De senere års formentlig mest omtalte sag i Danmark, den såkaldte skattesag, er tæt på sin afslutning. Helle Thorning-Schmidts private skattepapirer blev sandsynligvis lækket fra Skat København eller Skatteministeriet, vurderer Skattesagskommissionen.

Danskerne får om meget kort tid svar på, hvad tre jurakyndige mener om de senere års nok mest omtalte sag. Skattesagskommissionen er nemlig nu færdig med sit arbejde og har haft sidste korrekturlæsning på sin beretning - den endelige rapport ventes offentliggjort sidst i denne måned eller i begyndelsen af november. Det skriver Berlingske.

Undersøgelseskommissionen har siden marts 2012 kulegravet, om Skatteministeriets ledelse forsøgte at påvirke S-leder Helle Thorning-Schmidt (S) og ægtefællen, Stephen Kinnocks, private skattesag i 2010. Kommissionen - tre jurakyndige, en udspørger og et sekretariat - har også forsøgt at afklare, hvem der lækkede Thorning og Kinnocks skattepapirer til dagbladet BT før folketingsvalget i 2011.

45 personers forklaringer i vidneskranken i Søborg og flere tusinde siders dokumenter udgør grundlaget for de fem bind, 13 kapitler og cirka 1.700 sider, som kommissionen har skrevet. Især centrale embedsmænd får relativ hård kritik, men kommissionen har ikke fundet beviser på magtfordrejning og anbefaler ikke, at det offentlige drager nogen af de oprindeligt mistænkte til ansvar.

Dette var årsagen til, at den tidligere departementschef Peter Loft, daværende skatteminister Troels Lund Poulsen (V), spindoktor Peter Arnfeldt og tidligere produktionsdirektør Steffen Normann Hansen i forsommeren så at sige frikendte sig selv. Vidnerne havde haft mulighed for at læse Skattesagskommissionens udkast. Siden har flere vidner via deres bisiddere responderet på udkastet i såkaldte høringssvar.

Berlingske har haft adgang til flere af sagens dokumenter, som peger på følgende konklusioner i Skattesagskommissionens beretning:

1) Samlet set vurderer kommissionen, at den tidligere departementschef Peter Loft gik for tæt på Thornings sag og dermed kom i konflikt med skatteforvaltningslovens bestemmelse om, at Skatteministeriets top skal holde sig på afstand af konkrete skattesager. Men retstilstanden på området har været uklar, og kommissionen vurderer, at Peter Loft har handlet uagtsomt.

2) Flere af skattesagens hovedaktører kan have overtrådt deres tavshedspligt ved at viderebringe et rygte om Stephen Kinnocks mulige seksuelle orientering.

3) Kommissionen konstaterer, at der både fra daværende Skat København og Skatteministeriet er viderebragt urigtige oplysninger til Folketingets Ombudsmand. Kommissionen undlader at foretage en ansvarsvurdering i denne del af sagen.

4) Kommissionen frikender i grove træk tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen, men tror ikke på hans vidneforklaringer om, hvor lidt han interesserede sig for sagen.

5) Tidligere spindoktor Peter Arnfeldt bliver frikendt. Kommissionen anfører, at der ikke er grund til at antage, at Arnfeldt lækkede Thorning og Kinnocks afgørelse til BT eller forsøgte at videregive afgørelsen til Ekstra Bladet.

6) Kommissionen kan ikke identificere, hvem der lækkede Thorning-Kinnocks skattesag til BT. Kommissionen konstaterer, at en række personer har haft adgang til afgørelsen og tilføjer, at det er mest sandsynligt, at papirerne er lækket fra daværende Skat København eller Skatteministeriet.

I 2011, da fem hidtil mørklagte møder mellem Skat København og Skatteministeriet blev afsløret, omtalte eksperter og kommentatorer skattesagen som en potentiel historisk magtfordrejningssag. Socialdemokraterne vurderede ligefrem, at skattesagen kunne være værre end danmarkshistoriens nok største forvaltningsskandale, den såkaldte Tamil-sag. I takt med at afhøringerne i kommissionen skred frem, blev det dog tydeligere, at især tidligere departementschef i Skatteministeriet Peter Loft var gået usædvanligt dybt ind i sagen, men at der ikke var dokumentation for decideret magtfordrejning.

