Selvom Dansk Folkeparti opfordrer indvandrere til at deltage aktivt i foreningslivet, udelukker partiet på forhånd knap 300.000 personer fra at blive medlem af DF, selv om de har stemmeret til kommunal- og regionsrådsvalg i Danmark.

Han er født i København. Er søn af en dansk mor og en norsk far. Aftjente sin værnepligt i Den Kongelige Livgarde, har været udsendt som dansk FN-soldat til Libanon og blev senere udstationeret for Udenrigsministeriet til tjeneste på den danske ambassade i USA.

Han føler sig dansk helt ind i hjertet. Alligevel kan Eigil Solberg ikke blive medlem af Dansk Folkeparti.

Da han i 2009 forsøgte at melde sig ind i partiet og betalte sit kontingent, blev han ringet op af en af partiets medarbejdere, som kunne konstatere, at Solberg ikke var dansk statsborger. Og da han heller ikke er medlem af det danske mindretal i Sydslesvig, har han ingen adgang til Dansk Folkeparti.

»Jeg kunne godt blive ansat i Udenrigsministeriet og blive soldat og repræsentere Danmark, men jeg kunne ikke blive medlem af Dansk Folkeparti. Men jeg har lov til at stemme på dem. Det vil de jo gerne have,« siger Eigil Solberg, som ønsker at være anonym og derfor optræder under et opdigtet navn i Berlingske torsdag.

Han er én af de knap 300.000 udenlandske statsborgere, som har ret til at stemme til kommunal- og regionsvalg i Danmark, fordi de enten er EU-borgere, statsborgere i Island eller Norge, eller har boet i Danmark i mindst tre år. Men selv om de cirka 300.000 personer gerne må stemme på Dansk Folkeparti, har de ifølge DFs vedtægter ikke mulighed for at blive medlem af partiet og dermed være med til at opstille kandidater, selv stille op eller påvirke partiets politik.

»Jeg synes, at det er problematisk al den stund, at man bejler til mig som vælger, men man sorterer mig alligevel fra som medlem. Som nordisk statsborger kan man ellers både aftjene sin værnepligt i Danmark og arbejde i staten,« siger Eigil Solberg.

Dansk Folkepartis princip om ikke at optage udenlandske statsborgere i partiet står i skærende kontrast til partiets egen integrationspolitik.

»En vellykket integrationslovgivning skal have til formål, at indvandrere indgår i samfundslivet på linje med danske statsborgere. Det betyder, at indvandrere skal deltage i uddannelse og inddrages på arbejdsmarkedet, i erhvervslivet og i fritids- og kulturaktiviteter på lige fod med danskere«, skriver Dansk Folkeparti i sit eget arbejdsprogram.

Fremtrædende DFere har desuden i årevis argumenteret for, at udlændinge bør tage del i det danske foreningsliv, hvis de vil integreres i det danske samfund.

DF var samtidig en bærende kraft, da VKO-flertallet indførte et pointsystem, hvor indvandrere skulle optjene point for at få permanent opholdstilladelse i Danmark. Her blev indvandrere belønnet med point, hvis de tog del i foreningsarbejde.

VKO indførte desuden en erklæring, som udlændinge skulle skrive under på, hvis de ønskede permanent opholdstilladelse i Danmark. Her skulle man blandt andet erklære, at man anerkendte, at både mænd og kvinder skal »deltage i demokratiske processer« og erklære sig enig i, at et »aktivt engagement i det danske samfund er en forudsætning for en god tilværelse i Danmark«.

Netop pointsystemet står fortsat meget højt på Dansk Folkepartis ønskeliste til en eventuel borgerlig regering efter næste valg.

Ingen af Folketingets øvrige partier kræver, at man er dansk statsborger for at blive medlem.

Flere demokrati- og valgforskere vurderer, at demokratiet i Danmark ville være ilde stedt, hvis alle Folketingets partier gjorde som Dansk Folkeparti.

»Så ville man reelt udelukke en meget, meget stor del af danskerne fra at involvere sig i politik. Både i forhold til at stille op til valg og i forhold til at bestemme, hvem der skal stilles op. Så kunne man rent demokratisk sige, at der var noget galt. At der ikke ville være lighed mellem vælgerne og dem, som kan stille folk op,« siger professor i statskundskab på Københavns Universitet Kasper Møller Hansen.

Professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Rune Stubager vurderer, at DF er med til at modvirke, at udlændingene integrerer sig i det danske samfund.

»Selv om det er fuldt ud lovligt, så er det jo en form for diskrimination i den forstand, at der er nogen, der ikke kan være med, og som principielt holdes uden for en del af demokratiet. På en måde modvirker det også det ønske, der er bredt set, om at de mennesker, der kommer hertil, integrerer sig så meget som muligt i det danske samfund. De politiske partier er jo en del af civilsamfundet, hvor folk kan mødes, og hvor man kan engagere sig organisatorisk. Foreningslivet er en vigtig del af dansk kultur,« siger Rune Stubager.