Der må spændes et sikkerhedsnet ud under de 43.500 børn, der er ramt af kontanthjælpsloftet, mener Børnerådet.

København. Siden 1. oktober er 43.500 børn blevet berørt af, at deres forældre er blevet sat ned i ydelser som følge af kontanthjælpsloftet.

De børn risikerer at lide så store afsavn, at det vil påvirke dem resten af livet, lyder kritikken fra flere sider. Det får Børnerådet og Enhedslisten til at efterlyse et sikkerhedsnet, der skal afbøde konsekvenserne.

- Der skal være støtte til fritidsaktiviteter, deltagelse i lejrskoler og morgenmad på folkeskolerne. Det er nogle af de ting, der glipper for børn, som lever i fattigdom, siger politisk ordfører Pernille Skipper (EL).

Hos Børnerådet kalder formand Per Larsen de 43.500 børn for "et stort og skræmmende tal":

- Hvis bare en del af dem bliver ramt, så risikerer de at komme til at lide nogle afsavn, som vil skabe en ganske forfærdelig mistrivsel, siger han.

Men en del af afsavnene kan udryddes, hvis familierne eksempelvis får rabat i daginstitutionerne og støtte til fritidsaktiviteter, lyder forslaget.

- Ved at lave en indsats i daginstitutionerne og folkeskolen for at dæmme op for nogle af konsekvenserne, så kan man gøre noget ved det. Men det kræver, at regeringen tager problemet alvorligt, siger Pernille Skipper.

Fra regeringen lyder argumentet, at børn af forældre på kontanthjælp bedst hjælpes ved at få forældrene i arbejde. Og det er formålet med kontanthjælpsloftet at give et større incitament til at komme i job.

Men det argument giver hverken Børnerådet eller Enhedslisten meget for.

- Jeg er enig i, at den bedste løsning for en familie er at leve et normalt liv med beskæftigelse. Men vi kan allerede se på de meldinger, vi får fra kommunerne nu, at det ikke er alle, man kan få i job, siger Per Larsen.

- Og der hvor man ikke kan det, og hvor familier må leve på den meget sparsomme ydelse, bliver man nødt til at spænde en form for sikkerhedsnet ud.

Pernille Skipper mener, at regeringens "mystiske" argument har en falsk forudsætning:

- Mange af dem, der bliver ramt, er slet ikke i stand til at tage et fuldtidsjob, siger hun.

Ifølge Beskæftigelsesministeriet vil kontanthjælpsloftet skabe, hvad der sammenlagt svarer til 700 fuldtidsjob.

Kontanthjælpsloftet, der trådte i kraft 1. oktober, betyder, at hvis de samlede ydelser overstiger loftet, bliver der skåret i boligstøtte og såkaldt særlig støtte.

/ritzau/