Michael Gøtze, professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, har fulgt kommissionen og overværet centrale afhøringer. Med forbehold for, at han ikke har læst den endelige beretning, er han ikke overrasket over det endelige resultat.

»Vi lander, hvor man kunne forvente ud fra kommissionens signaler undervejs. Det ligner en to tredjedels frifindelse. Der er begået flere fodfejl, men der er ikke dokumenteret magtfordrejning. Og lækagesporet ender - som ventet - blindt,« siger Michael Gøtze til Berlingske.

Skattesagskommissionens adgang til e-mail og andre dokumenter har sammen med vidneforklaringerne afdækket, at de øverste embedsfolk i Skatteministeriet havde travlt med at sende breve til Thorning og Kinnock, medbringe notater til møderne med Skat København, ligesom journalistforespørgsler og henvendelser fra Folketingets Ombudsmand fik embedsfolkene til at producere spektakulære notater og opfindsomme forklaringer.

»Vi har fået et meget interessant indblik i, hvordan embedsmandssystemet i virkeligheden fungerer. Topembedsmænd kan agere meget aktivt,« siger professor Michael Gøtze.

Lov om undersøgelseskommissioner blev indført i 1999, og Skattesagskommissionen indskriver sig som den sjette i rækken, hvor beretningens konklusioner ikke får konsekvenser for de involverede. Prisen for Skattesagskommissionen er opgjort til knap 25 millioner kroner, men bliver formentlig et par millioner dyrere.

Skattesagskommissionens formand, landsdommer Lars E. Andersen, siger om det endelige resultat:

»Produktet er en beretning på 1.700 sider plus 900 siders forklaringer og afgørelser på en CD-ROM. Om det er umagen værd, vil jeg ikke udtale mig om.«

Skattesagen havde eksplosiv karakter på Christiansborg, da der var mistanke om, at Troels Lund Poulsen, og måske endda Venstres leder, Lars Løkke Rasmussen (V), havde forsøgt at påvirke eller omgøre Skats frifindelse af Thorning og Kinnock. Siden har embedsapparatet suget opmærksomheden til sig - især Erling Andersen fra daværende Skat København og departementschef Peter Loft.

»Jeg har begået nogle formelle fejl. Men jeg mener, at sagen i sin nøddeskal kan skæres ned til, om jeg aktivt forsøgte at påvirke sagen, og det afviser kommissionen,« siger Peter Loft.

»På den ene side er jeg glad for, at man har gjort sig det besvær at undersøge sagen til bunds. Ellers ville jeg stadig være beskyldt for, at jeg forsøgte at påvirke, hvem der skulle være landets næste statsminister. På den anden side har det været en tung og ualmindelig ubehagelig proces at skulle igennem.«

Loft blev afhørt første gang i april 2013. På det tidspunkt havde 32 vidner forklaret sig for kommissionen. Flere af vidnerne fra især Skat København har tilkendegivet, at det var stærkt ubehageligt at blive indkaldt som vidne. Skattesagskommissionen blev nedsat efter to redegørelser, som viste sig at være mindre spektakulære end først antaget.

»Måske skulle man være startet oppefra i stedet for nedefra. Hvad var der egentlig sket, hvis kommissionen var begyndt med Erling, Troels og jeg og havde fået belyst, hvad Erling og jeg mente med vores redegørelser? Jeg tror, at det ville være at foretrække for alle parter,« siger Peter Loft.

Folketingets Præsidium med folketingsformand Mogens Lykketoft (S) i spidsen har foreslået såkaldte parlamentariske høringer som supplement til de årelange undersøgelseskommissioner, netop for at få de potentielle skandalesager afklaret langt hurtigere. Det har toppen i Venstre og Socialdemokraterne afvist.

Peter Lofts højre hånd under skattesagen, den tidligere produktionsdirektør i Skatteministeriet Steffen Normann Hansen, har ikke fået vurderet sit ansvar i sagen, fordi han ikke længere arbejder i det offentlige. Han er tilfreds med kommissionens konklusion, men understreger, at forløbet har været »ubehageligt.«

Den tidligere spindoktor Peter Arnfeldt er fortsat sigtet for lækage, endda selv om Københavns Politi har fået adgang til dele af kommissionens ansvarsvurdering om Arnfeldt, som frikender ham. Han vil gerne læse hele redegørelsen, før han kommenterer den. Det samme vil Troels Lund Poulsen.

Erling Andersen fra daværende Skat København har »ingen kommentarer.«