark. Borgere under almindelige værgemål er myndige, og har naturligvis stemmeret. Man er jo umyndig, fordi en domstol har fastslået, at man ikke kan håndtere sin egen økonomi. Hvordan skal man så kunne håndtere statens? Det er det, man har mulighed for med stemmeret; at vælge personer, der varetager ens økonomiske holdninger, som f.eks. hvor stort underskuddet på statskassen skal være. Derfor er jeg principielt imod at ændre, at man skal have lov til at stemme, når man er umyndig,« siger hun og kritiserer de andre partier for ikke at være bange for at lave en grundlovsændring:
»Et flertal i Folketinget vedtog, at denne gruppe umyndige borgere gerne må stemme til kommunalvalget og Europaparlaments-valget. Der var mit argument, at man sender et signal om, at et folketingsvalg er vigtigere end kommunalvalget. For hvorfor stemmer ja-partierne ikke for en grundlovsændring, så de umyndiggjorte også kan få lov at stemme ved Folketingsvalget? Hvad er forskellen? Det handler ikke om, ikke at give handicappede stemmeret. Det handler om, at princippet om at myndige borgere må stemme. Vi går heller ikke ind for, at 17-årige må stemme, om end en 17-årig kan være ganske økonomisk ansvarlig. Hvis en domstol fastslår, at det er i strid med menneskerettighederne, så kigger vi selvfølgelig på det. Men det er vel lige så diskriminerende, at de 17-årige ikke må stemme?,« siger hun.
De 2.000 personer, det drejer sig om, er primært udviklingshæmmede og personer, som har en psykisk lidelse som eksempelvis købemani eller ludomani.
En af de fire handicappede, der har sagsøgt staten om at få lov til at stemme, er 64-årige Lasse Jensen fra Hirtshals. Han håber nu, at det bliver muligt at anke sagen til Højesteret.
»Jeg er bitter og frustreret, men i den udstrækning jeg har kræfterne, vil jeg blive ved med at kæmpe for min egen skyld og for alle de andre, det vedrører,« siger han til Ritzau.
Hos socialdemokratiet kæmper man for Lasse Jensens sag. De umyndige handicappede skal også have lov til at stemme ved et folketingsvalg, mener handicapordfører Orla Hav.
»Hvis man kan tage vare på sig selv og udføre almindelige ting som samfundsborger, skal man have samme rettigheder som alle. Men vi har nogle moralske elementer i grundloven, som vi bliver ramt af i dag. Det er dybt ærgerligt, at vi rammer en gruppe borgere, som vi gerne vil have til at engagere sig mere i samfundet, siger han og påpeger problemet i at lave en grundlovsændring:
»Det ulyksalige er, at domstolen har en anden fortolkning, hvordan reglen er. Hvis højesteret trækker i den forkerte retning, må vi kigge på, hvad vi så kan gøre. I yderste konsekvens er det en grundlovsændring. Men det er noget af det mest besværlige her i verden. Sidst grundloven blev ændret i 1953 omkring den kvindelige arvefølgeret, kom den kun lige igennem. Sagen var ikke problemet, men det at få folk engageret nok, da det jo kræver, at 40 procent af vælgerne stemmer ja. Dengang vedkom ændringen jo rigtig mange mennesker, og der var det kun lige nok, der stemte. Så vi håber, at vi kan finde en anden løsning. Og der må vi få nogle kronjurister til at se på, hvor der er mulighed,« siger han og slutter:
»Det er underligt, at et enigt folketing vil have det ændret, men at en lov fra 1849, der ikke helt passer med nutiden, står i vejen.«
BT har forsøgt at få en kommentar fra de to andre regeringspartier, Venstre og De Konservative, uden held.
